Performance Tech offentliggør Rolex24 planer

Performance Tech Motorsports har offentliggjort deres planer for 2022 udgaven af Rolex 24 at Daytona, som samtidig er starten på 2022 sæsonen i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Holdet stiller op i LMP3 kategorien med en Ligier JSP320 Nissan, som også brugte i 2021 sæsonen.

Dan Goldburg stiller op for holdet igen, ligesom han gjorde gennem størstedelen af 2021 sæsonen. Han får følgeskab af LMP3 eksperten Garett Grist. Grist har kørt adskllige sæsoner i både European Le Mans Series, Asian Le Mans Series samt IMSA ombord en LMP3 racer.

Hikaru Abe er et nyt navn i IMSA, hvor den japanske kører håber på at kunne hurtigt op i fart. Han har allerede testet for holdet for en måneds tid siden, men det bliver stadig noget nyt for ham, at køre ræs i USA, hvor han indtil nu primært har kørt i formelbiler.

Performance Tech Motorsports #38
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Sidst men ikke mindst får holdet den blot 17-årige Nicolas Pino med i bilen. Nico kørte for Inter Europol Competition ved ELMS sæsonfinalen i Portimao i 2021, men har endnu hans IMSA debut til gode.

Desværre blev det ikke til genvalg for danske Malthe Jakobsen, som kørte Petit Le Mans for holdet i november 2021. Til gengæld har den danske kører flere jern i ilden på både denne og den modsatte side af Atlanterhavet, hvor han har testet for flere forskellige hold.

24 timers løbet i Daytona tæller ikke med til 2022 mesterskabet i LMP3 kategorien, da det er et dyrt løb at køre, i forhold til de normale, kortere løb, senere på sæsonen.

Indtil videre skal kørerne kun deltage i Daytona løbet, mens planerne for resten af sæsonen endnu står åbne.

Relaterede nyheder