ELMS kval Paul Ricard

European Le Mans Series var taget til det sydlige Frankrig, hvor Paul Ricard banen lagde asfalt til den 3. kvalifikation i 2021 sæsonen.

GTE kategorien var det første til at få deres 10 minutters kval, hvor de 9 biler skulle kæmpe om første startposition, og et bonuspoint for den hurtigste.

Alle holdene valgte derfor at sætte stærkeste kørere på banen, for at få det bedst mulige udgangspunkt.

Proton Competition Porsche #77 var første bil til at sætte en hurtig tid, mens TF Sport Aston Martin #95 også var med helt fremme.

Bruni i 77’eren var på vej til at sætte en endnu hurtigere tid, men valgte at pitte efter friske dæk i stedet for. Undervejs ryddede han en af svingmarkeringerne af vejen, på en så effektiv måde, at en NFL kicker ville være imponeret. Holdkammerat Richard Lietz i søsterbilen #93 snuppede P1, da han havde valgt at fortsætte på de samme dæk. Kun Lietz og Jody Fannin i JMW Motorsport Ferrari #66 valgt at bliver på banen, og kun give den et forsøg.

Spirit Of Race Ferrari #55 fik ikke mulighed for at forbedre deres tid, da de blev snuppet for Track Limits, netop som de havde fået nye dæk på, og startet den flyvende omgang.

Til gengæld udnyttede TF Sport Aston Martin #95 med Ross Gunn (plus John Hartshorne og Ollie Hancock) og snuppede Pole Position, foran Proton Competition Porsche #93 med Richard Lietz (plus Michael Fassbender og Jaxon Evans), samt Proton Competition Porsche #77 med Gianmaria Bruni (plus Christian Ried og Cooper MacNeil) på 3. pladsen.

TF Sport Aston Martin #95
Photo: JJ Media

Michelle Gatting og Manuela Gostner kiggede på fra garagen, mens Rahel Frey kvalificerede Iron Lynx Ferrari #83 ind på 5. pladsen – for øvrigt lige bag deres mesterskabsførende søsterbil #80.

Herefter havde de 16 LMP3 biler deres tid på banen.

Nielsen Racing #6 blev snuppet for Track Limits, da Max Koebolt ikke bare var lidt af banen i Signes Svinget, men laaangt af banen.

DKR Engineering #4 var første bil, til at sætte en hurtig flyvende tid. De blev efterfulgt af Team Virage #20, og Inter Europol Competition #13.

Mens konkurrenterne forsøgte at hente og hente, udbyggede Laurents Hörr ombord #4 bare forspringet hele tiden. Graff #8 ville også blande sig i toppen, mens United Autosports #2 sprang ind på 2. pladsen.

Begge Inter Europol Competition mistede tider, på grund af Track Limits.

Kvalifikationen var ovre for Nielsen Racing #7, da Colin Noble pløjede en stribe Floppys ned. De vippede dog ikke ned, som vi kender fra dansk motorsport, men rykkede til gengæld en stor del af fronten af, hvilket ikke just hjalp på aerodynamikken.

Team Virage #20 hoppede op på andenpladsen på allersidste omgang.

Men ingen kunne hente DKR Engineering #4 med Laurents Hörr (plus Jean-Philippe Dayraut), foran Team Virage #20 med Garett Grist (plus Charles Crews og Rob Hodes), mens Graff #8 med David Droux (samt Sebastian Page og Eric Trouillet) kvalificerede sig treer.

DKR Engineering #4
Photo: JJ Media

Malthe Jakobsen havde opgaven af kvalificere RLR MSport #15, men måtte nøjes med 9. startposition i den bil, som han deler med Mikael Benham og Alex Kapadia. Det var for øvrigt lige bag de mesterskabsførende Cool Racing #19.

Sidst men ikke mindst skulle de 15 LMP2 racere, plus Association SRT41 #84 bilen på banen. Det specielle med #84 er at der er to handikappede kørere i bilen, som gør at Nigel Bailly og Takuma Aoki skal køre bilen med håndbetjening.

United Autosports #32 var ikke bare af banen – det var endnu længere fra ideallinjen, end vi så i LMP3 kvalifikationen.

Alt imens satte holdkammeraterne i United Autosports #22 hurtigste tid af alle, mens Panis Racing #65 var næsthurtigst.

Der kom rødt flag halvvejs gennem kvalifikationen, da Cool Racing #37 holdt stille ude på banen. Nicolas Lapierre fik dog liv i bilen igen, netop som løbsledelsen havde valgt at stoppe kvalen.

Kun halvdelen af feltet havde fået sat en tid, så derfor havde de resterende travlt med at få sat en tid, da der endelig blev givet grønt flag igen.

G-Drive Racing #26 vågnede op til dåd, og satte hurtigste tid, inden mesterskabsførende Team WRT #41 satte en endnu bedre tid.

Cool Racing #37 var hurtig nok, da der endelig kom liv i bilen igen, hvor de satte 3. hurtigste tid.

G-Drive Racing #26
Photo: JJ Media

G-Drive Racing #26 med Nyck de Vries (plus Roman Rusinov og Franco Colapinto) tog dog Pole Position på allersidste omgang, foran Team WRT #41 med Louis Deletraz (plus Robert Kubica og Yifei Yi), mens United Autosports #22 med Phil Hanson (samt Jonathan Aberdein og Tom Gamble) fik klemt sig ind foran Cool Racing #37 i allersidste øjeblik.

Det var dog ikke sikkert at #37 ville beholde P4, da de blev undersøgt for at have brudt det sportslige reglement omkring det røde flag.

4 timers løbet på Paul Ricard banen køres i morgen søndag klokken 11.00, mens Live Stream starter allerede 10.40 på dette link.

Relaterede nyheder