Masser af dueller i sæsonstart

2021 sæsonen i FIA World Endurance Championship blev skudt i gang på Spa Francorchamps, på en kold, men tør lørdag.

Toyota Gazoo Racing #7 med Kamui Kobayashi, Mike Conway og Jose Maria Lopez startede fra Pole Position, foran søsterbilen #8 med Kazuki Nakajima, Brendon Hartley og Sebastien Buemi, mens Alpine Elf Matmut #36 med Nicolas Lapierre, Matthieu Vaxiviere og Andre Negrao var 3. hurtigste Hypercar.

United Autosports USA #22 med Filipe Albuquerque, Phil Hanson og Fabio Scherer havde taget Pole Position i LMP2, og samtidig 3. hurtigste bil generelt. Nyck de Vries, Franco Colapinto og Roman Rusinov skulle starte fra P2 med G-Drive Racing #26, mens Racing Team Nederland #29 med Giedo van der Garde, Frits van Eerd og Job Van Uitert havde kvalificeret sig ind på tredjepladsen.

Kevin Estre og Neel Jani i Porsche #92 havde GTE Pro Pole, foran Miguel Molina og Daniel Serra i AF Corse Ferrari #52, mens Richard Lietz og Gianmaria Bruni i Porsche #91 var treer. AF Corse Ferrari #51 med Alessandro Pier Guidi og James Calado skulle starte firer, mens Antonio Garcia og Oliver Gavin skulle starte fra P5 for Corvette Racing, i deres gæsteoptræden.

Ben Keating, Felipe Fraga og Dylan Pereira i TF Sport Aston Martin #33 havde Pole Position i GTE Am, foran Paul Dalla Lana, Augusto Farfus og Marcos Gomes i Aston Martin Racing #98, og Andrew Haryanto, Marco Seefried og Alessio Picariello i Dempsey-Proton Racing Porsche #88 på P3.

Der var fire danske kørere med i løbet. High Class Racing #20 med Dennis Andersen, Anders Fjordbach og Jan Magnussen havde kvalificeret sig på 13. pladsen blandt LMP2 bilerne, hvilket var 6. pladsen i Pro-Am kategorien. Holdet skiftede efterfølgende motoren, da de følte at den manglede fart.

Alessio Rovera, Francois Perrodo og Nicklas Nielsen skulle starte GTE Am fra 5. pladsen i deres AF Corse Ferrari #83.

Der var dramatik allerede inden løbet. Mike Wainwright i GR Racing Porsche #86 røg af banen i Les Combes, i de 10 minutters warm-up som alle kørerne havde inden løbet. Porschen ramte dækmuren så hårdt, at han ikke kunne køre videre, og måtte transporteres tilbage til garagen. Der var stå store skader på bilen, at holdet ikke kunne reparere den hurtigt nok, til at kunne deltage i dagens løb.

ARC Bratislava #44 kom ikke med ud på gridden, da teamet mistænkte en benzinlæk. De kunne ikke få lækagen repareret, og var dermed også ude af løbet, inden det var startet.

6 Hours of Spa 2021 start
Photo: JJ Media

Det blev en meget rodet start på løbet. Toyota Gazoo Racing bilerne bremsede meget tidligt til Sving 1, hvilket fik hele LMP2 feltet til at klumpe sammen bagved. Det betød at PR1 Mathiasen Motorsports #24 kørte op bagi JOTA #38 allerede inden Sving 1. På vej ud af Sving 1, var Phil Hanson i UA #22 faktisk i føring af løbet, inden hybriddelen slog til på vej ned mod Eau Rouge, og Toyota Gazoo Racing #7 kom foran igen.

For enden af Kemmel Straight, var den anden Toyota også kommet forbi, ved hjælp af den højere topfart.

Til gengæld fald Alpine Elf Matmut #36 tilbage, og Racing Team Nederland #29 var helt oppe på 4. pladsen, inden #36 slog tilbage senere på omgangen.

High Class Racing #20 havde en tur ind over afkørselsområdet ved Les Combes, men Anders Fjordbach kunne køre videre uden problemer.

High Class Racing #20
Photo: JJ Media

Realteam Racing #70 havde en spændende start på løbet. Esteban Garcia skulle føle sig til rette i LMP2 raceren, efter flere sæsoner i LMP3, og han var faldt lidt tilbage i GTE Pro feltet. Her var han ved at komme i klemme og måtte undvige ind over afkørselsområdet. Kort tid efter var der kontakt med AF Corse Ferrari #52, som vippede Garcia rundt. Det kostede også 70’eren en punktering.

Francois Perrodo i AF Corse Ferrari #83 havde en god start på løbet, og var helt oppe på andenpladsen i GTE Am.

Alpine Elf Matmut #36 havde store problemer med at komme forbi United Autosports USA #22, og måtte skifte til et andet motorprogram, for at få hestekræfte nok, til at komme forbi – men det tog en del omgange, inden det lykkedes Andre Negrao at komme forbi Phil Hanson.

Corvette Racing #63
Photo: JJ Media

De to Toyota Gazoo Racing biler blev beordret til at skifte plads, så 8’eren kom forbi #7.

Iron Lynx Ferrari #60 endte i en sandwich, hvor G-Drive Racing #25 og JOTA #38 kom strygende forbi på begge sider, hvilket koste Claudio Schiavoni højre sidespejl.

Dempsey-Proton Racing Porsche #77 tog føringen af løbet i GTE Am, efter 35 minutters ræs. Der havde lukkedes Matt Campbell at køre hele vejen fra sidste startposition til P1.

Cetilar Racing Ferrari #47 og Aston Martin Racing #98 havde kontakt i Bus Stop chikanen, som dommerne straks gik i gang med at undersøge. Få sving senere var #47 af banen igen, hvor Lacorte spandt ind over græsset.

Toyota Gazoo Racing #8
Photo: JJ Media

Føringen i LMP2 var tæt på at skifte, da United Autosports USA #22 var lidt langsomt med at komme ud fra deres tankstop, og Racing Team Nederland #29 var lige ved at komme forbi – men måtte blive bagved.

G-Drive Racing #25 pittede med et stort hul i siden, efter kontakten med #60. Der stod damp ud af bilen, men mekanikerne opdagede ikke noget, og sendte John Falb tilbage på banen. Hvor længe ville der være vand tilbage på bilen?

AF Corse Ferrari #83
Photo: JJ Media

DragonSpeed #21 og G-Drive Racing #26 lå i kamp omkring 3. pladsen, og skulle forbi TF Sport Aston Martin #33 i samme omgang. De kom 3 mand bred ned af bakken mod Double Gauche, hvor Roman Rusinov i #26 prøvede at spærre for Juan Pablo Montoya i #21. Det ville Montoya ikke finde sig i, så selvom han fik venstre hjulpar på græsset, holdt han bare gassen på, og gave Rusinov et lille skub tilbage. Problemet var bare, at Ben Keating lå side om side med Rusinov, så amerikaneren kom ud i en kæmpe spin, men heldigvis uden at ramme noget.

Aston Martin Racing #98 fik en Drive-through for at have kørt for meget udenfor de hvide linjer. Den blev så lige doblet op, da Paul Dalla Lana fik en Drive-through for påkørslen af Cetilar Racing Ferrari #47.

United Autosports USA #22
Photo: JJ Media

Der var panik ved det første pitstop af Toyota Gazoo Racing #8. Holdet tankede bilen, trak slangen ud, var ved at sætte den på igen, og så kørte Buemi, inden han stoppede længere nede af pitlane – hvorefter han kørte igen.

Dommerne var bestemt ikke tilfredse med Juan Pablo Montoyas kørsel i DragonSpeed #21, og gav ham en 10 sekunders Stop & Go straf.

Corvette Racing #63 var kommet op på 4. pladsen i GTE Pro i forbindelse med første tankstop. Porsche #91 ville dog ikke blive bagved, så Gianmaria Bruni brugte en lille smule karosseri, for at komme forbi Antonio Garcia.

Team WRT #31 var på vej fremad i LMP2 feltet, hvor Robin Frijns kom op på P3, efter at have overhalet Roman Rusinov.

High Class Racing #20 havde stille og roligt arbejdet sig frem i løbet, og var oppe på 7. pladsen i LMP2, efter den første times ræs med Anders Fjordbach bag rattet.

Porsche #92
Photo: JJ Media

DragonSpeed #21 var ikke færdig med at dele klistermærker med G-Drive Racing biler. #25 kørte også lidt defensiv, og slingrede foran Montoya. Colombianeren var dog ikke klar over at det var den anden G-Drive Racing bil med Roberto Merhi i, så han betalte tilbage af samme skuffe.

AF Corse Ferrari #83 havde taget føringen i GTE Am, da Alessio Rovera var noget mere erfaren end Bronzekonkurrenterne i stort set alle de andre Am biler, på det tidspunkt af løbet.

Mike Conway i Toyota Gazoo Racing #7 var meget tæt på at køre op bagi en af G-Drive Racing bilerne i Sving 1, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

G-Drive Racing #25 fik en Drive-through straf, for at have ramt Iron Lynx Ferrari #60 tidligere i løbet.

Alpine Elf Matmut #36 tog føringen af løbet, efter knap to timers ræs. Både Alpine og Toyota havde pittet to gange – forskellen var dog at Nicolas Lapierre var halvvejs gennem hans stint.

G-Drive Racing #26
Photo: JJ Media

Porsche #92 måtte pitte med en punktering på højre bagdæk. Nøjagtig det samme var sket for #91 tidligere i løbet. Det satte det tyske hold alvorligt tilbage på strategien, hvor det nu var en AF Corse 1-2.

G-Drive Racing #26 fik en 5 sekunders pitstop straf, for at have lavet en Unsafe Release i forbindelse med et tidligere pitstop, og for at have spærret for Richard Mille Racing Team #1.

G-Drive Racing #26 var en tur af banen i Stavelot, hvor Nyck de Vries havde en tur igennem gruset. Han kom dog selv tilbage på banen igen.

Efter to timers ræs var Alpine Elf Matmut #36 i front af Hypercar, United Autosports USA #22 i LMP2, Racing Team Nederland i LMP2 Pro-Am, Porsche #92 i GTE Pro, og AF Corse Ferrari #83 med Nicklas Nielsen blandt kørerne i GTE Am. Nielsen havde dog ikke været i bilen endnu.

High Class Racing #20 var 8’er blandt LMP2 bilerne, og den næstbedste Pro-Am bil.

AF Corse Ferrari #54 var kommet op på 2. pladsen i GTE Am, inden Francesco Castellacci overlod bilen til Thomas Flohr.

Der var en kamp omkring 8. pladsen i LMP2 kategorien, hvor Dennis Andersen i High Class Racing #20 forsøgte at holde DragonSpeed #21 med Henrik Hedman, Sophia Flörsch i Ricard Mille Racing Team #1, og PR1 Mathiasen Motorsports #24 bag sig.

Dempsey-Proton Racing Porsche #77
Photo: JJ Media

Der var kontakt mellem Iron Lynx Ferrari #85 og Cetilar Racing #47. Rahel Frey var lige nøjagtig kommet forbi Sergio Sernagiotto, da hun blev vippet rundt. I det mindste var det ikke Manuela Gostner i bilen, da hun deler husstand med Sernagiotto…

Det var meget tæt på at JOTA #38 og Toyota Gazoo Racing #8 ramlede sammen på vej ned mod Eau Rouge, hvor Hartley i 8’eren måtte trække snuden til sig igen.

Dennis Andersen i High Class Racing #20 havde et halvt spin på vej ud af Stavelot svinget, men det lykkedes ham lige nøjagtig at holde bilen væk fra autoværnet. Kort tid efter måtte han tage en genvej henover afkørselsområdet på toppen af Raidillon, da der lå en konkurrent lige bagved, som måske overvejede at stikke snuden op på indersiden.

Rahel Frey i Iron Lynx Ferrari #85 overhalede to konkurrenter på Kemmel Straight – på samme tid. Først kom hun forbi Satoshi Hoshino i D’Station Racing Aston Martin #777, og få meter senere, Marco Seefried i Dempsey-Proton Racing Porsche #88.

Alpine Elf Matmut #36 lavede en lille kørefejl ved Les Combes, og måtte en tur ind over afkørselsområdet, hvilket kostede ham 3-4 sekunder. Et par omgange efter lavede Jose Maria Lopez i Toyota Gazoo Racing #7 samme fejl.

Team WRT #31 og JOTA #28 havde kæmpet omkring 3. pladsen i LMP2 i gennem rigtig mange omgange, hvor Ferdinand Habsburg i #31 langt om længe kom forbi Sean Gelael i 28’eren. Dog kom JOTA #38 snigende bagfra, og ville rigtig gerne tage 3. pladsen fra Team WRT #31. Antonio Felix da Costa i 38’eren prøvede at dykke indenom i La Source, men Habsburg kom tilbage, og de to kørte side om side gennem Eau Rouge og Raidillon, inden Felix da Costa kunne komme forbi. Habsburg endte med at blive den store taber, da Giedo van der Garde i Racing Team Nederland også kom forbi, og snuppede P4 fra østrigeren.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

Toyota Gazoo Racing #7 fik endnu en gang udbremset sig selv for enden af Kemmel Straight. Argentineren holdt dog fuld pedal på igennem afkørselsområdet, og mistede ingen tid overhovedet til konkurrenterne.

Der var drama for Team WRT #31 ved deres 4. pitstop, hvor de måtte skubbe bilen ind i garagen med tekniske problemer. Det var koblingsproblemer, da de efterfyldte beholderen foran på bilen, mens de tjekkede noget nede i motorrummet. Det kostede dem 6 minutter og 40 sekunder i pitten, og faldt dermed ned på sidstepladsen i LMP2 kategorien.

Der var kontakt mellem Porsche #91 og Toyota Gazoo Racing #7 i Bus Stop chikanen, hvor Jose Maria Lopez, fik snuden op på indersiden, men ikke forbi Richard Lietz. Det skubbede #91 af banen, mens #7 mistede plastikcoveret over den ene forlygte.

DragonSpeed #21 var en tur over gruset, da Ben Hanley forsøgte et meget sent dyk på Manuela Gostner i Iron Lynx Ferrari #83, som hun dog afviste pænt men bestemt, og Hanley derfor måtte undvige.

Porsche #91 punkterede på højre bagdæk igen – var det samme fejl som tidligere i løbet, eller var det efter kontakten med Toyota Gazoo Racing #7? Hvad værre var, at punkteringen havde spredt nogle småstumper ud over banen, og derfor risiko for at andre biler ville punktere. Porsche skiftede bagenden på 91’eren, så der var en ny, frisk bagkofanger og diffusor på.

AF Corse Ferrari #51
Photo; JJ Media

Løbsledelsen valgte at kalde Full Course Yellow, for at få de småstumper fjernet fra banen, da man bestemt ikke skal spøge med sådanne vragdele på en højfartsbane som Spa Francorchamps.

Det valgte både Alpine Elf Matmut #36 og Toyota Gazoo Racing #8 til at pitte, og dermed komme tilbage på samme pitstrategi. Flere andre hold valgte at gøre det samme – dog ikke Toyota Gazoo Racing #7.

Team WRT #31 måtte ind i garagen igen, da koblingsproblemerne stadig drillede på raceren.

Både United Autosports #22 og Toyota Gazoo Racing #8 fik en 5 sekunders pitstop straf, efter at have lavet Unsafe Release tidligere i løbet.

Med to timer tilbage af løbet var Toyota Gazoo Racing #7 i front af Hypercar, United Autosports USA #22 i LMP2, Racing Team Nederland #29 i LMP2 Pro-Am, Porsche #92 i GTE Pro og AF Corse Ferrari #83 i GTE Am, mens Nicklas Nielsen stadig ventede på at komme i bilen.

High Class Racing #20 med Andersen, Fjordbach og Magnussen var 12’er i LMP2, og 6’er i LMP2 Pro-Am.

Der var kontakt mellem Jan Magnussen i High Class Racing #20 og G-Drive Racing #25 med Rui Andrade i La Source, hvilket vippede 25’eren rundt.

JOTA #28 & Porsche #91
Photo: JJ Media

Toyota Gazoo Racing #7 kørte af banen i Sving 7, hvor Kamui Kobayashi havde problemer med at bremse. Han var helt oppe at stå på bremsen, men kunne ikke få bilen stoppet før han holdt i gruset. Det udløste en Full Course Yellow, da den nu tidligere førende bil sad uhjælpelig fast i gruset, med baghjulene spinnende rundt.

Der gik en omgang inden at han kom fri, og netop som da han var tilbage på asfalten, trillede Alpine Elf Matmut #36 forbi med 80 km/t. Samtidig var United Autosports USA #22 helt oppe bagved, og med det samme at løbet blev frigivet igen, var Fabio Scherer helt oppe under bagvingen af Kamui Kobayashi.

Dagen blev kun værre for #7, da de også fik en Drive-through straf for kollisionen med Porsche #91.

High Class Racing #20 blev også ramt af en Drive-through straf, efter kontakten med G-Drive Racing #25.

G-Drive Racing #26 havde et problem, hvor de kørte og splidte olie ude på banen. Derfor måtte de skubbes ind i pitten, med 80 minutter tilbage af løbet. Desværre måtte de give op, da de ikke kunne få lækagen repareret hurtigt nok, og stadig nå tilbage på banen.

Alpine Elf Matmut #36
Photo: JJ Media

Dommerne havde haft travlt, og der skulle deles en masse straffe ud.

Iron Lynx Ferrari #85 fik en Drive-through for Track Limits.

Aston Martin Racing #98, Cetilar Racing #47, High Class Racing #20, AF Corse Ferrari #52, Iron Lynx Ferrari #60 og United Autosports #22 fik en Drive-through straf for ikke at have overholdt reglerne under den første Full Course Yellow.

Derudover fik JOTA #28, Racing Team Nederland #29, Realteam Racing #70 og AF Corse Ferrari #52 en Drive-through straf for at have overholdt reglerne under den anden Full Course Yellow periode.

Der var kontakt mellem JOTA #38 og Alpine Elf Matmut #36 ved indgangen til Eau Rouge. Heldigvis var det side til side, uden at der kom skader på bilerne, så begge kunne køre videre med uændret fart, op ad bakken.

Toyota Gazoo Racing #7 var tæt på at lave præcis den samme fejl igen, i det samme Bruxelles sving, hvor Kobayashi selv kørte af tidligere i løbet.

TF Sport Aston Martin #33
Photo: JJ Media

Der var dramatik for den førende Alpine Elf Matmut #36, da de fik en sivepunktering med 39 minutter tilbage af løbet. Heldigvis skulle de ind og tanke alligevel, og kunne køre i mål uden at skulle tanke yderligere. Men spørgsmålet var – skulle den nye førende Toyota Gazoo Racing #8 også tanke en gang mere, eller ville de have benzin nok i tanken?

De to JOTA biler lå og kæmpede intenst omkring 2. pladsen i LMP2 kategorien, hvor #28 havde snuden foran i første omgang, med en hurtig #38 kommende bagfra.

Dempsey-Proton Racing Porsche #77 gik bare helt i stå for enden af Kemmel Straight, hvorefter Jaxon Evans trillede ligeså langsomt ned af bakken mod Bruxelles, og så var det ellers slut.

Anthony Davidsons iver på at hente JOTA holdkammeraterne var lige ved at ende i dækbarrieren, da han ramte en curb i Jacky Ickx svinget, og bilen så hoppede og sprang, så han kun med nød og næppe kunne holde den ude af dækkene.

Det lykkedes ikke Evans at få liv i bilen igen, hvilket udløste en Full Course Yellow, så Porsche raceren kunne trækkes ind i sikkerhed.

Racing Team Nederland #29
Photo: JJ Media

Mens Toyota Gazoo Racing #7 blev nød til at pitte for benzin igen, var #8 så selvsikre på at kunne køre i mål, at de blot kørte forbi pitten, selvom der var mulighed for at dykke ind, tanke og komme ud igen i føring.

Midt under FCY perioden holdt #7 pludselig stille ude midt på banen, mens Kobayashi måtte i gang med at nulstille elektronikken, hvilket tog næsten et halvt minut inden japaneren fik gang i den igen.

JOTA #28 fik en Drive-through straf, på grund af kontakten med Alpine Elf Matmut #36. Dermed ville de miste 2. pladsen i løbet til holdkammeraterne.

Selvom United Autosports USA #22 havde en føring på næsten et minut, pressede Filipe Albuquerque så hårdt på, at han var en tur igennem afkørselsområdet i Bus Stop, under en overhaling af TF Sport Aston Martin #33.

4 minutter før mål var der drama fra DragonSpeed #21, Corvette Racing #63 og Dempsey-Proton Racing Porsche #88, da de havde kørt for hurtigt under Full Course Yellow. Det betød at #88 mistede et podie i GTE Am, #21 mistede 2. pladsen i LMP2 Pro-Am, mens #63 holdt fast i deres placering i GTE Pro.

Cetilar Racing Ferrari #47
Photo: JJ Media

Toyota Gazoo Racing #8 med Sebastien Buemi, Kazuki Nakajima og Brendon Hartly vandt løbet, foran Alpine Elf Matmut #36 med Andre Negrao, Matthieu Vaxiviere og Nicolas Lapierre, mens Toyota Gazoo Racing #7 på trods af problemerne i dagens løb, fik reddet sig hjem på en generel 3. plads med Mike Conway, Jose Maria Lopez og Kamui Kobayashi.

I LMP2 kategorien vandt United Autosports USA #22 med Fabio Scherer, Phil Hanson og Filipe Albuquerque vandt LMP2 kategorien, foran JOTA #38 med Roberto Gonzalez, Anthony Davidson og Antonio Felix da Costa, mens JOTA #28 med Tom Blomqvist, Stoffel Vandoorne og Sean Gelael kom hjem på 3. pladsen.

Blandt Pro-Am bilerne var Racing Team Nederland #29 med Job van Uitert, Giedo van der Garde og Frits van Eerd første hold over målstregen, foran Realteam Racing #70 med Norman Nato, Loic Duval og Esteban Garcia, og DragonSpeed USA #21 med Henrik Hedman, Ben Hanley og Juan Pablo Montoya.

High Class Racing #20 med Jan Magnussen, Anders Fjordbach og Dennis Andersen sluttede 9’er i LMP2 og 4’er i LMP2 Pro-Am.

GTE Pro kategorien blev domineret af Porsche #92 hele dagen igennem med Kevin Estre og Neel Jani. AF Corse Ferrari #51 med James Calado og Alessandro Pier Guidi var toer, AF Corse Ferrari #52 med Daniel Serra og Miguel Molina treer, Antonio Garcia og Oliver Gavin på P4 med Corvette Racing, og Porsche #91 med Gianmaria Bruni og Richard Lietz.

GTE Am kategorien blev vundet af AF Corse Ferrari #83 med de forsvarende mestre Nicklas Nielsen og Francois Perrodo plus deres nye holdkammerat Alessio Rovera. TF Sport Aston Martin #33 med Ben Keating, Felipe Fraga og Dylan Pereira sluttede toer, og Cetilar Racing Ferrari #47 med Antonio Fuoco, Roberto Lacorte og Sergio Sernagiotto sluttede treer.

Det var slutningen på et helt fantastisk åbningsløb. Det tyder på rigtig tæt ræs i den nye Hypercar kategori, selvom der var en del som havde tvivl omkring konceptet. Og at de kun vinder med halvanden omgang til LMP2 kategorien, gør at de skal være oppe på tæerne hele tiden, uanset hvor mange biler at der er i Hypercar kategorien selv.

Den næste afdeling af FIA World Endurance Championship 2021 køres søndag den 13. juni på Portimao banen i det sydlige Portugal.

Relaterede nyheder