Første LMH test for Ferrari

Ferrari har for første gang testet deres nye LMH racer i virkelighedens verden.

Testen foregik i dag på hjemmebanen i Fiorano, hvor Alessandro Pier Guidi var den første kører i bilen, inden Nicklas Nielsen overtog testkørslerne over middag.

Bilen skal bruges i den kommende FIA World Endurance Championship sæson, hvilket også inkluderer det helt specielle jubilæumsløb i forbindelse med 24 timers løbet i Le Mans.

Ferrari LMH
Photo: Ferrari

Det var en kæmpe skridt for holdet, endelig at få raceren på banen. De har haft en virtuel model til simulatoren i omkring et års tid, hvor danske Nielsen har været med som en af testkørerne siden starten. Derfor var det også kun naturligt at han var en af de første i bilen i dag – men naturligvis skal en italiener debutere den helt nye bil, som er et historisk skridt for Ferrari. Nielsen har prototype erfaringen fra det aktuelle LMP2 program, som han kører for AF Corse holdet i både FIA WEC samt European Le Mans Series.

Det bliver også AF Corse, som skal stå for driften af LMH bilen i de kommende sæsoner.

Den aktuelle FIA WEC sæson fortsætter denne weekend på Monza, hvor Pier Guidi er tilbage i GTE Pro bilen, mens Nielsen igen skal køre LMP2 raceren.

Relaterede nyheder