Da Costa ny mand hos Porsche

Antonio Felix da Costa bliver ny mand hos Porsche, i den kommende ABB FIA Formula E World Championship sæson.

Portugiseren vandt mesterskabet i 2019/20 sæsonen for DS Techeetah, hvilket endda var hans første sæson sammen med det franske hold. Her afløste han Andre Lotterer, som skiftede til det nyoprettede Porsche hold dengang.

Det bliver også Lotterer at han skal afløse denne gang, da tyskeren i stedet skal til at fokusere på Porsche og deres nye sportsvognsprogram i FIA World Endurance Championship.

Antonio Felix da Costa
Photo: Porsche Motorsport

Da Costa har været med i Formel E siden den allerførste sæson i 2014, hvor han blev hyret ind af Amlin Aguri til den 2. løbsweekend. Han har misset yderligere et par afdelinger siden da, men er en af de kørere med allermest erfaring i de elektriske biler.

Erfaring er en vigtig ting i den kommende 2022/23 sæson, da der kommer helt nye biler, som man skal prøve at få det bedste ud af.

Antonio Felix da Costa bliver holdkammerat hos Porsche med Pascal Wehrlein, som får sin 3. sæson for det tyske hold.

Udover Formel E, har portugiseren også stor erfaring indenfor sportsvognsløb, hvor han i år vandt 24 timers løbet i Le Mans for JOTA holdet i LMP2 – et hold som også skal drive en af Porsches nye sportsvogne i 2023, dog uden at Da Costa er bekræftet endnu.

Relaterede nyheder