Nicki Thiim kommer alligevel til at køre 24 timers løbet i Le Mans i 2021.
Danskeren er blevet kaldt ind til NorthWest AMR #98, hvor han skal erstatte Augusto Farfus.
Farfus har andre kontraktlige opgaver den weekend, og derfor skal Paul Dalla Lana og Marcos Gomes have en ny holdkammerat i 24 timers løbet.
Thiim er forsvarende Verdensmester i GTE Pro, men da Aston Martin trak sig fra sportsvogne som fabrikshold, da ejerne i stedet ville fokusere på deres re-brandede Formel 1 hold, og har derfor ikke deltaget i FIA WEC i år.
Han har allerede en enkelt Le Mans sejr i bagagen. Det var tilbage i 2014, hvor han var en del af Aston Martin Racing #95 sammen med David Heinemeier Hansson og Kristian Poulsen. Dengang var det også i GTE Am kategorien, hvor Thiim altså gør comeback.
Der kommer i alt 4 AMR biler til start i 24 timers løbet. Udover 98’eren skal TF Sport stille op med både #33 fra FIA WEC og #95 fra ELMS, foruden D’Station Racing #777 fra FIA WEC.
Inden 24 timers løbet i Frankrig, skal Aston Martin Racing #98 dog køre FIA WEC 6 timers løbet på Monza denne weekend, hvor Dalla Lana, Gomes og Farfus skal deles om bilen.
24 timers løbet i Le Mans køres den 21.-22. august 2021.