Kaotisk løb 1 i Rom

ABB FIA Formula E World Championship var endelig i gang med 2020/21 sæsonen igen, efter næsten to måneders pause siden åbningsweekenden.

Denne gang var den elektriske serie taget til Rom i Italien, hvor de brugte et anderledes bane layout end de andre gange, hvor serien var i byen.

Stoffel Vandoorne havde kørt sig til Pole Position med Mercedes EQ holdet. Andre Lotterer havde kørt TAG-Heuer Porsche raceren ind på andenpladsen, foran Oliver Rowland i Nissan e.dams, Lucas Di Grassi i Audi Sport Abt Schaeffler, Jean-Eric Vergne i DS Techeetah og Robin Frijns i Envision Virgin Racing, lige foran mesterskabsførende Nyck de Vries på P7 i Mercedes-EQ raceren.

Oliver Turvey havde kvajet sig i formiddagens frie træning, da han glemte at kørerne måtte laver prøvestarter umiddelbart efter FP1. Derfor kom han blæsende rundt i et blindt sving, hvor han bragede ind i Jean-Eric Vergne og Jake Dennis, som ventede på at skulle lave en prøvestart. Det gav voldsomme skader på alle tre biler, og dommerne bestemt at Turvey skulle starte løbet fra pitlane.

Edoardo Mortara var tilbage hos ROKiT Venturi Racing, efter hans voldsomme uheld i Saudi Arabien, men måtte sidde over i kvalifikationen, da der var et teknisk problem med bilen. Alexander Lynn var heldigvis også tilbage i bilen, efter hans kæmpe lufttur i Saudi Arabia. Han havde kvalificeret Mahindra raceren på P13.

Nyck de Vries
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Der var lidt regndråber i luften, da løbet skulle starte klokken 16.04 lokal tid. Dommerne valgte at starte løbet efter Safety Car, for at undgå alt for meget ballade under starten.

Løbet blev givet frit efter halvanden omgang for nedsat hastighed – og balladen undgik vi kun i få sving, inden Lotterer forsøgte at overhale den førende Vandoorne. De to biler kolliderede, og endte i afkørselsområdet. Lotterer måtte endda sætte bilen i bakgear, for at komme videre. Det betød at begge kørere røg langt tilbage i feltet.

Dermed var Oliver Rowland ny førende i løbet – men han blev undersøgt for at have brugt for meget strøm.

Sam Bird
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Oliver Turvey tog slet ikke starten af løbet, og der gik heller ikke længe inden Alexander Sims måtte udgå med et teknisk problem.

Rowland fik en Drive-through straf, da han havde brugt for meget strøm under starten af løbet. Dermed var Lucas Di Grassi ny førende af løbet, mens Jean-Eric Vergne var fremme på andenpladsen, og Frijns på P3.

Sergio Sette Camara blev ligeledes undersøgt for at have brugt for meget strøm. Han fik ligeledes en Drive-through straf.

Stoffel Vandoorne var en af de første kørere til at bruge den første af to obligatoriske Attack Mode.

Stoffel Vandoorne, Antonio Felix da Costa, Nyck de Vries, Sam Bird og Sergio Sette Camara var de 5 kørere, som fik Fan Boost i dagens løb.

Edoardo Mortara måtte desværre pitte halvvejs gennem løbet, da teknikken på bilen drillede igen.

Robin Frijns
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Dommerne var færdige med at undersøge uheldet mellem Lotterer og Vandoorne, og de valgte at give Lotterer en 5 sekunders tidsstraf.

Di Grassi var den sidste mand i frontgruppen til at tage sig Attack Mode, hvilket gjorde at han faldt tilbage på 3. pladsen. Dermed var Vergne ny førende.

Frijns begyndte at angribe JEV i front af løbet, men endte i stedet med at blive overhalet af Di Grassi, som lavede en meget robust manøvre på hollænderen.

Kort tid efter tog JEV sit anden Attack Mode, hvor han kun røg tilbage på 3. pladsen, få meter efter de to førende biler. Omgangen efter tog Di Grassi også Attack Mode.

Sam Bird havde stille og roligt fået arbejdet sig op gennem feltet, og snuppede 4. pladsen fra Frijns.

Di Grassi kørte op i bagenden af de Vries, men begge biler blev heldigvis på banen. ige bagefter brugte de Vries både Fan Boost, og snuppede Attack Mode, for at have de bedst mulige kort på hånden i de sidste minutter af løbet.

Jake Dennis måtte udgå fra løbet, da han havde været inde og snitte betonmuren. Heldigvis kunne han selv køre bilen i sikkerhed, så vi undgik Safety Car eller andre afbrydelser.

Bird fik overhalet de Vries, men havde brugt marginalt mere strøm end Mercedes manden.

Mitch Evans kom også forbi de Vries, og dermed var der optræk til dobbelt Jaguar podie.

Lucas Di Grassi tog føringen af løbet med 7 minutter tilbage, da han lavede en meget meget sen udbremsning på Jean-Eric Vergne.

Vandoorne fik også overhalet de Vries.

Jean-Eric Vergne
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Der var dog vildt drama med 4 minutter tilbage af løbet, da Lucas Di Grassi pludselig mistede fart ude i front af løbet. Det gjorde at alle bagvedkørende måtte undvige til højre og venstre. Vandoorne måtte undvige udenom, men ramte et bump, og tabte bagenden af raceren, og spandt på tværs af banen. Her forsøgte de Vries at undgive, men satte Mercedes-EQ raceren i muren, og måtte udgå få meter senere.

Først blev der kaldt Full Course Yellow, hvilket blev fulgt op af en rigtig Safety Car.

Tiden i løbet var dog så fremskredet, at løbet ikke blev frigivet igen.

Derfor kunne Jean-Eric Vergne og DS Techeetah holdet glæde sig over deres første sejr i 2021 sæsonen. Sam Bird og Mitch Evans sluttede toer og treer for Jaguar Racing, mens evigt uheldige Robin Frijns missede endnu en chance for podiet med en P4.

Det gav store ændringer i mesterskabsstillingen.

Sam Bird er den nye førende i mesterskabet, foran hans tidligere holdkammerat, Robin Frijns. Nyck de Vries er faldet tilbage på 3. pladsen, mens Mitch Evans nu er firer.

Søndag eftermiddag køres der igen løb i Rom.

Relaterede nyheder