48 biler tilmeldt Asian LMS 2023

Asian Le Mans Series går en kæmpe sæson i møde.

Hele 48 biler har tilmeldt sig 2023 sæsonen, hvilket er en ny rekord for serien.

Allerede 2022 var en kæmpe succes, efter formatet er blevet skiftet til to ugers intensiv kørsel, fordelt på to baner i Mellemøsten. Den ændring kom med baggrund på COVID-19 situationen i de seneste par vintre, hvor det har været svært at rejse rundt. I stedet kunne Dubai Autodrome og Yas Marina Circuit i Abu Dhabi være vært for holdene, uden at de behøvede at bøvle ret meget med karantæner – så længe de kunne levere negative tests.

9 biler har tilmeldt sig LMP2 kategorien. Her er velkendte navne som DKR Engineering, United Autosports, Nielsen Racing, Algarve Pro Racing, COOL Racing, Inter Europol Competition og ARC Bratislava. Dertil kommer 99 Racing, som kører under engelsk flag. Ellers er informationerne meget sparsomme omkring dem. Her ved vi allerede at danske Malthe Jakobsen skal køre for COOL Racing #37.  Nielsen Racing #24 er de forsvarende mestre i kategorien.

Der er kun en Le Mans billet til hver kategori i 2023 udgaven, så der bliver ekstra hård kamp om den ene plads. Alle bilerne bliver ORECA 07 Gibson racere, af nyeste udgave efter 2017 specifikationer, med High Downforce kit.

Der er indtil videre 15 LMP3 racere tilmeldt serien. CD Sport, Nielsen Racing, DKR Engineering, GRAFF Racing, WTM Racing, RLR MSport, COOL Racing, 360 Racing, MV2S Racing, Inter Europol Competition, som alle er gengangere fra European Le Mans Series og/eller Michelin Le Mans Cup. Her har vi indtil videre to danskere bekræftet, i form af Michael Jensen og Valdemar Eriksen, som skal dele en CD Sport racer, som er de forsvarende mestre.

LMP3 kategorien kommer til at bestå af en blanding af Ligier JS P320 og Duqueine M30- D08 racere med 12 mod 3. Desværre er der ikke nogen Ginetta eller ADESS racere med i denne sæson.

Yas Marina Circuit 2022
Photo: Asian Le Mans Series

Intet mindre end 24 GT3 racere har meldt deres ankomst. Her har vi en god blanding af faste navne fra ACO land, men også andre hold fra andre steder i GT verdenen. Getspeed, Leipert Motorsport, Dinamic GT, Orange Racing by JMH, og Pure Rxcing er nye navne på deltagerlisten, mens Haupt Racing Team, Herberth Motorsport, AF Corse, Walkenhorst Motorsport, Car Guy, Garage 59, danske Formula Racing, TF Sport, Viper Niza Racing, Bullitt Racing, HubAuto Racing, Kessel Racing og D’Station Racing er gengangere.

Indtil videre er danske Frederik Schandorff og Mikkel Jensen bekræftet hos Car Guy, men mon ikke der dukker en dansker eller to mere op – især når man skeler mod Formula Racing, som dog kører under italiensk flag i denne omgang.

Der er en stor flok Mercedes-AMG racere, med intet mindre end 5 biler med stjerne på motorhjælmen. Der kommer ligeså mange Aston Martin Vantage racere, og ligeså mange Porsche 911’ere mens der kommer fire Ferrari 488 GT3 racere, tre McLaren 720S, en BMW M4 GT3, og en Lamborghini Huracan på startlisten.

Serien starter den 11. februar 2023 på Dubai Autodrome, og slutter weekenden efter på Yas Marina Circuit.

Hele deltagerlisten kan ses her.

Relaterede nyheder