Flere ændringer hos United Autosports

Der kommer en ændring mere blandt kørerne hos United Autosports USA #22, til denne uges FIA World Endurance Championship løb i Portimao.

Fabio Scherer er blevet testet positiv for COVID-19 to gange indenfor 48 timer, og det betyder, at han ikke må køre i weekenden.

Holdet har derfor måtte ringe til Wayne Boyd, som er lidt af et multitalent hos United Autosports.

Den 30-årige britte har skiftet lidt mellem holdets LMP2 og LMP3 racere, gennem de seneste 6 sæsoner, og har allerede erfaring med Portimao banen i Portugal, da han har kørt på den mange gange i European Le Mans Series.

United Autosports USA #22
Photo: JJ Media

Ændringen sker efter at holdet allerede har måtte skifte Filipe Albuquerque ud med Paul Di Resta, da portugiseren ironisk nok ikke kan køre hans hjemlands løb, på grund af et datosammenfald med hans IMSA WeatherTech SportsCar Championship program.

Det betyder også, at Phil Hanson – eneste tilbageværende af den originale lineup – er ene mand om at forsvare mesterskabsføringen i kørernes mesterskab, og derved også er den eneste i bil #22, som potentielt kan blive mester, når sæsonen er omme.

Vi ønsker god bedring til Fabio Scherer.

FIA World Endurance Championship løbet i Portugal er et 8 timers løb, som starter klokken 12.00 på søndag, dansk tid.

Relaterede nyheder