CGR klar med de sidste kørere

Cadillac Chip Ganassi Racing har offentliggjort de endelige planer forud for 2022 sæsonen i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Renger van der Zande og Sebastien Bourdais skal dele Cadillac DPi-V.R #01 gennem hele 2022 sæsonen. Til 24 timers løbet i Daytona får de hjælp fra selveste Scott Dixon og Alex Palou, og får derfor hele 7 Indycar titler med i bilen, foruden Bourdais 4 titler fra Champcar tiden. Her er van der Zande den lille mand, som “kun” har løbssejre, men ingen titler på CV’et fra USA endnu.

I bil #02 skal Earl Bamber og Alex Lynn dele bilen gennem hele sæsonen. De får hjælp fra endnu en Indycar kører, i form af Marcus Ericsson. Det bliver Daytona og sportsvogns debut for Ericsson. Svenskeren har testet DPi raceren gennem 2021, og har stået standby, såfremt en af de faste kørere ikke ville kunne køre bilen på grund af COVID-19. Men nu gælder det altså Daytona.

Cadillac Chip Ganassi Racing #01
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Sidste mand ombord #02 bliver Kevin Magnussen. Magnussen var holdkammerat i #01 med van der Zande gennem 2021 sæsonen, men gik glip af finaleløbet, da danskeren blev syg i løbsugen. Her blev han erstattet af Earl Bamber, som alligevel var på banen. Magnussen havde ellers afsluttet hans USA eventyr efter 2021, efter han skrev kontrakt med Peugeot Sport omkring deres FIA WEC program, men da Peugeot endnu ikke har en bil klar til at køre ræs, får han lov til at køre med CGR igen på Daytona. Der er også en dør på klem til Sebring, da hans Peugeot holdkammerat Mikkel Jensen har fået “fri” til at køre LMP2 den weekend, plus Dixon, Palou, og Ericsson alle skal køre Indycar den samme weekend som 12 timers løbet i Sebring køres. Derfor er der en gylden mulighed for at vi ser danskeren mindst en gang mere i IMSA i 2022 – dog uden at det er bekræftet officielt af teamet.

De 8 kørere skal teste sammen om to uger, når der køres test forud for 24 timers løbet. Selve 24 timers løbet køres den 29.-30. januar 2022.

Relaterede nyheder