TDS Racing med mindst to biler i IMSA 2023

TDS Racing har bekræftet, at de stiller til start med mindst to biler i IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2023.

Det franske hold har været med i toppen af LMP2 ræs gennem mange år, og har drevet flere forskellige hold under andre navne, så som Racing Team Nederland og G-Drive Racing.

Holdet har bekræftet at Francois Heriau skal køre i den ene bil, mens Steven Thomas skal køre holdets anden bil.

Heriau er i denne sæson aktiv i FIA World Endurance Championship for Ultimate – som TDS Racing driver, men var også en del af SRT41 bilen på Le Mans i 2021, hvor han havde to medkørere, som kørte med håndbetjening, mens franskmanden selv brugte de normale pedaler i bilen. Også her havde TDS Racing en finger med i spillet.

Steven Thomas
Graphics: TDS Racing

Thomas har haft dobbeltprogram i IMSA og FIA WEC i 2022, hvor han kørte for henholdsvis PR1 Mathiasen Motorsports og Algarve Pro Racing. Thomas vandt LMP2 Pro/Am kategorien ved 24 timers løbet i Le Mans i juni 2022.

Der er mulighed for en 3. bil, såfremt Racing Team Nederland vender tilbage til IMSA serien i 2023, men det er ikke bekræftet endnu.

Ingen af deres medkørere er annonceret indtil videre.

2023 sæsonen i IMSA WeatherTech SportsCar Championship starter på Daytona International Speedway i januar.

Relaterede nyheder