Thiim ny mand hos GMB Motorsport

Nicki Thiim er ny mand hos GMB Motorsport, når holdet stævner ud i European Le Mans Series i 2023.

Det danske hold har fået fat i Aston Martin fabrikskøreren til deres nye Aston Martin Vantage GTE bil, som de skal bruge i ELMS samt til 24 timers løbet i Le Mans, som de vandt en startplads til, da de vandt Michelin Le Mans Cup i 2022.

Det bliver dog kun ELMS serien, at Thiim kan deltage i. 24 timers løbet selv har holdet ikke offentliggjort deres kørere til endnu, men faktum er at Thiim skal køre for Northwest AMR #98, som er den sædvanlige FIA WEC deltager, som Le Mans løbet også er en del af.

Photo: GMB Motorsport

Thiim skal dele bilen med Gustav Birch og Jens Møller, som var en del af Michelin Le Mans Cup med en Honda NSX GT3 i 2022. Kombinationen giver en Platin, Sølv og Bronze besat bil.

Men det betyder også at der ikke er plads til mesterskabsvindende Kasper H. Jensen. Han skal i stedet fokusere på TCR Denmark mesterskabet for holdet.

European Le Mans Series starter den 23. april 2023, med testkørsler i dagene optil på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Relaterede nyheder