Forrygende ELMS afslutning i Portimao – opdateret

4 timers løbet i Portimao, på Autodromo do Algarve var det sidste løb i European Le Mans Series 2021.

Kun LMP2 titlen var afgjort inden dagens løb, mens der stadig skulle findes mestre i LMP3 og GTE, samt hvem der sluttede toer blandt LMP2 racerne, og dermed sikrede sig en startplads til Le Mans 2022.

COOL Racing #37 med Charles Milesi, Nicolas Lapierre og Alexandre Coigny) startede løbet fra ikke kun generel Pole Position LMP2 Pro/Am Pole. Algarve Pro Racing #24 med Ferdinand Habsburg, Richard Bradley og Sophia Flörsch startede toer, foran G-Drive Racing #26 med Nyck de Vries, Franco Colapinto og Roman Rusinov.

Blandt LMP3 racerne skulle United Autosports #2 med Wayne Boyd, Rob Wheldon og Edouard Cauhaupe starte fra Pole Position, foran Inter Europol Competition #13 med Ugo de Wilde, Martin Hippe samt Adam Eteki, og med DKR Engineering #4 med Laurents Hörr og Mathieu De Barbuat på P3.

RLR MSport #15 med Alex Kapadia, Michael Benham og Malthe Jakobsen startede løbet fra 6. pladsen blandt LMP3 racerne.

TF Sport Aston Martin #95 med Ross Gunn, John Hartshorne og Oliver Hancock havde GTE Pole, foran Gianmaria Bruni, Cooper MacNeil og Christian Ried i Proton Competition Porsche #77, mens AF Corse Ferrari #88 med Alessio Rovera, Francois Perrodo og Emmanuel Collard skulle starte treer.

Michelle Gatting, Sarah Bovy og Rahel Frey havde kvalificeret Iron Lynx Ferrari #83 ind på 5. startposition.

Desværre kunne Racing Team Turkey #34 ikke starte løbet, da Salih Yoluc havde haft i uheld under gårsdagens træning, hvor chassis’et var revnet, og derved ikke kunne repareres inden løbet.

4 Hours of Portimao 2021 start
Photo: JJ Media

Der var en lille smule uro hen mod starten, men alle resterende 40 biler kom godt afsted.

Føringen i GTE skiftede med det samme, da TF Sport Aston Martin #95 faldt tilbage i feltet, og Iron Lynx Ferrari #80 tog føringen, efter en duel med AF Corse Ferrari #88.

RLR MSport #15 blev ramt af Eurointernational #11 i Sving 5, så Michael Benham røg allerbagerst i feltet, men heldigvis kunne køre videre uden skader på bilen.

Iron Lynx Ferrari #83 havde også fået en fantastisk start på løbet, hvor Sarah Bovy fik overhalet hele vejen op til 2. pladsen blandt GTE bilerne, efter en duel med AF Corse Ferrari #88.

Der var intens kamp om føringen i LMP3, hvor United Autosports #2 og DKR Engineering #4 duellede over mange omgange.

Bovy i #83 var uheldig at have et spin i Sving 1, da der var en masse trafik omkring hende. Det var meget svært at se, om der var kontakt eller ej, men hun kom heldigvis hurtigt videre.

Efter over 20 minutters dyst, kom DKR Engineering #4 endelig i front af LMP3 kategorien.

Der kom Safety Car efter en halv times ræs, da Duqueine Team #30 mistede venstre baghjul på vej ud på langsiden. Hjulet knækkede af bilen, og sendte Memo Rojas ud i et vildt spin, hvor han spandt rundt og rundt adskillige gange, på tværs af banen. Bag ham kom stakkels Andreas Laskaratos i 1 AIM Villorba Corse #18, som forsøgte at komme uden om, og var så fokuseret på den spinnede bil, at han fuldstændig overså at pitindkørslen, og hamrede ind i dækmuren, som beskytter autoværnet. Heldigvis var begge kørere ok, og kunne selv stige ud af bilerne, selvom #18 var fuldstændig smadret.

United Autosports #3
Photo: JJ Media

Løbsledelsen valgte at stoppe løbet, så oprydningen kunne foregå stille og roligt, da der var så mange vragdele spredt ud over banen.

Efter 25 minutters Rødt Flag, var banen ryddet, og klar til at bilerne kunne starte op bag Safety Car igen.

Efter 2 omgange bag Safety Car, blev løbet givet frit igen.

Sarah Bovy i Iron Lynx Ferrari #83 var mere end frisk på løbets genstart, og kom op på 2. pladsen i GTE kategorien, ved at overhale Francois Perrodo i AF Corse Ferrari #88.

United Autosports #2 fik kæmpet sig tilbage i front af LMP3 kategorien, med en udbremsning af DKR Engineering #4, ned af bakken mod Sving 5, hvor de to biler gnubbede lidt skærme, men ikke noget dommerne ville gøre noget ved.

1 AIM Villorba Corse #18 & Ultimate #29
Photo: JJ Media

De to førende LMP2 biler, var de to første biler til at pitte efter brændstof. Da de var kørt i pitten, så Phil Hanson i United Autosports #22 sit snit til at tage den nye føring fra Team WRT #41.

COOL Racing #37 havde lidt problemer med at få døren lukket, efter de havde skiftet Charles Milesi ud med Alexandre Coigny.

Efter alle LMP2 racerne havde været inde, var det en United Autosports 1-2 med #22 foran #32, mens Panis Racing #65 var treer.

Iron Lynx Ferrari #60 havde et spin på egen hånd, da Claudio Schiavoni var lidt for frisk på gassen.

Proton Competition Porsche #93
Photo: JJ Media

AF Corse Ferrari #88 var hurtigere til at servicere deres bil, end Iron Lynx Ferrari #83. Faktisk mistede #83 også en placering til AF Corse Ferrari #61, ved deres lidt langsommere pitstop. Dog havde #61 ikke skiftet dæk. Der gik heller ikke længe før Bovy var forbi Franck Dezoteux.

Eurointernational var en tur af banen i Sving 1, men kom hurtigt op i fart igen.

United Autosports #2 og Inter Europol Competition #13 havde en tæt duel omkring 2. pladsen i LMP3 kategorien – en duel som 2’eren kom bedst ud af.

To timer inde i løbet var United Autosports #22 i front af LMP2 kategorien, Ultimate #29 i LMP2 Pro/Am, DKR Engineering #4 i LMP3, og Iron Lynx Ferrari #80 i GTE.

RLR MSport #15
Photo: JJ Media

Der var kontakt mellem Iron Lynx Ferrari #83 og DKR Engineering #4. Det fik 4’eren en advarsel for, men ikke mere.

United Autosports #32 og G-Drive Racing #26 havde en duel omkring 2. pladsen i LMP2.

De to Proton Competition biler kæmpede om andenpladsen i GTE kategorien.

G-Drive Racing #26 fik en Drive-through for Track Limits.

JMW Motorsport Ferrari #66 havde et spin, men blev heldigvis ikke ramt af bagvedkørende trafik.

Der var kontakt mellem Inter Europol Competition #14 og RLR MSport #15, som var anden gang i dag, at Michael Benham var blevet ramt. Han kom i pit kort tid efter, og overlod bilen til Malthe Jakobsen. Holdet blev beordret til at repareres bagenden af bilen, da baglyset var skadet under kontakten. Kort tid efter måtte Jakobsen pitte igen, da der var flere skader på baghjulsophænget, som mekanikerne måtte i gang med at reparere. Det tog dem en halv time, inden de var tilbage på banen igen.

JMW Motorsport Ferrari #66
Photo: JJ Media

Michelle Gatting var kommet i Iron Lynx Ferrari #83, og imponerede kort tid efter, ved at overhale Proton Competition Porsche #77 for 3. pladsen i GTE.

Nielsen Racing #7 måtte en tur i garagen, hvor teamet havde problemer med motoren. Det kostede holdet lidt over 20 minutter, inden de var tilbage på banen igen.

Der var kontakt mellem United Autosports #3 og Team WRT #41, som sendte 3’eren ud i et spin.

Dommerne begyndte at miste tålmodigheden med kørerne, og derfor kom der en hel række straffe for Track Limits. United Autosports #2 og #3, Racing Experience #12, Iron Lynx Ferrari #60, AF Corse Ferrari #88 fik alle en Drive-through.

Der var kontakt mellem United Autosports #32 og BHK Motorsport #35, hvor Job van Uitert i 32’eren ramte bagenden af Markus Pommer, og sendte ham ud i et stort spin. Værst gik det ud over 32’eren, som måtte skubbes ind i garagen til flere reparationer.

Richard Lietz i Proton Competition Porsche #93 havde fået hentet Matteo Cressoni i Iron Lynx Ferrari #80, og der startede en intens duel omkring føringen i GTE kategorien.

Team WRT #41, United Autosport #22 & #32
Photo: JJ Media

AF Corse Ferrari #88 blev ved med at bryde Track Limits, og da de allerede havde fået en Drive-through, var straffen denne gang en Stop & Go straf.

Efter mange omgangs kamp, lykkedes det endelig Proton Competition Porsche #93, at tage føringen af GTE kategorien.

United Autosports #32 fik en 5 sekunders pitstop straf, for kontakten med BHK Motorsport #35.

Michelle Gatting afleverede Iron Lynx Ferrari #83 til Rahel Frey, på en rigtig flot 3. plads – mindre end 10 sekunder fra føringen af klassen. At stadig kunne indtage den placering, efter hele to spin for Bovy tidligere i løbet, beviste hvor hurtigt at danskeren, men også Bovy kørte, når ikke der var forhindringer.

Føringen i GTE skfitede igen i forbindelse med pitstoppene, hvor Iron Lynx Ferrari #80 var kommet foran Proton Competition Porsche #93 igen. Felipe Laser lå dog med det samme Miguel Molina i 80’eren under hårdt pres.

COOL Racing #37 var en kort tur af banen, da Charles Milesi fik udbremset sig selv, men ikke noget alvorligt.

Graff #9
Photo: JJ Media

DKR Engineering #4 fik besked på at reparere baglyset på bilen, i forbindelse med deres næste pitstop. Problemet var bare, at de ikke havde noget næste planlagt pitstop, da de var tanket til slut.

United Autosport #32 fik en Drive-through for Track Limits.

Der var kontakt mellem Iron Lynx Ferrari #83 og Inter Europol Competition #13 i Sving 11. Det gav nogle skader på bagenden af 83’eren, og dommerne gik i gang med undersøge episoden. De valgte at give #83 en Drive-through for den kontakt, men det var ikke nok til at holdet mistede P3.

Team Virage #20 fik en Drive-through for Track Limits. Få minutter senere fik TF Sport Aston Martin #95 samme straf, for samme forseelse. Det kostede sidstnævnte den enkelt placering i GTE kategorien.

COOL Racing #19 sluttede sæsonen af med en Drive-through straf, på grund af Track Limits.

Iron Lynx Ferrari #83
Photo: JJ Media

United Autosports #22 med Tom Gamble, Phil Hanson og Jonathan Aberdein vandt løbet, foran Team WRT #41 med Robert Kubica, Yifei Ye og Louis Deletraz, mens Algarve Pro Racing #24 med Ferdinand Habsburg, Sophia Flörsch og Richard Bradley var treer.

COOL Racing #37 med Nicolas Lapierre, Charles Milesi og Alexandre Coigny vandt LMP2 Pro/Am, foran Gustavo Menezes, Rui Andrade og John Falb i G-Drive Racing #25, og Ultimate #29 med Matthieu Lahaye, Jean-Baptiste Lahaye og Gianluca Giraudi på P3.

LMP3 kategorien blev vundet af DKR Engineering #4 med Laurents Hörr og Mathieu De Barbuat, foran Inter Europol Competition #13 med Ugo de Wilde, Martin Hippe og Adam Eteki, mens United Autosports #2 med Wayne Boyd, Rob Wheldon og Edouard Cauhaupe sluttede treer.

RLR MSport #15 med Michael Benham, Alex Kapadia og Malthe Jakobsen sluttede på en for dem skuffende 16. plads i LMP3 kategorien, efter igen igen at være blevet ramt under løbet, ligesom det er sket så mange gange før i år.

GTE kategorien blev vundet Iron Lynx Ferrari #80 med Miguel Molina, Matteo Cressoni og Rino Mastronardi, foran Proton Competition Porsche #93 med Felipe Laser, Richard Lietz og Michael Fassbender, mens Iron Lynx Ferrari #83 med Sarah Bovy, Michelle Gatting og Rahel Frey sluttede treer.

I mesterskaberne var Team WRT #41 mestre med Robert Kubica, Yifei Ye og Louis Deletraz i LMP2, foran dagens vindere fra United Autosports #22 med Phil Hanson, Tom Gamble og Jonathan Aberdein, mens Panis Racing #65 med Julien Canal og Will Stevens slog G-Drive Racing #26 med et halvt point, i dysten omkring P3.

Team WRT #41
Photo: JJ Media

LMP2 Pro/Am mesterskabet er vundet af G-Drive Racing #25 med John Falb og Rui Andrade, foran COOL Racing #37 med Nicolas Lapierre og Alexandre Coigny, og Ultimate #29 med brødrene Jean-Baptiste og Matthieu Lahaye.

G-Drive Racing #25
Photo: JJ Media

DKR Engineering #4 er mestre i LMP3 med Laurents Hörr, foran COOL Racing #19 med Matt Bell, Niklas Krütten, og Nicolas Maulini, mens United Autosports #2 med Rob Wheldon, Edouard Cauhaupe og Wayne Boyd slutter treer.

DKR Engineering #4
Photo: JJ Media

Iron Lynx Ferrari #80 er mestre i GTE med Matteo Cressoni, Miguel Molina og Rino Mastronardi, foran Spirit of Race Ferrari #55 med David Perel og Duncan Cameron, mens AF Corse Ferrari #88 med Francois Perrodo, Alessio Rovera og Emmanuel Collard slutter treer.

Iron Lynx Ferrari #80
Photo: JJ Media

Det var afslutningen på en helt forrygende European Le Mans Series 2021 sæson. Der har været masser af godt ræs, fede dueller, og ikke mindst positive og negative overraskelser.

Nu holder ELMS serien pause indtil april 2022, hvor sæsonen starter på Paul Ricard i Sydfrankrig.

 

Opdatering

Efter løbet blev der delt 3 straffe ud. Graff #39 fik en Stop & Go, for Maxime Robin ikke have overholdt minimums køretiden. Samme straf tilfaldt Eurointernational #11, hvor det var Mattia Drudi som ikke havde fået kørt nok.

Men den mest alvorlige var DKR Engineering #4, som mistede sejren på grund af en manglende baglygte. Teamet var blevet advaret om det, og kørte uden det reglementspåbudte lys i 45 minutter. De fik en 30 sekunders Stop & Go. Samme forseelse blev COOL Racing #19 også dømt for.

Fælles for de fire straffe, var at de blev konverteret til 1 minut og 5 sekunders straffe, da de ikke kunne afsones under selve løbet.

Det betød at Inter Europol Competition #13 blev vinder af løbet, foran United Autosports #2, mens Graff #9 med Matthias Kaiser og Rory Penttinen blev rykket frem på 3. pladsen.

Heldigvis ændrede det ikke noget på mesterskabsstillingen, da både DKR Engineering #4 og COOL Racing #19 havde så stor afstand mellem hinanden og forfølgerne, at det forblev det samme.

Relaterede nyheder