Typisk turbulent start på LMC sæsonen – opdateret

Den første afdeling af Michelin Le Mans Cup 2022 blev kørt på Circuit Paul Ricard, i det sydlige Frankrig, og det blev et typisk turbulent løb, som mange af Michelin Le Mans Cup løbene plejer at være.

Med 23 graders lufttemperatur, ville det blive en varm opgave for de i alt 38 startende biler.

WTM Racing #11 med Torsten Kratz og Leo Weiss havde taget Pole Position, foran MVS2 Forestier Racing #29 med Jerome de Sadeleer og Louis Rousset, og med Racing Spirit of Lemans #10 med Alexander Mattschull og Tom Dillman på P3.

COOL Racing #69 med Maurice Smith og Malthe Jakobsen havde kvalificeret sig som 11’er, foran Team Thor #77 med Audunn Gudmundsson og Michael Markussen på 12. pladsen.

Blandt GT3 bilerne var der masse af Dannebrog i front. GMB Motorsport Honda #44 med Jens Møller og Gustav Birch startede fra Pole Position, foran Kristian Poulsen og Kasper H. Jensen i #55, mens Emmanuele Busnelli og Fabio Babini i Ebimotors Porsche #46 brød en ellers GMB Motorsport 1-2-3, da 88’eren med Lars Engelbrekt Pedersen og Mikkel Overgaard Pedersen skulle starte fra P4, efter at have været treer længere under kvalifikationen.

Det var dog ikke alle biler som tog starten. Rinaldi Racing #66 måtte starte løbet fra pitten, hvilket betød at de allerede havde mistet en omgang til resten af feltet. ECU’en på raceren havde givet problemer.

Michelin Le Mans Cup Le Castellet 2022 start
Photo: JJ Media

Starten forløb fint, hvor WTM Racing #11 holdt føringen foran MVS2 Forestier Racing #29 og Racing Spirit of Leman #10.

Længere tilbage i feltet, blev det dog en vild start for Reiter Engineering #76, hvor Freddie Hunt ramte en curb på baglangsiden, og fik en ordentlig rystetur, inden han fik kontrol over raceren igen.

GMB Motorsport Honda #44 holdt fast i føringen i GT3, foran holdkammeraterne i #55, og med AF Corse Ferrari #61 på P3.

Der kom dog en besked, om at både GMB Motorsport Honda #44 og #88 havde tyvstartet, så begge fik en Drive-through.

United Autosports #23 havde et solospin i Sving 1, hvor John Schauerman tabte bilen under nedbremsningen.

24-7 Motorsport #27, GMB Motorsport Honda #55, AF Corse Ferrari #51, GMB Motorsport #88, AF Corse Ferrari #61, Bullitt Racing Aston Martin #99

Selvom GMB Motorsport Honda #44 havde været en tur gennem pitten, og var kommet ud på 6. pladsen, gik der dog ikke længe inden Møller arbejdede sig op gennem GT3 klassen.

Ebimotors Porsche #46 og AF Corse Ferrari #61 kæmpede hårdt omkring andenpladsen i GT3 kategorien. Der gik dog ikke længe inden Jens Møller blandede sig i den kamp, og blæste forbi begge konkurrenter.

Frikadelli Racing #30 havde et spin i opløbssvinget, men heldigvis nåede alle bagvedkørende at undvige Klaus Abbelen.

Få minutter senere var 30’eren rundt en tur igen, hvor det var i det hurtige Signes sving. Igen undgik Abbelen at blive ramt.

GMB Motorsport Honda #44 var en kortvarig tur af banen, men kom hurtigt videre.

ANS Motorsport #6 havde et spin i Sving 5, og måtte køre lidt mod kørselsretningen, for at få bilen på ret kurs igen.

Der kom Full Course Yellow på grund af en kegle, som var blevet ramt, og lå og rullede rundt, tæt på banen.

Frikadelli Racing #30
Photo: JJ Media

Racing Spirit of Leman #43 fik 10 sekunders pitstop straf, da de ikke havde overholdt formationen under starten af løbet.

Racing Spirit of Leman #43 fik et lille prik bagfra af DKR Engineering #14, hvilket gav en skade på bagenden af 43’eren. Derfor måtte Jacques Wolff humpe tilbage til pitten med en skadet bil, og et punkteret bagdæk.

GMB Motorsport Honda #44 havde et spin i Sving 10, og tabte derfor næsten 20 sekunder – men det lykkedes ham alligevel at holdt fast i andenpladsen.

Racing Spirit of Leman #10 og MV2S Forestier Racing #29 kæmpede hårdt omkring andenpladsen i løbet, som foregik både indenfor og udenfor de hvide linjer, hvilket sendte stor mængde støv og skidt op i luften, på vej ned af Mistral langsiden.

Der var kontakt mellem Ebimotors Porsche #46 og WTM Racing #11, men begge biler kunne køre videre.

Team Virage #33 fik en Drive-through på grund af Track Limits. Samme straf tilfaldt AF Corse #31, for præcis den samme forseelse.

Racing Spirit of Leman #10 og MV2S Forestier Racing #29 skiftede plads igen, så 29’eren var foran endnu en gang, efter at have mistet placeringen få omgange før.

DKR Engineering #14 fik en Drive-through, for den tidligere kontakt med 43’eren.

COOL Racing #69 holdt pludselig stille i Sving 5, kort tid efter Malthe Jakobsen havde overtaget bilen fra holdkammerat Maurice Smith.

Der var kamp omkring føringen af løbet, da MV2S Forestier Racing #29 kom ud pitten, siden om side mellem Racing Spirit of Leman #10. 10’eren havde dog fordelen af varme dæk, og derved kunne Tom Dillman hurtigt tage føringen af løbet.

Der var kontakt mellem Frikadelli Racing #30 og RLR MSport #53 i Sving 5. Begge kunne dog fortsætte.

Der kom Full Course Yellow, da officials gerne ville have COOL Racing #69 slæbt i sikkerhed, da der stadig var 45 minutter tilbage af løbet.

ANS Motorsport #6 fik en Drive-through, for at have overhalet AF Corse #31 under den tidligere FCY periode.

Efter alle biler havde pittet, var Racing Spirit of Le Man #10 i front af LMP3, og GMB Motorsport Honda #55 i GT3.

Bullitt Racing Aston Martin #99 lå toer blandt GT3 bilerne, men deres pitstop var et halvt minut for hurtigt i forhold til minimumstiden.

Mikkel Overgaard Pedersen var kommet i GMB Motorsport Honda #88, og satte med det samme løbets hurtigste omgang i kategorien.

GMB Motorsport Honda #55
Photo: JJ Media

Bullitt Racing fik ganske rigtigt en Stop & Go straf på intet mindre end 31 sekunder, da de ikke havde overholdt minimumstiden for et pitstop.

Ebimotors Porsche 46 fik en Drive-through, for ikke at have respekteret Track Limits. Dermed var vi tilbage til en GMB Motorsport Honda 1-2, med 55’eren og Kasper H. Jensen foran Gustav Birch. Samtidig kom Mikkel O. Pedersen blæsende bagfra, og forsøgte at indhente de forankørende konkurrenter.

GMB Motorsport #88 var kommet frem på 5. pladsen i GT3 kategorien.

Team Thor #77 havde fået Michael Markussen bag rattet, og han lå på 11. pladsen blandt LMP3 bilerne.

IDEC Sport #17 var på vej fremad i LMP3 kategorien, hvor Dino Lunardi var kommet frem på 3. pladsen, men WRM Racing var faldet tilbage på 4. pladsen.

Optimum Motorsport #20 fik en Drive-through, for at have forbrudt sig mod Track Limits.

AT Racing #9 var en tur af banen i Sving 1, men kunne hurtigt flette ind i trafikken, efter Sving 2.

United Autosports #2 var en lang tur af banen i Sving 8, men heldigvis undgik Max Lynn at ramme noget.

Danske Michael Markussen i Team Thor #77 lå lige bag norske Mads Siljehaug i Reiter Engineering #76, og kæmpede om 10. pladsen i løbet, men danskeren som den hurtigste.

Optimum Motorsport #20 fik endnu en Drive-through – denne gang for at have forbrudt sig mod FCY proceduren.

Både Ebimotors Porsche #46 og Frikadelli Racing #30 fik en Drive-through for Track Limits.

Reiter Engineering #76 var ved at tabe raceren, så Team Thor #77 måtte undvige, og endte i et spin. Det betød at Markussen i 77’eren mistede 11. pladsen i United Autosports #32. Kort tid efter tabte 76’eren også placeringen til Kay van Berlo i 32’eren.

På næstsidste omgang af løbet lykkedes det Nielsen Racing #4 at komme forbi Graff Racing #57, i kampen omkring 8. pladsen.

Bullitt Racing Aston Martin #99 lavede en fantastisk modig overhaling på AF Corse Ferrari #61 på allersidste omgang, få sving før mål, og snuppede derved 3. pladsen.

Nielsen Racing #7 fik ligeledes overhalet WTM Racing #11 på allersidste omgang i løbet.

LMP3 Podium Le Castellet 2022
Photo: JJ Media

Racing Spirit of Leman #10 med Tom Dillman og Alexander Mattschull vandt løbet, foran MV2S Forestier Racing #29 med Louis Rousset og Jerome de Sadeleer, mens IDEC Sport #17 med Charles Crews og Dino Lunardi sluttede treer.

Team Thor #77 med Audunn Gudmundsson og Michael Markussen sluttede 12’er i LMP3, med High Class Racing mekanikere som de nye servicepartnere på bilen.

Desværre så Maurice Smith og Malthe Jakobsen ikke målflaget med COOL Racing #69, da bilen som tidligere nævnt fik et teknisk problem, netop da Malthe var kommet i bilen.

GT3 Podium Le Castellet 2022
Photo: JJ Media

GMB Motorsport Honda #55 med Kristian Poulsen og Kasper H. Jensen vandt GT3 kategorien, foran Jens Møller og Gustav Birch i holdets 44’er, mens Bullitt Racing Aston Martin #99 med Theo Nouet og Stephen Pattrick sluttede treer.

GMB Motorsport Honda #88 med Mikkel Overgaard Pedersen og Lars Engelbrekt Pedersen sluttede femmer blandt GT3 bilerne.

Den næste afdeling af Michelin Le Mans Cup køres om en måned, når serien gæster Imola den 14. maj 2022.

 

Opdatering

Der skete flere ændringer af resultatet, da målflaget angiveligt var blevet givet for tidligt. Det betød at der blev trukket en omgang fra løbsresultatet, som så annullerede alle overhalingerne på sidste omgang.

Dermed rykker AF Corse Ferrari #61 med Gino Forgione og Andrea Montermini op på 3. pladsen i GT3 kategorien, og skubber Bullitt Racing Aston Martin #99 ned på 4. pladsen.

WTM Racing #11 rykker foran Nielsen Racing #7 igen.

Derudover fik IDEC Sport #17 en 16 sekunders tidsstraf, da de havde overhalet under en FCY periode i løbet. Det gjorde at de mistede deres podieplads, og RLR MSport #53 med Tommy Foster og Martin Rich i stedet rykker op på podiet i LMP3 kategorien. Straffen sendte IDEC Sport #17 helt tilbage på 5. pladsen.

Relaterede nyheder