Forrygende ræs på Spa Francorchamps

FIA World Endurance Championship løbet på Spa Francorchamps blev et klassisk Spa løb, med omskifteligt vejr, og fantastisk ræs.

Olivier Pla, Pipo Derani og Romain Dumas i Glickenhaus Racing #708 havde taget holdets første Pole Position i FIA WEC, foran Alpine Elf Team #36 med Matthieu Vaxiviere, Nicolas Lapierre og Andre Negrao, efterfulgt af Toyota Gazoo Racing #7 i Kamui Kobayashi, Jose Maria Lopez og Mike Conway, samt Toyota Gazoo Racing #8 med Brendon  Hartley, Ryo Hirakawa og Sebastien Buemi på P4.

AF Corse #83 med Alessio Rovera, Nicklas Nielsen og Francois Perrodo startede fra ikke blot LMP2 Pole, men også LMP2 Pro/Am Pole. WRT #31 med Robin Frijns, Sean Gelael og Rene Rast startede fra andenpladsen, foran United Autosports USA #22 med Filipe Albuquerque, Phil Hanson og Will Owen.

JOTA #28 med Jonathan Aberdein, Oliver Rasmussen og Ed Jones startede løbet fra P7 blandt LMP2 bilerne.

Gianmaria Bruni og Richard Lietz i Porsche #91 var på GTE Pro Pole, foran Michael Christensen og Kevin Estre i Porsche #92, mens Corvette Racing #64 med Nick Tandy og Tommy Milner var P3. AF Corse Ferrari #51 med Alessandro Pier Guidi og James Calado, samt Miguel Molina og Antonio Fuoco i 52’eren var henholdsvis 4. og 5. hurtigst.

TF Sport Aston Martin #33 med Ben Keating, Marco Sørensen og Henrique Chaves startede fra Pole i GTE Am, foran Northwest AMR #98 med Paul Dalla Lana, Nicki Thiim og David Pittard, mens Brendan Iribe, Ben Barnicoat og Oliver Millroy i Team Project 1 Porsche #56 var treer.

Iron Dames Ferrari #85 med Christina Nielsen, Doriane Pin og Rahel Frey skulle starte 4’er, lige foran Team Project 1 Porsche #46 med Nicolas Leutwiler, Mikkel O. Pedersen og Matteo Cairoli.

6 Hours of Spa Francorchamps 2022 start
Photo: JJ Media

Det blev en vild start på løbet, hvor Alpine Elf Team #36 forsøgte at tage den lange vej udenom i Sving 1. Med det nye grusareal måtte de dog flette ind igen, og tabte så meget fart at Toyota Gazoo Racing #8 kunne komme forbi, op ad langsiden. Faktisk var AF Corse #83 også ved at komme forbi flere af bilerne, men måtte flette ind bag ved igen, og endte med at tabe en placering til JOTA #38.

I GTE Pro kategorien fik Estre i #92 forbremset sig, men undgik med nød og næppe at ramme holdkammerat Bruni i 91’eren. Ved udgangen af La Source var der dog kontakt mellem de to biler, hvilket rykkede fælgen i stykker på Porsche #91, så Bruni måtte humpe en hel omgang på kun tre dæk, hvilket kostede ham en omgang i forhold til konkurrenterne.

Inden GR Racing Porsche #86 overhovedet nåede frem til startlinjen, spandt Michael Wainwright rundt på egen hånd.

Christina Nielsen i Iron Dames Ferrari #85 fik et skub i Sving 1 af Team Project 1 Porsche, og endte i gruset, hvor hun sad uhjælpelig fast. Det udløste en Safety Car, så hun kunne blive løftet tilbage på asfalten, og fortsætte. Det endte med at koste holdet en omgang, inden de var fri af gruset igen.

Porsche #91
Photo: JJ Media

Porsche #91 måtte pitte igen, for at skifte de resterende dæk på raceren, og komme på en anden tankstrategi.

Northwest AMR #98 og Spirit of Race Ferrari #71 havde kontakt i Bus Stop Chikanen, hvilket sendte 71’eren nogle placeringer ned i GTE Am feltet.

AF Corse Ferrari #21 havde taget føringen i GTE Am, foran D’Station Racing Aston Martin #777 – men de tog biler havde også sat andet end deres Bronzekørere i bilerne til starten. hvilket var en hastighedsmæssig fordel i forhold til konkurrenterne.

AF Corse #83, WRT #31 samt Prema Orlen Team #9 kæmpede omkring 2.-4. pladsen i LMP2, hvilket nogle gange foregik lidt udenfor asfalten, hvilket også gav advarsler til kørerne.

Toyota Gazoo Racing #8 tog føringen af løbet, efter godt en halv times ræs, da Buemi fik et tilløb på Pla i Glickenhaus Racing #708, og kom forbi for enden af Kemmel Straight.

Realteam by WRT #41 punkterede på venstre bagdæk, men heldigvis nåede Rui Andrade at få bilen ned i fart, inden der skete noget alvorligt.

Glickenhaus Racing #708 mistede også andenpladsen, da Mike Conway var lidt mere modig i trafikken og kom udenom i Bus Stop Chikanen.

Dommerne gav Northwest AMR #98 en Drive-through, for kontakten med Spirit of Race Ferrari #71 tidligere i løbet.

Vector Sport #10
Photo: JJ Media

En lille time inde i løbet begyndte truende regnskyer at nærme sig banen, og de første meldinger omkring regndråber i luftet, blev også meldt ind fra den fjerne ende af banen.

Prema Orlen Team #9 begyndte at blive mere og mere frustreret over at ligge bag WRT #31, og blev mere og mere desperat i udbremsnings forsøgene.

Glickenhaus Racing #708 pittede som den første Hypercar.

Team Project 1 Porsche #56 fik en Drive-through for kontakten med Iron Dames Ferrari #85 på første omgang.

ARC Bratislava #44 holdt stille ude på banen, hvor Miro Konopka havde problemer med at få startet igen, men kom forbi.

Prema Orlen Team #9 kom endelig forbi WRT #31, da 31’eren blev fanget bag Dempsey-Proton Racing Porsche #88 op gennem Eau Rouge-Raidillon kombinationen, og dermed fik et bedre tilløb til Kemmel Straight.

ARC Bratislava #44 havde et stort uheld i Sving 13, hvor Miro Konopka kom ud i gruset på højre side, prøvede at korrigere, og røg på tværs af banen, og ind i barrieren på venstre side, og rykkede både for- og bagenden af raceren. Toyota Gazoo Racing #7 nåede lige at undvige i allersidste øjeblik. Det udløste en Safety Car, hvilket gik over til at være et Rødt Flag, da der var behov for en større oprydning på uheldsstedet. Heldigvis var Konopka ok, og kunne selv forlade bilen.

D’Station Racing Aston Martin #777
Photo: JJ Media

Alle bilerne stoppede ude på start-mållangsiden, mens regnen stille og roligt begyndte at falde over banen.

Efter en halv times løb, blev løbet genoptaget bag Safety Car – men først efter Toyota Gazoo Racing #8 havde store problemer med at komme i gang, men langt om længe fik de liv i bilen.

Der gik dog ikke længere end til Eau Rouge, hvor Buemi næsten var ved at spinne af banen, på grund af våd asfalt. Få meter senere stoppede bilen ude på banen, og han måtte se hele feltet passere. Han fik liv i bilen igen, men kom kun en halv omgang, inden bilen stoppede, og det var helt slut. Bilen holdt med spænding på, og derfor måtte Buemi selv hoppe ud af bilen, uden at røre ved jorden – hvorefter mekanikere fra holdet blev kørt ud til bilen, for at få hybriddelen i en sikker status, inden marshals måtte røre ved bilen.

Spirit of Race Ferrari #71 spandt af banen, halvvejs rundet på omgangen, og ramte dækbarrieren rimelig hårdt. Franck Dezoteux fik bilen humpet tilbage til pitten, hvor den blev skubbet ind i garagen.

Alpine Elf Team #36 og Glickenhaus Racing #708 spandt begge af banen under Safety Car, på grund af der var så meget regn på banen, men kunne begge fortsætte.

Toyota Gazoo Racing #7 var førende  i løbet, med Prema Orlen Team #9 på P2 – i en LMP2.

Glickenhaus Racing #708 & Porsche #91
Photo: JJ Media

Dog måtte alle pitte efter brændstof, med det samme at pitten åbnede. Mange hold valgte at sætte regndæk på racerne, men vi fortsatte med at køre bag Safety Car, da Toyota mekanikerne stadig var ved at få 8’erens hybridsystem i en sikker status, så bilen kunne flyttes.

Det betød at Vector Sport #10 var den nye førende i løbet, men havde endnu ikke pittet.

Algarve Pro Racing #45, D’Station Racing #777 og Dempsey-Proton Racing Porsche #88 blev undersøgt for at have gjort noget potentielt ulovligt under Safety Car perioden. Senere blev AF Corse Ferrari #51 tilføjet til den liste.

Samtidig blev 45’eren beordret til at lade andre biler overhale, da da tøffede rundt på Slicks, mens regnen faldt hårdt over banen.

Løbsledelsen valgt at rødflage løbet igen, på grund af at der var så meget vand på banen, at der ville gå lang tid inden man ville kunne frigive bilerne alligevel.

Corvette Racing #64
Photo: JJ Media

Uret kørte dog videre, mens der var Rødt Flag, hvilket var godt nyt for nogle hold, og skidt nyt for andre, alt efter om de havde haft deres dårligst rangerede kører i bilen eller ej.

Efter to timers kørsel var WRT #31 generelt førende i løbet samt LMP2 kategorien, foran Alpine Elf Team #36, som var førende i Hypercar, mens Toyota Gazoo Racing #7 og Glickenhaus Racing #708 var toer og treer. Prema Orlen Team #9 var toer i LMP2 kategorien, mens United Autosports USA #22 og #23 var 3’er og 4’er.

AF Corse #83 var 6’er blandt LMP2 bilerne, og samtidig førende i LMP2 Pro/Am, mens JOTA #28 med Oliver Rasmussen var 13’er.

AF Corse Ferrari #52 var førende i GTE Pro, men med et pitstop mindre end alle andre – og skulle derfor tanke på et tidspunkt indenfor nær fremtid. Porsche #92 med Michael Christensen var toer, og AF Corse Ferrari #51.

AF Corse Ferrari #21 var førende i GTE Am, foran Northwest AMR #98 og AF Corse Ferrari #54.

Team Project 1 Porsche #46 med Mikkel O. Pedersen var 8’er i GTE Am, mens Iron Dames Ferrari #85 var 12’er.

Løbet blev genoptaget igen, efter en lille halvtimes afbrydelse, hvor bilerne trillede videre bag Safety Car.

AF Corse #83 blev undersøgt af dommerne, for at have fået hjælp på gridden, fra nogen som ikke måtte røre ved bilen.

Løbet genoptaget i silende regn, men knap så kraftigt som tidligere på eftermiddagen.

Her lå Glickenhaus Racing #708 og kæmpede med LMP2 biler, men kom stille og roligt forbi dem.

Toyota Gazoo Racing #7 kom forbi Alpine Elf Team #36, efter en omgangs ræs, men de to manglede stadig at hente WRT #31, med god regnvejrskører i form af Robin Frijns bag rattet.

Iron Lynx Ferrari #60 havde et spin i Bus Stop Chikanen, men kom hurtigt videre.

Inter Europol Competition #34
Photo: JJ Media

D’Station Racing Aston Martin #777 havde ligeledes et spin, omgangen efter, men her tog det Satoshi Hoshino lidt længere, at komme i gang. Det viste sig at Iron Dames Ferrari #85 havde haft kontakt med 777’eren, hvilket blev undersøgt af dommerne.

Iron Lynx Ferrari #60 blev også undersøgt for eventuelt at have modtaget hjælp, inden løbet blev genoptaget.

De to United Autosports USA biler byttede plads, så #23 nu var foran #22. Alexander Lynn var flyvende i regnen, og hentede ind på Robert Kubica i Prema Orlen Team #9 med stormskridt.

Team Penske #5 var en tur af banen i Sving 8, efter Dane Cameron forsøgte at udbremse Dempsey-Proton Racing Porsche #88, men fik bremset alt for sent.

Kort tid efter var Richard Mille Racing Team #1 med Sebastien Ogier en tur af banen i Sving 14, men kom igennem gruset uden større problemer, selvom der var let kontakt med dækmuren.

AF Corse Ferrari #54 havde et solo spin ud af Sving 9, hvor Francesco Castellacci var heldig, først at ikke sidde fast i gruset, og herefter at ramme autoværnet, da han spandt på tværs af banen. Italieneren kom heldigvis hurtigt videre uden skader – men mistede føringen til Team Project 1 Porsche #46, hvor Matteo Cairoli tryllede bag rattet.

D’Station Racing Aston Martin #777 fik en Drive-through, da de havde tanket for meget benzin under en tidligere Safety Car periode, hvor man kun må tanke 5 sekunder, hvis man pitter indenfor de første 3 omgange.

Team Penske #5 havde et spin, meget lig med AF Corse Ferrari #54, få minutter før. Dane Cameron kom hurtigt videre.

Iron Dames Ferrari #85
Photo: JJ Media

Porsche #91 havde en tur over gruset i Sving 15, men Bruni kom selv tilbage på asfalten.

JOTA #38 var en tur af banen i Sving 1, hvor Antonio Felix da Costa løb tør for asfalt – men han kom ligeledes tilbage på asfalten for egen kraft.

Ultimate #35 sad fast i gruset i Sving 12, hvilket udløste en Full Course Yellow, så Matthieu Lahaye kunne blive løftet tilbage på asfalten.

FCY perioden udløste en masse pitstops, da holdene kunne spare tid i forbindelse med dres stop, i forhold til at stoppe under en normal grønflags periode.

Iron Dames Ferrari #85 fik en Drive-through for kontakten med D’Station Racing Aston Martin #777.

Netop som FCY blev ophævet, havde Inter Europol Competition #34 et stor afkørsel i Sving 9, hvilket gav store skader på LMP2 raceren. Alex Brundle var heldigvis OK, men bilen var så skadet, at den ikke kunne køre derfra.

Det udløste en Safety Car, da regnen faldt endnu hårdere end før, plus 34’eren skulle fjernes, og autoværnet skulle repareres, hvor Brundle havde ramt.

AF Corse Ferrari #54 og JOTA #38 havde kontakt på vej gennem Eau Rouge, men heldigvis overlevede begge biler.

AF Corse Ferrari #21 spandt næsten af banen under SC perioden, da han akvaplanede, og havde intet kontrol over bilen. Heldigvis var det efter uheldsstedet, hvor det ellers kunne været blevet rigtig grimt, hvis han havde ramt den parkerede marshal bil, som var i gang med at inspicere autoværnet.

Det gik over til at blive Rødt Flag, da der ville gå 20 minutter inden regnen ville aftage, plus autoværnet skulle repareres.

Alpine Elf Team #36
Photo: JJ Media

Efter godt 20 minutters pause, blev bilerne sendt afsted igen bag Safety Car. I mellemtiden var regnen stoppet, men der var stadig meget vand på banen, som skulle køres af.

Løbet blev endelig givet frit, med lidt over 2 timer tilbage.

AF Corse Ferrari #21 fik en 20 sekunders Stop & Go, fordi at de havde kørt for hurtigt i pitten.

Richard Mille Racing Team #1 var en tur gennem gruset igen, hvor Sebastien Ogier delte lidt ud af gruset til de andre kørere, da han kom tilbage på banen.

AF Corse Ferrari #51 tog andenpladsen i GTE Pro, da de kom forbi Porsche #92, som ikke var helt så hurtige, selvom det egentlig var klassisk Porsche vejr.

Toyota Gazoo Racing #7 tog den generelle føring af løbet, med lige under 2 timer tilbage, da Kamui Kobayashi kom forbi Robin Frijns i WRT #31. Samtidig lå Glickenhaus Racing #708 og ventede på muligheden for ligeledes at komme forbi 31’eren. Det skete en omgang senere, og så var vil tilbage til en Hypercar 1-2.

Mikkel O. Pedersen kom i Team Project 1 Porsche #46 med 1 time og 52 minutter tilbage. Her skulle danskeren gøre hans bedste for at holde fast i den føring, som holdkammerat Cairoli havde kørt sig til. Det var dog ikke nemt for danskeren, da det var første gang, at han var ude i en Porsche 911 RSR-19 på regndæk, og derfor skulle han lige føle sig til rette.

JOTA #38 var en tur gennem gruset i Stavelot svinget, men Antonio Felix da Costa fik selv kørt bilen tilbage på asfalten.

Realteam by WRT #41 fik overhalet AF Corse #83. Nicklas Nielsen overgav sig ikke frivilligt, men han skulle stadig tænke på at bibeholde LMP2 Pro/Am føringen.

Toyota Gazoo Racing #7 troede at de kunne overhale både AF Corse Ferrari #54 og TF Sport Aston Martin #33 i samme hug, men måtte tage afkørselsområdet for enden af Kemmel Straight i brug, for at komme rundt om svinget.

Vector Sport #10 holdt fast i gruset i Sving 8, da Sebastien Bourdais fik udbremset sig selv. Det udløste en Full Course Yellow, for at få ham løftet tilbage på banen.

Det udnyttede blandt andet AF Corse Ferrari #51 til at pitte efter Slicks, og dermed satse på at banen snart var tør nok til det. Der var et tørt spor visse steder på banen, men var det for tidligt?

Team Project 1 Porsche #46
Photo: JJ Media

United Autosports #23 havde problemer med at få døren åbnet, og de måtte foretage et kørerskifte ind i passagerdøren fra Alexander Lynn til Oliver Jarvis.

AF Corse #83 fik en 3 minutters Stop & Go for ikke at have respekteret Safety Car proceduren tidligere i løbet. Kæmpe drama for den LMP2 Pro/Am førende bil.

Glickenhaus Racing #708 måtte pitte efter intermediates, da de havde satset på slicks, og de mente at det var for tidligt.

Prema Orlen Team #9 tabte bilen på samme sted, som Inter Europol Competition #34 gjorde tidligere i løbet. Louis Deletraz spandt af, og ramte ikke autoværnet på ydersiden, men røg i stedet på tværs af banen, og ramte autoværnet på indersiden, hvilket skadede snuden på ORECA 07 Gibson raceren.

AF Corse Ferrari #21 tabte bilen, og spandt i gruset i Les Combes chikanen. Det gav en ny FCY periode, så Simon Mann kunne trækkes tilbage på asfalten.

Løbets sidste time startede med Toyota Gazoo Racing #7 i front af løbet, WRT #31 i front af LMP2, AF Corse #83 i front af LMP2 Pro/Am (og LMP2 10’er for Nicklas Nielsen), AF Corse Ferrari #52 i GTE Pro, og TF Sport Aston Martin #33 med Marco Sørensen i front af GTE Am.

JOTA #28 med Oliver Rasmussen var 6’er i LMP2, mens Porsche #92 med Michael Christensen var treer, og Northwest AMR #98 var toer i GTE Am. Team Project 1 Porsche #46 med Mikkel O. Pedersen var firer i GTE Am, og Iron Dames Ferrari #85 med Christina Nielsen var 12’er i GTE Am.

Vector Sport #10 havde et spin under FCY perioden, hvilket så meget mystisk ud for Bourdais.

Netop som FCY perioden ophørte, gik der få sving inden JOTA #28 holdt hårdt inde i dækmuren i Stavelot, med Jonathan Aberdein bag rattet. Dermed kom der FCY igen.

AF Corse #83 havde et spin under FCY perioden, men Rovera kom hurtigt videre.

Det lykkedes Aberdein at få JOTA #28 tilbage til pitten, og skulle have en ny snude på raceren.

Da løbet blev givet frit igen, lå Michael Christensen i Porsche #92 mindre end to sekunder fra GTE Pro føringen – problemet var kun to AF Corse Ferrari’er foran.

AF Corse Ferrari #21 var en tur gennem gruset i Sving 9, men denne gang kom Mann selv tilbage på banen uden hjælp.

Iron Lynx Ferrari #60 fik en 3 minutters Stop & Go, da de havde lavet en fejl under en tidligere Safety Car periode.

Algarve Pro Racing #45
Photo: JJ Media

Føringen i GTE Am skiftede, da Dempsey-Proton Racing Porsche #77 fik overhalet TF Sport Aston Martin #33. Harry Tincknell snuppede føringen fra danske Sørensen, efter han også havde fået overhalet Thiim i Northwest AMR #98 kort tid inden.

United Autosports #22 tog andenpladsen i LMP2 kategorien, og kort tid efter var Realteam by WRT #41 ved at køre af i Sving 1, i forsøget på at hægte sig på 22’eren. Kort tid efter skiftede placeringen igen, da Hanson blev holdt lidt op af en Toyota Gazoo Racing #7.

En halv omgang senere skiftede det igen, da Ferdinand Habsburg i 41’eren blev bremset af en langsommere GTE bil, og Phil Hanson i #22 dermed fik et kæmpe tilløb.

Det blev korporligt mellem AF Corse Ferrari #52 og Porsche #92, hvor 52’eren spærrede flere gange, og forsøgte at presse Christensen over i det våde sport. Klogt nok, trak danskeren sig fra den kamp, da det ikke er smart at køre to biler ved siden af hinanden gennem Eau Rouge/Raidillon kombinationen.

United Autosports USA #22 tabte bagenden af raceren under nedbremsningen til Bus Stop Chikanen, og tabte ikke kun 2. pladsen i LMP2 kategorien, men også JOTA #38.

Hanson i 22’eren tabte en placering mere til Team Penske #5, som englænderen dog fik tilbageerobret. Kort tid efter forsøgte Hanson og Felipe Nasr i 5’eren sig med at skulle køre side om side gennem Eau Rouge. Her valgte Nasr at trække snuden til sig, da er stadig kun var et tørt spor gennem svinget.

Porsche #92 tog andenpladsen i GTE Pro med 26 minutter tilbage af løbet fra AF Corse Ferrari #52. Herefter havde Christensen lidt over et sekund op til den førende AF Corse Ferrari #51.

WRT #31 var en tur af banen, i hans ellers suveræne føring. Rene Rast fik bremset for sent til Les Combes Chikanen, men tabte heldigvis ikke nogen placeringer.

TF Sport Aston Martin #33 & Northwest AMR #98
Photo: JJ Media

Team Project 1 Porsche #56 var af banen i Sving 9, hvor Brendan Iribe ramte dækmuren hårdt. Det udløste en Full Course Yellow – netop som Porsche #92 havde fået hentet AF Corse Ferrari #51.

Richard Mille Racing Team #1 havde et spin i Sving 1, og blokerede pitudkørslen – netop som Team Project 1 Porsche #56 var på vej ud. 56’eren fik styret uden om.

Løbet blev frigivet igen med 10 minutter tilbage. Porsche #92 var med det samme i gang med at presse på AF Corse Ferrari #51.

AF Corse Ferrari #21 havde et spin på vej ud af Bus Stop Chikanen, men kom selv videre.

United Autosports USA #22 og Team Penske #5 kæmpede så hårdt, at begge fik bremset for sent for enden af Kemmel Straight, og måtte skyde genvej gennem Les Combes Chikanen.

Dagen var slut for Team Project 1 Porsche #56, da Brendan Iribe måtte parkere bil, med damp ud fra motoren.

Der var kontakt mellem Ultimate #35 og WRT #31, men begge kunne køre videre.

Toyota Gazoo Racing #7 med Mike Conway, Jose Maria Lopez og Kamui Kobayashi vandt løbet, foran Alpine Elf Team #36 med Matthieu Vaxiviere, Nicolas Lapierre og Andre Negrao, mens Glickenhaus Racing #708 med Pipo Derani, Romain Dumas og Olivier Pla sluttede treer i Hypercar.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

WRT #31 med Rene Rast, Robin Frijns og Sean Gelael ikke kun vandt LMP2 kategorien, men sluttede også treer generelt i løbet. Realteam by WRT #41 med Ferdinand Habsburg, Norman Nato og Rui Andrade sluttede toer, og JOTA #38 med Will Stevens, Roberto Gonzalez og Antonio Felix da Costa sluttede treer.

JOTA #28 med Jonathan Aberdein, Oliver Rasmussen og Ed Jones kom aldrig tilbage på banen igen.

WRT #31
Photo: JJ Media

AF Corse #83 med Alessio Rovera, Francois Perrodo og Nicklas Nielsen vandt LMP2 Pro/Am kategorien, foran Algarve Pro Racing #45 med James Allen, Steven Thomas og Rene Binder, mens Ultimate #35 med Jean-Baptiste og Matthieu Lahaye plus Francois Heriou sluttede treer.

AF Corse #83
Photo: JJ Media

GTE Pro kategorien blev vundet af AF Corse Ferrari #51 med James Calado og Alessandro Pier Guidi, 0,523 sekund foran Porsche #92 med Kevin Estre og Michael Christensen, mens AF Corse Ferrari #52 med Antonio Fuoco og Miguel Molina sluttede hele 0,733 sekund længere bagude. Corvette Racing #64 med Tommy Milner og Nick Tandy kom hjem som firer, mens Porsche #91 med Gianmaria Bruni og Richard Lietz måtte nøjes femtepladsen, efter balladen på første omgang.

AF Corse Ferrari #51
Photo: JJ Media

I GTE Am vandt Dempsey-Proton Racing Porsche #77 med Harry Tincknell, Sebastian Priaulx og Christian Ried, med 1,539 sekunder ned til TF Sport Aston Martin #33 med Ben Keating, Henrique Chaves og Marco Sørensen, mens Northwest AMR #98 med Nicki Thiim, Paul Dalla Lana og David Pittard sluttede treer.

Team Project 1 Porsche #46 med Nicolas Leutwiler, Matteo Cairoli og Mikkel Overgaard Pedersen sluttede 5’er i GTE Am, mens Iron Dames Ferrari #85 med Rahel Frey, Doriane Pin og Christina Nielsen sluttede 10’er.

Dempsey-Proton Racing Porsche #77
Photo: JJ Media

Alpine Elf Team #36 holder føringen i Hypercar, foran Glickenhaus Racing #708 og Toyota Gazoo Racing #8.

WRT #31 er gået i front af LMP2 kategorien, foran United Autosports USA #23 og Realteam by WRT #41.

AF Corse #83 holder fast i LMP2 Pro/Am mesterskabsføringen, foran Ultimate #35 og Algarve Pro Racing #45.

Porsche #92 holder fast i føringen i GTE Pro, foran AF Corse Ferrari #51, og Corvette Racing #64.

Northwest AMR #98 holder fast i føringen af GTE Am, foran TF Sport Aston Martin #33, mens Dempsey-Proton Racing Porsche #77 er rykket frem som treer i mesterskabet.

Den næste afdeling af FIA World Endurance Championship en den 11.-12. juni, når 2022 udgaven af 24 timers løbet i Le Mans skal køres.

Relaterede nyheder