Vector Sport har fundet afløser

Vector Sport har fundet deres afløser, når åbningsløbet i FIA World Endurance Championship 2022 på Sebring International Raceway køres om godt en måned.

Det nye LMP2 hold har Ryan Cullen og Nico Müller som de to faste kørere på bilen, mens Sebastien Bourdais bliver nød til at melde fra til sæsonens første løb, da hans Cadillac Racing kontrakt i IMSA WeatherTech SportsCar Championship har førsteprioritet.

Derfor har Vector Sport være ude at finde en afløser – og det er bestemt en afløser fra allerøverste hylde indenfor sportsvognsverdenen.

Mike Rockenfeller skal køre det ene løb for holdet, og har tonsvis af prototype erfaring. Tyskeren var i mange år en del af Audi Sport i deres LMP1 program, inklusiv en sejr på Le Mans i 2010, og har kørt på Sebring banen adskillige gange.

Mike Rockenfeller
Photo: JJ Media

Udover det, har han gennem flere sæsoner været en del af Corvette Racing, som 3. kører ved de længere løb, inklusiv 24 timers løbet i Daytona, 12 timers løbet i Sebring, 24 timers løbet i Le Mans, og Petit Le Mans.

Hans primære opgave har dog lagt i DTM serien for Audi Sport, som han vandt i 2013. Selvom Rocky ikke har kørt ræs i en LMP2 racer før, har han erfaring fra både DTM racerne, samt de moderne DPi biler, som er baseret på LMP2 biler.

Vector Sport #10 har 14 konkurrenter, når de debuterer i FIA World Endurance Championship på Sebring den 18. marts 2022.

Relaterede nyheder