Mücke Motorsport’s Lirim Zendeli tog sejren i det 3. og sidste løb i weekenden i Oschersleben. Det blev afgjort kort efter starten på løbet.
Van Amersfoort’s Kami Laliberté startede fra pole med Prema Powerteam køreren Marcus Armstrong ved siden af ham i 2. position, men ingen af dem ville bremse på vej ind i sving 1, og det resulterede i at begge F4 konkurrenter kørte ud i gruset og sad fast, så der måtte safety car på banen.
Zendeli overtog føringen og kunne forsvare den helt til slutningen af løbet, med holdkammerat Oliver Söderström på andenpladsen og Motorpark’s Jonathan Aberdein på 3. pladsen. Selvom det ikke var et nemt løb, så var det kampene i midterfeltet som gjorde løbet spændende.
Neuhauser Racing’s Andreas Estner kunne overhale Motorpark’s Charles Weerts i kampen om den sidste pointplacering. Foran ham var Nicklas Nielsen (US Racing), Fabio Scherer (US Racing), Julian Hanses (US Racing), Kim-Luis Schramm (US Racing), Juri Vips (Prema Powerteam) og Juan Manuel Correa (Prema Powerteam) lukkede hullet til top 3.
Sophia Flörsch kom igen i problemer efter adskillige mærkelige manøvrer. Da den 16 årige prøve at komme forbi Leonard Hoogenboom (Motopark), endte hun med en vild tur igennem gruset, men kunne fortsætte løbet. Da hun var tilbage på banen, kunne Louis Gachot (Van Amersfoort Racing) sætte noget pres på hende fik bilen helt op på siden af den Lyserøde Panter. Men Flörsch pressede Gachot ud på gruset i et forsøg på at forsvare hendes position.
Det udløste en drive through straf til hende, hvilket blev konverteret til en 30 sekunds tidsstraf, hvilket gav hende en slutplacering som nummer 22.
Gachot havde en god start og var på vej mod 13. position, inden at hans ufrivillige tur gennem gruset sendte englænderen ned på 21. pladsen. I forbindelse med det, trak Gachot så meget grus tilbage på banen at løbsleder Nils Wittich blev nød til at sende safety car på benen igen. Det var dog så sent at feltet ikke kunne nå at slutte op bag Ronald Dobmeier og de måtte køre gennem gruset endnu engang, inden at de kunne køre gennem pitlane, mens banen igen blev ryddet.
Michael Waldherr (Neuhauser Racing) havde en god restart på løbet og fik placeret sig selv bag Leonard Hoogenboom (Motorpark) i kampen om 11. pladsen. Mellen den kæmpende duo, var Felipe Drugovich (Van Amersfoort Racing) og David Malukas (Motopark) også på vej fremad, hvilket gav en spændende 4-mands kamp.
I deres kamp, mistede de meget tid, og man så en hul lukke op mellem top 10 og resten af feltet. Det som tidligere er blevet beskrevet som “Trulli Train” i Formel 1, var nu F4’s “Hoogenboom Train”.
Waldherr kunne heller ikke komme forbi den hollandske kører, hvilket resulterede i at Drugovich ramte bagenden på Waldherr, hvilket resulterede i et knækket hjulophæng for tyskeren. Drugovich kunne gennemføre og krydsede målstregen på 12. pladsen, mens Malukas mistede kontakten med gruppen, efter at han spandt i Hasseröder svinget, og sluttede på 20. pladsen.
Danske Frederik Vesti havde endnu en løb til glemmebogen. Efter at han måtte tidligt i pit til en udskiftning af frontvingen, havde den 15 årige en tur igennem gruset i en kamp med Cedric Piro (Team Piro Sport Interdental), sammen med holdkammerat Gachot. Den sidstnævnte kunne passere begge, mens Vesti sluttede 14’er foran Piro. Rookie trofæet gik til Laurin Heinrich, der sluttede på 16. pladsen.
Efter en kaotisk afslutning på løbet, kombineret med at Formel 4 vender tilbage til Motorsport Arena Oschersleben i maj, har der været mange diskusioner om gårsdagens begivenheder, hvor de unge kørere har lært nogle ting.
Original artikel oversat af Jens Jensen.