Cadillac bekræfter 2023 IMSA kørere

Cadillac har bekræftet de fire kørere, som skal deltage for dem gennem hele IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2023 sæsonen.

Sebastien Bourdais og Renger van der Zande fortsætter hos Chip Ganassi Racing. Franskmanden og hollænderen blev holdkammerater i 2022, efter Kevin Magnussen forhold holdet efter blot en sæson. Samarbejdet mellem Bourdais og van der Zande har indtil videre resulteret i sejr på gaderne i Long Beach og Detroit, og de to indtager aktuelt 3. pladsen i DPi mesterskabet.

Action Express Racing skal drive den anden Cadillac V-LMDh racer i IMSA i 2023. Holdet som i år kører med Whelen Engineering bemaling beholder Pipo Derani, mens Alexander Sims bliver ny mand på holdet. Derani har kørt hos AXR siden 2019, hvor de første sæsoner var med Felipe Nasr som holdkammerat. Nasr blev herefter hyret af Porsche, og har i gennem 2022 sæsonen været til start i FIA WEC for Team Penske. Derani startede 2022 sæsonen med Tristan Nunez som holdkammerat, inden Olivier Pla overtog det sæde, midt på sæsonen.

Cadillac V-LMDh Test Watkins GIen 2022
Photo: Cadillac Racing

Nu bliver Pla skiftet ud med Sims, som kommer fra en anden opgave indenfor GM koncernen. Sims har været 3. kører hos Corvette Racing, når der skulle bruges en ekstra kører ombord C8.R raceren i GTE eller GTD Pro. Sims er erfaring fra IMSA serien, hvor han gennem flere sæsoner kørte for BMW Team RLL, hvorefter han blev sendt til Formel E.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal hjælpe til i langdistanceløbene i 2023 sæsonen.

Cadillac kommer også til start i FIA World Endurance Championship, men det er ikke offentliggjort hvem der skal køre Chip Ganassi Racing bilen i det mesterskab. Aktuelt deler Earl Bamber og Alex Lynn #02 i IMSA serien, og begge kørere har erfaring fra alle FIA WEC banerne, så de kunne være et oplagt valg.

Holdene skal for første gang teste de nye LMDh biler samlet, ved en stor test, ugen efter Petit Le Mans, som bliver kørt på Michelin Raceway Road Atlanta om halvanden uge.

Relaterede nyheder