D’Station Racing tager en FIA WEC sæson mere

D’Station Racing tager en sæson mere i FIA World Endurance Championship.

Det japanske hold bliver igen drevet af TF Sport, som har stået for deres internationale programmer i de seneste mange sæsoner.

I 2023 kommer teamejer Tomonobu Fujii og Satoshi Hoshino igen til at dele bil. De får dog en ny holdkammerat i form af engelske Casper Stevenson.

D’Station Racing Aston Martin #777
Photo: JJ Media

Højdepunktet for holdet i 2022 var deres podie på hjemmebanen i Fuji, hvor den mørkegrønne Aston Martin Vantage GTE viste sig lynende hurtig.

Allerede næste måned skal hold i aktion, når der køres Asian Le Mans Series i Dubai og Abu Dhabi. Her bliver det med 2022 kørerne Fujii, Hoshino samt Charlie Fagg, som nu er blevet blevet opgraderet til Guld kører, og derfor ikke kan indgå i en FIA WEC sammensætning med Bronzekører Hoshino og Guldkører Fujii. I Asian LMS skal der køres med en GT3 version af Vantage raceren.

FIA World Endurance Championship 2023 starter på Sebring den 17. marts.

Relaterede nyheder