Daly får fuld sæson hos ECR

Conor Daly får endelig lov til at køre en fuld sæson igen, for det samme hold, i NTT IndyCar Series 2022.

Amerikaneren har gennem de seneste to sæsoner kørt for Ed Carpenter Racing, men kun i de løb, som teamchefen ikke selv sad i bilen. Når ikke ECR havde plads til ham i bilen, har han nogle gange kørt for Carlin holdet, hvor Max Chilton ikke var den store fan af ovalløbene.

Daly skal køre i bil #20, og får sponsorat af BitNile på Chevrolet raceren. Rinus VeeKay fortsætter som fast kører på bil #21 gennem hele 2022.

Ed Carpenter selv skal indtil videre kun deltage i Indianapolis 500 i en tredje bil, men arbejder på at finde sponsoratet til de tre sidste ovalløb på kalenderen.

Conor Daly har indtil videre kørt 80 Indycar løb, efter han debuterede i 2015.  Det er dog kun et fåtal af dem, hvor han har kørt fuld sæson, og ofte for flere hold.

NTT Indycar Series 2022 starter den 27. februar på gaderne i St. Petersburg, Florida.

Relaterede nyheder