Hanley afløser hos UA

Ben Hanley er blevet kaldt ind som afløser hos United Autosports.

Englænderen skal hjælpe holdet i FIA World Endurance Championship i Portimao samt Monza, da der er datosammenfald med IMSA WeatherTech SportsCar Championship i de to weekender.

Han skal dele ORECA 07 Gibson #22 med Phil Hanson, og en endnu ikke annonceret 3. kører, som skal have status af Sølvkører.

Ben Hanley
Photo: United Autosports

Hanley erstatter Filipe Albuquerque, som skal køre de to weekender for Cadillac Racing i IMSA serien. Ved åbningsløbet på Sebring International Raceway er der også datosammenfald, men her køres 8 timers FIA WEC løbet om fredagen, mens 12 timers IMSA løbet køres lørdag, og derfor er det muligt at kombinere de to programmer.

Ben Hanley har stor erfaring med LMP2 ræs fra DragonSpeed, som han har kørt for i både European Le Mans Series og FIA World Endurance Championship.

Åbningsløbet i FIA World Endurance Championship 2023 køres på Sebring banen den 17. marts.

Relaterede nyheder