Iron Dames version 1.0 samlet igen

Efter en del dansen frem og tilbage, er Iron Dames tilbage deres originale line-up.

Holdet som i år skal deltage i både European Le Mans Series og FIA World Endurance Championship, har haft en turbolent tid på kørersiden i de seneste par uger.

Planen var oprindelig, at deres 3 kørere fra ELMS serien gennem de seneste par år, Michelle Gatting, Rahel Frey og Manuela Gostner, sammen skulle skifte op i FIA WEC. Imens skulle Frey og Gostner fortsætte i European Le Mans Series, og have Kathrine Legge som holdkammerat.

For to uger siden blev der rystet rundt i de planer, hvor Gatting og Legge byttede plads, og Gostner blev erstattet af Esmee Hawkey i ELMS. Imidlertid blev det klart i sidste uge, er der var gået noget galt i kørerrangeringen af Hawkey, så hun faktisk ikke have den Bronze status, som hun oprindelig havde fået. Derved ville hele læsset vælte i ELMS, da der er krav om en Bronzekører i hver bil.

Derfor måtte holdet ty til en ny plan, som så er blevet, at Manuela Gostner igen skal dele bilen med Rahel Frey og Michelle Gatting.

Iron Lynx Ferrari #83
Photo: JJ Media

Det har været rigtig meget stoledans på meget kort tid, men i det mindste kender de tre kørere hinanden.

Gostner får så en dobbeltrolle i forbindelse med ELMS weekenderne – eller rettere Michelin Le Mans Cup, da hun blev annonceret til at skulle dele bil med Doriane Pin. Det giver hende en masse kilometer i en racerbil i weekenderne, men hun skal også huske at stille sig om fra en GT3 bil med ABS i LMC, til en GTE bil uden ABS i ELMS. Men hun har prøvet at køre begge type biler, og kan formentlig hurtigt skifte mellem de to versioner.

I European Le Mans Series skal de køre i Ferrari 488 GTE Evo #83, mens det bliver Ferrari 488 GT3 #9 i Michelin Le Mans Cup – begge steder under betegnelsen Iron Lynx, da det er dem som driver Iron Dames programmet.

ELMS teamet tester i går og i dag, mens LMC holdet skal teste i morgen, inden der køres løb i begge seier i weekenden. Det hele foregår på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien.

Relaterede nyheder