FIA WEC kalenderen vokser i 2023

FIA World Endurance Championship vokser til 7 løb i 2023.

6 af weekenderne er efterhånden faste, velkendte baner, mens den 7. var en af COVID-19 erstatningerne i 2021 sæsonen.

Sæsonen starter på Sebring International Raceway den 11.-12. marts med to dages Prolog, inden sæsonens første 8 timer/1000 Miles  løb køres den 17. marts på selvsamme bane – dagen før 12 timers IMSA løbet.

Herefter går turen til portugisiske Portimao, til 6 timer i bakkerne den 16. april.

Bakketemaet fortsætter 14 dage senere på Spa Francorchamps i Belgien med endnu et 6 timers løb, med det traditionelle lørdagsløb.

Herefter kommer Le Mans testdagen den 4. juni, inden 24 timers løbet køres weekenden efter.

8 Hours of Portimao 2021 start
Photo: JJ Media

Den 9. juli skal der køres 6 timer på Monza, hvor de italienske tifosi for første gang ser Ferrari Hypercar på hjemmebanen.

Så bliver alle bilerne pakket i containere og sendt til Fuji, hvor dee skal køres 6 timer på Fuji – Toyota Gazoo Racings hjemmebane – den 10. september.

Sæsonen afsluttes i Bahrain den 4. november, med endnu et 8 timers løb.

Udvidelsen til 7 løb, er et skridt tilbage mod de normale tilstande, hvor vi havde 8 løb inden COVID-19 brød normalen. Det betyder også, at dee arbejdes mod 8 løb i 2024.

Hele løbskalenderen for 2023 kan ses her:

Relaterede nyheder