Dragon Penske med afløser i Mexico

Dragon Penske stiller op med en alternativ line-up, når næste afdeling af ABB FIA Formula E World Championship køres i Puebla i Mexico.

Nico Müller har datosammenfald med DTM serien, hvor han skal udfylde rollen som Audi Sport fabrikskører.

I stedet bliver svenske Joel Eriksson hentet ind. Ironisk nok har han tidligere været fabrikskører for BMW, som han dog ikke har forbindelser med længere.

Eriksson har tidligere testet en Formel E racer for holdet tilbage i Sæson 6, hvor der blev kørt Rookie test i Marrakesh.

Nico Müller
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Ligesom ved størstedelen af de andre løb i 2020/21 sæsonen, skal der køres to løb i Mexico.

Det er nyt at Formel E kører i Puebla. Banen har tidligere haft internationalt besøg af WTCC, men de seneste mange år har Autodromo Hermanos Rodriguez haft eneret på Formel E.

De to løb køres den 19. og 20. juni 2021.

Relaterede nyheder