APR klar med kørere til Asian LMS

Algarve Pro Racing har annonceret kørerne til Asian Le Mans Series 2023.

Mesterholdet fra 2016/17, 2017/18, 2019/20 og 2021 sæsonen stiller igen op med målet om at vinde mesterskabet, og derved også en billet til 24 timers løbet i Le Mans.

John Falb og James Allen fortsætter samarbejdet fra 2022 sæsonen i ELMS ombord bil #25, som er det klassiske APR nummer. Falb har allerede vundet både ELMS LMP3 og LMP2 Pro/Am titlerne, og håber på at tilføje flere titler til CV’et.

Algarve Pro Racing #47
Photo: JJ Media

De får en ny, ung kører med i bilen. Kyffin Simpson er et af de lovende talenter fra det amerikanske kontinent. Simpson har været aktiv på flere fronter indenfor både sportsvogne og formelbiler. Han vandt Formula Regional Americas i 2021, og skiftede herefter op i Indy Lights. Dertil har han kørt i IMSA WeatherTech SportsCar Championship, hvor han var med til at sikre GTD sejren for Gradient Racing ved Petit Le Mans i Oktober måned.

Allen er trods sin unge alder ved at være en veteran indenfor LMP2 ræs. Det største resultat er sejren ved 24 timers løbet i Le Mans i LMP2 Pro/Am kategorien i 2022. Asian Le Mans Series bliver dog en helt ny oplevelse for ham.

Asian Le Mans Series 2023 køres fra den 11. februar til 19. februar.

Relaterede nyheder