De to første Lambo kørere offentliggjort

Lamborghini har offentliggjort de to første kørere til deres kommende LMDh program.

Det er bestemt ikke overraskende at de to kørere er Mirko Bortolotti og Andrea Caldarelli, da de to har været synonym med det italienske bilmærke gennem mange sæsoner.

Bortolotti havde en lille afstikker til Audi i 2020 sæsonen, men vendte tilbage til Lamborghini efter blot en enkelt sæson. Ellers har han kørt Lambo siden 2014, og været fabrikskører for dem siden 2015 – på nær 2020.

Andrea Caldarelli & Mirko Bortolotti
Photo: Lamborghini

Caldarelli har været tilknyttet mærket siden 2017, og har vundet blandt andet Blancpain GT Series, Daytona 24 Timer samt Fanatec GT World Challenge America Powered by AWS, for bare at nævne nogle få triumfer.

De to italienere skal stå for testarbejdet, inden bilen debuterer i FIA World Endurance Championship i Hypercar kategorien, og i IMSA WeatherTech SportsCar Championship i GTP kategorien i 2024. Det er endnu ikke offentliggjort hvem der skal drive de Ligier byggede racere, men snakken på vandrørerne peger i retning af to erfarende hold, på hver sin side af Atlanterhavet – og ikke nødvendigvis nogen med aktuelt Lamborghini erfaring.

Relaterede nyheder