Inter Europol Competition har erstatningen klar

Inter Europol Competition har en afløser klar til senere på FIA World Endurance Championship 2021 sæsonen.

Det polske hold stiller op med Kuba Smiechowski, Alex Brundle og Renger van der Zande i deres FIA WEC debut sæson, men sidstnævnte har også et program i IMSA WeatherTech SportsCar Championship at tænke på, og der er to løb som falder sammen.

Holdet har derfor lavet aftale med Louis Deletraz, skal hjælpe ved de to afdelinger. Deletraz kender allerede ORECA 07 LMP2 raceren fra hans European Le Mans Series opgaver hos Team WRT.

Inter Europol Competition #34
Photo: JJ Media

Oprindelig var der ikke nogen datosammenfald mellem FIA WEC og IMSA, men så startede IMSA med at flytte Long Beach til september måned, så det falder sammen med Fuji løbet. Herefter blev sæsonstarten i FIA WEC udsat fra først Sebring til Portimao – og så blev Portimao løbet efterfølgende flyttet til samme weekend som IMSA kører i Detroit.

Inter Europol Competition er ikke eneste hold som står med disse problemer. United Autosports USA #22 har samme problem med Filipe Albuquerque, som også er aktiv i IMSA serien, men her har holdet endnu ikke meldt ud, om de kører de to løb som 2-mands hold eller om de kalder en reserve ind.

Portimao løbet er programsat til 13. juni, mens Fuji er planlagt til 26. september.

Relaterede nyheder