2 Acura racere mere i IMSA

Antallet af Acura NSX GT3 Evo 22 racere i IMSA WeatherTech SportsCar Championship kommer til at stige med to i den kommende tid.

Wayne Taylor Racing går sammen med Racers Edge, hvor de skal drive en GTD racer i forbindelse med 12 timers løbet på Sebring i næste måned. Bilen er et supplement til holdets DPi racer. WTR har gennem flere sæsoner drevet diverse GT biler i andre amerikanske klasser, og har ligeledes haft stor succes med det. Holdet kommer til at køre under navnet Harrison Contracting Company.

Harrison Contracting Company Acura #93
Photo: Wayne Taylor Racing

Bil #93 får Ashton Harrison, Kyle Marcelli samt Tom Long bag rattet. Harrison har også et SRO program for Racers Edge, hvor hun får hendes coach Long med i bilen – en rolle som han har haft gennem flere sæsoner. Marcelli var 2019 GT3 mester for holdet.

Harrison har SRO programmet som den primære opgave i 2022, og derfor er Sebring løbet indtil videre det eneste i IMSA serien i år.

Rick Ware Racing vender tilbage til sportsvognsræs, men denne gang uden Cody Ware som en af kørerne. I stedet har holdet valgt Ryan Eversley og Aidan Read som de to kørere til holdets bil. Den skal efter planen køre alle sprintløbene i IMSA WeatherTech SportsCar Championship. Sprintløbene er alle løbene i sæsonen, som GTD kategorien deltager i, minus de tre resterende langdistanceløb.

Eversley har kørt Honda/HPD/Acura racere gennem de seneste 8 sæsoner, og var med til at udvikle den oprindelige NSX GT3, men har sidenhen også kørt i deres TCR racer. Read har gennem flere år været forbundet til forskellige BMW hold, uden at være officiel fabrikskører. Derudover har han fungeret som ingeniør for Rick Ware Racing i NASCAR, og her arbejdede Eversley og Read sammen i 2021 sæsonen.

Den næste afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship er 12 timers løbet på Sebring, som køres den 19. marts 2022.

Relaterede nyheder