Iron Lynx officiel partner med Lamborghini

Iron Lynx og Lamborghini har offentliggjort et helt nyt samarbejde for de kommende sæsoner.

Samarbejdet indbefatter GT3 ræs i 2023, inden 2024 bliver det helt store LMDh år.

Indtil nu har Iron Lynx kørt med Ferrari racere, uanset hvilken kategori at de har stillet op i. I starten var det et samarbejde med Kessel Racing, inden de selv begyndte at drive holdet. Til 2022 sæsonen indgik de et samarbejde med Prema Racing, som stod for LMP2 delen af holdet, mens Iron Lynx selv stod for driften af GTE, GT3 og Ferrari Challenge bilerne. Det samarbejder fortsætter også i de kommende sæsoner, og videre til LMDh æraen.

2023 sæsonen kommer til at tælle IMSA WeatherTech SportsCar Championship ved langdistanceløbene, som er Daytona 24 timers løbet, Sebring 12 timers løbet, Watkins Glen 6 timers løbet, og Petit Le Mans 10 timers løbet. Der skal primært køre en bil med startnummer 63, men til Daytona løbet tager de også bil #19 samt #83, som tæller Iron Dames holdet.

Iron Lynx Lamborghini #63
Photo: Lamborghini

De vil også deltage i GT World Challenge Europe, hvor der ligeledes skal køres med bil #19, #63 og #83. I år var de også aktive med 3 Ferrari racere.

Dertil kommer deltagelse i Lamborghini Super Trofeo Europe, som kommer til at erstatte holdets Ferrari Challenge program. De er allerede aktive i denne weekend med Michelle Gatting og Doriane Pin, hvor der køres World Finals i Portimao.

I 2024 skal holdet drive LMDh bilerne for Lamborghini i både FIA World Endurance Championship, samt det antal løb som holdet planlægger at køre i IMSA serien.

Der er ikke noget nyt omkring hvilke kørere, som skal være en del af det kommende program, men med Lamborghini samarbejdet må det forventes at Ferrari kørerne skiftes ud med Lamborghini fabrikskørere i stedet.

Der bliver arbejdet på et GTE program i European Le Mans Series og FIA World Endurance Championship til 2023, men her har holdet ikke annonceret noget officielt. Der blev dog testet Porsche hos Proton Competition, dagen efter ELMS sæsonfinalen for 3 uger siden.

Relaterede nyheder