Calderon ny kører for Foyt

Tatiana Calderon får endelig en chance i NTT IndyCar Series i 2022 sæsonen.

Colombianeren har skrevet kontrakt med AJ Foyt Racing, hvor hun skal køre i ROKiT Chevrolet #11.

Det bliver dog ikke en fuld sæson for den hurtige kvinde. Indtil videre skal hun nøjes med at køre på de normale racerbaner samt gadebanerne, mens ovalerne bliver overladt til en anden, endnu ikke offentliggjort kører.

28-årige Calderon har primært kørt formelbiler, hvilket blandet andet GP3, Formel 2, og senest Super Formula. I 2020 og 2021 har hun dog også kørt i sportsvogne, hvor det først blev til en sæson i European Le Mans Series, og sidenhen i FIA World Endurance Championship i LMP2 kategorien for Richard Mille Racing Team.

Tatiana Calderon
Photo: AJ Foyt Racing

Det bliver første gang siden 2015, at der er en kvinde til start i et Indycar løb på en af de normale racerbaner, hvor det var Simona De Silvestro som kørte. Sidenhen har blandt andet De Silvestro samt Pippa Mann været til start i Indy 500.

Tatiana Calderon har allerede testet for holdet på Mid-Ohio Sports Car Course i juli 2021, og skal tilbage i bilen i denne uge, hvor holdet tester på Sebring International Raceway.

NTT IndyCar Series 2022 starter den 27. februar på gaderne i St. Petersburg, Florida.

Relaterede nyheder