Formel E klar med resten af kalenderen

ABB FIA Formula E World Championship har fået de sidste datoer på plads, til det som de håber bliver den endelige løbskalender for Sæson 7.

2020/21 sæsonen har igen været præget af COVID-19 situationen, så den første kalender rimelig hurtig blev skrottet, og erstattet af en anden nød-kalender. Den valgte serien så at offentliggøre i små bider, efterhånden som året skred frem.

Indtil videre har vi fået afviklet to løb Saudi Arabien, to løb i Rom og to løb i Valencia. Foran os venter så et lørdagsløb i Monaco i maj, hvor der for første gang skal køres på hele Formel 1 banen, og ikke kun et udsnit af den, inden turen går til Puebla i Mexico i juni måned. Det løb afløser Autodromo Hermanos Rodriguez, som ligger i udkanten af Mexico City. Puebla er lidt mere “ude på landet”, og derfor satser arrangørerne på at det kan afvikles. Det bliver også 2 løb.

Herefter flyver holdene nordpå til New York til en dobbeltafdeling på havnekajen ligesom tidligere.

Når de to løb er kørt, skal holdene skynde sig tilbage til London, hvor der skal køres to afdelinger, inden sæsonen slutter med to løb i Tempelhof i Berlin.

Monaco ePRIX 2019
Photo: ABB FIA Formula E

Marrakesh og Santiago er blevet pillet af den midlertidige kalender. Serien lover allerede nu, at Sanya, Seoul og Santiago vender tilbage på kalenderen i Sæson 8, mens der ikke er noget snak omkring Marrakesh indtil videre.

Den nyeste, og forhåbentlig sidste udgave af 2020/21 ABB FIA Formula E World Championship kalenderen kan ses her:

Afdeling
By
Land
Dato
 
1
Diriyah
Saudi Arabien
26. februar 2021
2
Diriyah
Saudi Arabien
27. februar 2021
3
Rom
Italien
10. april 2021
4
Rom
Italien
11. april 2021
5
Valencia
Spain
24. april 2021
6
Valencia
Spain
25. april 2021
7
Monaco
Monaco
8. maj 2021
8
Puebla
Mexico
19 juni 2021
9
Puebla
Mexico
20 juni 2021
10
New York City
USA
10. juli 2021
11
New York City
USA
11. juli 2021
12
London
Storbritannien
24. juli 2021
13
London
Storbritannien
25. juli 2021
14
Berlin
Tyskland
14. august 2021
15
Berlin
Tyskland
15. august 2021

Relaterede nyheder