ELMS kval Paul Ricard

2022 sæsonens første European Le Mans Series kvalifikationen blev kørt her til eftermiddag på Circuit Paul Ricard nær Le Castellet.

Først skulle GTE racerne ud til deres 10 minutters kvalifikation. Med omgangstider på lige under 2 minutter, ville der ikke blive mulighed for ret mange forsøg for holdene, og ej heller alt for meget strategi omkring eventuelt dækskifte. Som noget nyt i år, skulle Bronzekørerne i bilerne kvalificere dem, hvor det før i tiden lå frit for holdene.

Iron Lynx Ferrari #83 var hurtigst, da alle hade kørt deres første flyvende omgang, inden Proton Competition Porsche #77 sprang op på P1, for at blive overgået af Rinaldi Racing Ferrari #32.

Iron Lynx Ferrari #83 var det eneste hold, som pittede efter friske dæk.

Oman Racing with TF Sport Aston Martin #69 hoppede ind på P1, efterhånden som kørerne fik kørt sig mere og mere varme, men blev overgået af Rinaldi Racing Ferrari #32.

De friske Goodyear dæk så ud til at give Iron Lynx Ferrari #83 en fordel i første sektor, men desværre tabte Bovy tid i anden sektor.

Rinaldi Racing Ferrari #32
Photo: JJ Media

Derfor kunne Rinaldi Racing Ferrari #32 med Memo Gidley (plus Pierre Ehret og Nicolas Varrone) glæde sig over Pole Position, foran Oman Racing with TF Sport Aston Martin #69 med Ahmad Al Harthy (plus Marco Sørensen og Samuel de Haan), og Iron Lynx Ferrari #83 med Sarah Bovy (plus Michelle Gatting og Rahel Frey).

Kessel Racing Ferrari #57 med Takeshi Kimura (plus Frederik Schandorff og Mikkel Jensen) kvalificerede sig på 9. pladsen blandt GTE bilerne.

Eurointernational #11 havde et spin på udomgangen i det superhurtige Sving 8, men Max Koebolt kunne prise sig lykkelig for, at der var så langt ud til barrieren.

RLR MSport #5 var første bil til at sætte hurtigste tid, inden COOL Racing #27 begyndte at nærme sig. DKR Engineering #4 sprang ind på andenpladsen.

Herefter startede der et COOL Racing show, hvor først 27’eren satte hurtigste tid, inden Malthe Jakobsen i 17’eren satte ny hurtigste tid.

Omgange efter forbedrede danskerne tiden yderligere, og var over et halvt sekund hurtigere end resten af feltet!

På allersidste flyvende omgang, lykkedes det Alex Kapadia i RLR MSport #5 at halvere Jakobsens forspring, og hoppede ind på P1.

COOL Racing #17
Photo: JJ Media

Dermed fik Malthe Jakobsen sin første Pole Position i LMP3, ombord COOL Racing #17 som han deler med Maurice Smith og Michael Benham, foran RLR MSport #5 på andenpladsen med Alex Kapdia (plus Michael Jensen og Nick Adcock), mens COOL Racing #27 med Antoine Doquin (plus Nicolas Maulini og Jean-Ludovic Foubert) på P3.

To danskere på første startrække i LMP3, i et felt på i alt 13 biler – WOW.

Sidst men ikke mindst skulle de 17 LMP2 racere på banen til deres kvalifikation.

Prema Racing #9 satte den hurtigste tid, efter første forsøg fra størstedelen af LMP2 raceren. De blev dog overgået af United Autosport #22, som vågnede op til dåd lidt senere.

TDS Racing x Vaillante #31 ville også prøve at være 1’er, mens andre hold begyndte at pitte efter friske dæk.

Graff Racing #40 holdt stille ude på banen, men kom i gang igen.

31’eren var så selvsikre, at de pittede et minut før tid, mens andre hold dog så ud til at forbedre sig.

TDS Racing x Vaillante #31
Photo: JJ Media

Der kom dog Rødt Flag med 23 sekunder tilbage, da Graff Racing #40 igen holdt stille ude på banen. Det ødelagde den sidste omgang for mange kørere, med nogle meget frusterede kørere og holdejere, da 40’eren holdt stille og roligt, ved siden af banen, uden til fare for andre.

Derfor kunne TDS Racing x Vaillante #31 med Mathias Beche (plus Philippe Cimadomo og Tijmen Van der Helm) holde på Pole, hvilket samtidig var LMP2 Pro/Am Pole. United Autosports #22 med Tom Gamble (plus Phil Hanson og Duncan Tappy) kvalificerede sig toer, mens Prema Racing #9 med Louis Deletraz (Lorenzo Colombo og Ferdinand Habsburg) kørte 3. bedste tid.

AF Corse #88 med Nicklas Nielsen (plus Alessio Rovera og Francois Perrodo) kørte 7. hurtigste tid, hvilket samtidig var 4. bedste tid i Pro/Am, mens Inter Europol Competition #43 med Fabio Scherer (plus Pietro Fittipaldi og David Heinemeier Hansson var 9. hurtigste LMP2 racer.

Relaterede nyheder