LMC kval Paul Ricard

Sæsonens første kvalifikation i Michelin Le Mans Cup blev kørt på en varm og solrig Circuit Paul Ricard i det sydlige Frankrig.

Først skulle de 7 GT3 biler på banen i 15 minutter, hvoraf hele tre af dem var fra danske GMB Motorsport.

Som altid var det Bronzekørerne som skulle i bilen til LMC kvalifikationen.

Jens Møller i GMB Motorsport Honda #44 var den første kører til at sætte en hurtig omgang, efter alle biler havde sat deres første flyvende omgang. Omgangen efter blev han dog slået af Kristian Poulsen i holdets #55, inden Møller slog tilbage igen, mens Lars Engelbrekt Pedersen i holdets 88’er snuppede P3.

Ebimotors Porsche #46 ville dog blande sig i toppen, og sprang ind på tredjepladsen.

Poulsen var på vej mod en ny bedste tid, men afbrød omgangen, og valgte at pitte, ligesom Møller også stoppede før tid.

På allersidste omgang var AF Corse Ferrari #61 på en hurtig omgang, med en super hurtig første sektor, men tabte herefter tid i sektor to.

Derfor sluttede kvalifikationen med GMB Motorsport Honda #44 med Jens Møller (plus Gustav Birch) på Pole Position, foran Kristian Poulsen (og Kasper H. Jensen) i #55, mens Emmanuele Busnelli (samt Fabio Babini) i Ebimotors Porsche #46 hoppede ind på 3. pladsen, lige foran GMB Motorsport Honda #88 med Lars Engelbrekt Pedersen (plus Mikkel Overgaard Pedersen) på 4. pladsen.

GMB Motorsport Honda #44
Photo: JJ Media

Herefter var det tid til at de 31 LMP3 racere skulle på banen.

WTM Racing #11 var hurtigste bil, efter alle biler havde kørt deres første omgang.

CD Sport #37 ned Fabien Michal havde et vildt spin i Sving 1, men ramte heldigvis ikke noget.

Racing Spirit of Leman #10 sprang op på 1. pladsen, blot for at blive overgået af WTM Racing #11 igen.

Nielsen Racing #4 med John Melsom lavede præcis samme fejl som 37’eren, få minutter før, men undgik igen autoværnet.

GRAFF Racing #57 nærmede sig også toppen, inden MV2S Forestier Racing #29 begyndte at sætte hurtige sektortider, hvilket endte med P1, da Jerome de Sadeleer krydsede målstregen.

Frikadelli Racing #30 med Klaus Abbelen havde et solospin i Sving 3, men kom også selv videre.

Team Virage #33 havde et spin i Sving 2, men Rob Hodes fik også navigeret bilen rundt til den rigtige kørselsretning igen.

United Autosports #2 havde et spin i et det ultrahurtige Sving 8, men Shaun Lynn fik kontrol over bilen igen.

WTM Racing #11 var tilbage på førstepladsen, med en ny bedste tid, med lidt over et minut tilbage af kvalifikationen.

WTM Racing #11
Photo: JJ Media

En lang række omgange blev slettet på grund af Track Limits, men da det ternede flag faldt, var WTM Racing #11 med Torsten Kratz (plus Leo Weiss) på Pole, foran MVS2 Forestier Racing #29 med Jerome de Sadeleer (plus Louis Rousset), og med Racing Spirit of Lemans #10 med Alexander Mattschull (plus Tom Dillman) på P3.

COOL Racing #69 med Maurice Smith (plus Malthe Jakobsen) kvalificerede sig som 11’er, lige foran Team Thor #77 med Audunn Gudmundsson (plus Michael Markussen).

Løbet køres senere i dag, med start klokken 16.40, og kan følges på Live Stream via dette YouTube link.

Relaterede nyheder