Grosjean ny Lambo kører

Romain Grosjean vender tilbage til sportsvognsverdenen i den kommende sæson, efter fransk-schweizeren har skrevet kontrakt med Lamborghini.

Den første opgave bliver med Iron Lynx i forbindelse med Rolex 24 at Daytona i januar 2023, hvor han skal dele en Lamborghini Huracan GT3 EVO2 med Andrea Caldarelli og Mirko Bortolotti. Dertil kommer flere løb senere på året, som bliver annonceret på et tidligere tidspunkt.

Grosjean kommer også til at fortsætte i NTT IndyCar Series med sit program for Andretti Autosport i 2023 sæsonen, så dette er blot en supplering til det program.

Romain Grosjean
Photo: Lamborghini

Yderligere skal han hjælpe til i udviklingen af den nye LMDh racer fra Lamborghini, som kommer til at debutere i 2024 sæsonen, ligesom han også har et løbssæde.

Romain Grosjean har tidligere kørt i sportsvogne, da han kørte for Matech og deres Ford GT racer i 2010 i FIA GT, samt ved 24 timers løbet i Le Mans. Ellers er han primært kendt for hans to omgange i Formel 1, og talrige starter på CV’et.

24 timers løbet i Daytona køres den 28.-29. januar 2023.

Relaterede nyheder