ELMS Portimao kval

Kvalifikationen til 2021 sæsonens sidste European Le Mans Series belv kørt på Autodromo do Algarve nær Portimao i Portugal.

De 10 GTE biler var de første der skulle på banen til deres 10 minutters kval, i dejlige 24 graders varme.

Som altid ar der kørere, som forbrød sig mod Track Limits, og derved mistede deres omgangstider.

Spirit Of Race Ferrari #55, Proton Competition Porsche #77 og #93 valgte alle at pitte efter blot to omgange – uden at sætte en omgangstid.

Iron Lynx Ferrari #83 var den hurtigste bil efter alle havde haft mulighed for at sætte en hurtig omgang.

Flere andre biler valgte at pitte efter de havde sat en tid, for at få friske dæk på.

De friske dæk var noget der fungerede for både TF Sport Aston Martin #95 og Proton Competition Porsche #77, som sprang op på 1. og 2. pladsen.

Og det var sådan at det endte – TF Sport Aston Martin #95 med Ross Gunn (plus John Hartshorne og Oliver Hancock), foran Gianmaria Bruni (plus Cooper MacNeil og Christian Ried) i Proton Competition Porsche #77, mens AF Corse Ferrari #88 med Alessio Rovera (plus Francois Perrodo og Emmanuel Collard) på P3.

Rahel Frey ombord Iron Lynx Ferrari #83 forsøgte at forsvare sig på bedste vis, men endte på en 5. plads, da det ikke lykkedes at forbedre hendes allerførste omgang ud af pitten – vel og mærke den omgang, som ingen andre kunne slå. Hun og holdkammeraterne Sarah Bovy og Michelle Gatting havde med sikkerhed håbet på, at ingen havde kunnet få friske dæk på.

TF Sport Aston Martin #95
Photo: JJ Media

Herefter var det tid til LMP3 kvalifikationen med 17 biler – en ekstra bil i forhold til resten af sæsonen, da Sainteloc Racing var nyt hold i serien.

Danske Malthe Jakobsen i RLR MSport #15 var den første, men bestemt ikke eneste kører, der blev snuppet for Track Limits, og derved mistede en af omgangstiderne.

United Autosports #2 var det første hold til at sætte en hurtig tid, med over et halvt sekund til resten af feltet.

Jakobsen sprang op på P2, da han fik fuldført sin anden omgang – kun for at få den tid slettet.

Begge United Autosports biler valgte at pitte efter friske dæk, mens alle andre kørte videre ude på banen.

Inter Europol Competition #13 var det næste hold til at sætte P1, foran DKR Engineering #4.

Føringen skiftede dog igen, da alle havde fået kørt deres sidste flyvende omgang.

United Autosports #2
Photo: JJ Media

United Autosports #2 med Wayne Boyd (plus Rob Wheldon og Edouard Cauhaupe) tog Pole Position, med 0,059 sekund foran Inter Europol Competition #13 med Ugo de Wilde (plus Martin Hippe samt Adam Eteki), og med DKR Engineering #4 med Laurents Hörr (plus Mathieu De Barbuat) på P3, selvom de fik frataget deres hurtigste tid.

RLR MSport #15 med Malthe Jakobsen (plus Michael Benham og Alex Kapadia) sluttede 6’er blandt LMP3 bilerne.

Der blev fjernet hele 25 tider på grund af Track Limits – kun i LMP3 kategorien!

Sidst skulle de 14 biler i LMP2 kategorien ud, for at se om de kunne holde sig mere indenfor de hvide linjer. Eller det vil sige 13 biler, da Racing Team Turkey #34 havde haft et stort uheld i Fri Træning 2, så TF Sport holdet ikke kunne nå at få den klargjort til kvalen.

Lokale Algarve Pro Racing #24 var den første bil til at sætte den hurtigste tid i kvalifikationen, foran G-Drive Racing #26 – som for øvrigt også er drevet af APR i år.

Igen var der en masse omgange som blev slettet på grund af Track Limits.

Herefter begyndte folk at sætte andre dæk på bilerne, hvilket gav en lille pause i hurtige tider.

G-Drive Racing #26 var den første bil til at forbedre sig med de nye dæk på bilen – kun for at blive overgået af søsterbilen #24 igen.

De følte sig så sikker på tiderne, at de valgte at pitte begge biler, uden at køre den sidste flyvende omgang.

Det udnyttede Charles Milesi (samt Nicolas Lapierre og Alexandre Coigny) og COOL Racing #37 til at snuppe Pole Position, for andet løb i træk, hvilket også var Pole blandt LMP2 Pro/Am bilerne. Algarve Pro Racing #24 med Ferdinand Habsburg (plus Richard Bradley og Sophia Flörsch) satte den næsthurtigste tid, foran G-Drive Racing #26 med Nyck de Vries (plus Franco Colapinto og Roman Rusinov).

COOL Racing #37
Photo: JJ Media

Mere end 20 omgangstider blev slettet blandt LMP2 bilerne – så det var ikke kun LMP3 kørerne, som havde problemer med de hvide linjer.

Nu har holdene små 24 timers forberedelse, inden løbet starter i morgen søndag klokken 14.00 dansk tid, og kan følges på YouTube.

Relaterede nyheder