Prema med powerteam i ELMS

Prema Racing gør bestemt ikke tingene halvt, selvom de er helt nye indenfor sportsvognsræs.

Holdet debuterede i FIA World Endurance Championship for 2 uger siden, hvor de kæmpede med omkring sejren i flere timer, indtil de var lidt uheldige med deres strategi, og de uforudsiglige Rød-flags perioder. Her var Lorenzo Colombo, Robert Kubica og Louis Deletraz de tre holdkammerater.

De stiller dog også op i European Le Mans Series 2022, hvor de har samlet tre mindst ligeså gode kørere.

Juan Manuel Correa har længe været offentliggjort, som holdets første kører. Correa er et af de unge, fremadstormende talenter indenfor formelbiler, som dog blev bremset af den forfærdelige ulykke i Formel 2 på Spa Francorchamps, hvor Antoine Hubert blev slået ihjel, men også gav skader på Correa’s ryg og ben. Det er han dog fuldstændig kommet sig over, og har sidenhen været tilbage i Formel 3 serien, og deltaget i hele 2021 sæsonen her. Han har den fordel, at han stadig har rangering af Sølv, og er derfor “svageste” led ombord LMP2 raceren, hvilket bestemt ikke er noget svagt led!

Photo: Prema Racing

Louis Deletraz skal også køre holdets ELMS racer, og bringer derfor en masse sportsvognserfaring ind. Han var kortvarigt LMP1 kører for Rebellion Racing, inden de lukkede programmet ned i 2019, men har kørt en masse LMP2 ræs, og er forsvarende ELMS LMP2 mester – en titel som han vandt sammen med Team WRT.

De er også en forbindelse til holdets 3. kører – Ferdinand Habsburg. Habsburg kørte for det belgiske hold i FIA World Endurance Championship i 2021, og er forsvarende LMP2 mester i den kategori. Han kørte dog også fuld sæson i ELMS for Algarve Pro Racing, hvor det bedste resultat var en 3. plads ved sæsonfinalen i Portimao. Den adelige østriger viste dog allerede sin fart for Realteam by WRT på Sebring for to uger siden, hvor han længe lå til at tage Pole Position i LMP2 kategorien, men endte på P5 – for øvrigt lige foran Robert Kubica i Prema Orlen Racing bilen.

Prema Racing har et samarbejde med Iron Lynx omkring sportsvognsprogrammerne, men har dog valgt at køre under eget navn, i hver deres kategori.

European Le Mans Series 2022 begynder med to dages Prolog den 11. og 12. april på Circuit Paul Ricard, inden Åbningsløbet køres søndag den 17. april på selvsamme bane.

Relaterede nyheder