6 løb på FIA WEC 2022 kalender

FIA World Endurance Championship har annonceret deres kalender for 2022.

Kalenderen bliver igen på 6 løb, ligesom 2021 udgaven er.

Sæsonen starter den 12.-13. marts på Sebring, hvor der køres to dages Prolog, inden 1000 Miles løbet (Maks 8 timer) køres på samme bane den 18. marts.

6 timers løbet på Spa Francorchamps køres den 7. maj, og kommer til at fungere som sidste forberedelse inden 24 timers løbet i Le Mans den 11. og 12. juni.

Monza er tilbage på kalenderen med et 6 timers løb, efter den store succes i år. Det bliver igen midt i juli måned, den 10., inden alting skal pakkes i containere, og sendes ud af Europa.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

Den 11. september håber serien at kunne gæste Fuji Motor Speedway igen, efter at måtte have sprunget over i både 2020 og 2021 grundet COVID-19.

Sæsonen slutter den 12. november i Bahrain, med et 8 timers løb.

Kalenderen er naturligvis med forbehold for eventuelle COVID-19 restriktioner, da ingen ved hvordan situationen er i 2022. Mange troede at alt ville være tilbage til normal efter 2020, men det ved vi som bekendt nu, at det ikke er.

I forhold til 2021 udgaven, er der ikke noget løb i Portimao i Portugal – men det kom også først på kalenderen, som en erstatning for Sebring, da serien ikke kunne rejse til USA.

Relaterede nyheder