Road To Le Mans løb 2 2023 – opdateret

Det andet Road To Le Mans løb 2023 blev noget utraditionelt kørt fredag formiddag, da andre supportklasser optager hele lørdagen, forud for det store 24 timers løb.

Efter meget forvirring under og efter kvalifikationen, endte det faktisk med at der ikke blev ændret på resultatet. Kvalen havde været meget kaotisk med flere røde flag, og gule flagzone, og hvad der lignede ulovlige forbedringer under gult flag, var faktisk bare nogle bedre omgange fra kørerne, som stadigvæk respekterede de gule flag.

CD Sport #2 med Fabien Michal og Kiriil Smal startede fra Pole Position, foran WTM by Rinaldi Racing #33 med Thorsten Kratz og Leo Weiss, og COOL Racing #87 med Adrien Chila samt Cedric Oltramare.

I GT3 var Team WRT BMW #46 med Jerome Policand og Valentino Rossi på Pole, foran Racing Spirit of Leman Aston Martin #10 med Arnold Robin og Valentin Hasse-Clot, mens HCR with CaffeineSix Porsche #86 med Timothy Creswick plus Anders Fjordbach startede treer.

GMB Motorsport Honda #55 med Thomas Andersen og Simon Birch startede P5, GMB Motorsport BMW #95 med Roland og Kristian Poulsen P13, og GMB Motorsport Honda #88 med Lars Engelbrekt Pedersen og Jan Magnussen fra 14. startposition.

Efter løb 1 fik United Autosports #20 en straf på 3 startplaceringer, da dommerne fandt dem skyldige i kontakten med COOL Racing #97, hvor 97’eren kunne køre videre, med #20 var ude på stedet med store skader.

Der var problemer for AF Corse Ferrari #52, som ikke engang kunne køre rundt på opvarmningsomgangen, efter gårsdagens uheld på den første omgang. Det lykkedes dog at kravle ind i pitlane, så der ikke opstod forsinkelser af løbet.

Der var en del optimistiske forsøg gennem feltet i Sving 1, men alle kom igennem.

Team Virage #58 og Inter Europol Competition #14 havde kontakt i Tertre Rouge, hvilket kostede mest tid for 58’eren.

WTM by Rinaldi Racing #33 tog føringen af løbet.

MV2S Racing #29 havde et spin i den første chikane på Mulsanne langsiden, men kom selv videre.

Der blev kæmpet hårdt mellem Iron Lynx Lamborghini #63 og Racing Spirit of Leman Aston Martin #10, hvor der var kontakt mellem dem, men ikke noget der skadede bilerne.

I GT3 kategorien var HCR with CaffeineSix Porsche #86 gået i front, foran Wiward Racing Mercedes #57.

WTM by RInaldi Racing #33
Photo: JJ Media

Der var kontakt mellem Team Virage #16 og en GRAFF racer i Mulsanne Svinget, hvor 16’eren røg på tværs af banen, og ramte betonmuren hårdt. Samtidig måtte Frikadelli Racing #30 undvige, og holdt stille på den anden side af banen, inden de kunne komme videre.

Inter Europol Competition #15 blev ramt af Nielsen Racing #7 i Dunlop Chikanen, samtidig med at Team Virage #59 selv spandt af banen, og endte i gruset.

Det gav hele to Slow Zones, så #58 og #59 kunne trækkes i sikkerhed.

Team Thor #77 måtte pitte, da snuden på raceren sad løs, og vibrerede ude på de lange langsider, hvilket var utroligt farligt med de høje hastigheder.

Racing Spirit of Leman #12 blev ramt bagfra, af GRAFF #39, på vej ind i en Slow Zone, lige efter den anden chikane på Mulsanne langsiden. De mange vragdele og to strandede biler udløste en Safety Car periode, så der kunne komme styr på oprydningen.

Murphy Prototypes #48, Kessel Racing Ferrari #74, GMB Motorsport BMW #95, og GRAFF #8 fik alle en Drive-through straf, da de havde tyvstartet.

Team Thor #77 pittede ved den første mulighed, som en af de eneste biler, og kom dermed ud bag hele feltet – men alle andre skulle også pitte. Samme taktik fulgte AF Corse Ferrari #51.

Til gengæld pittede alle andre hold omgangen efter, hvilket gav vild panik i pitten med så mange biler, på så lidt plads.

Så løbet blev givet frit igen med Team Thor #77 foran AF Corse Ferrari #51, som var førende i GT3, med godt 17 minutter tilbage på uret.

Rinaldi Racing #66 kørte ligeud i den første chikane på Mulsanne langsiden, men kom udramatisk tilbage på banen igen.

Der var mere ballade, da bilerne kom til Indianapolis svinget, hvor Inter Europol Competition #13, Frikadelli Racing #30, og MV2S Racing #29 ramte hinanden, efter 13’eren prikkede til #30, mens #29 pløjede ind i siden på 13’eren.

Team Virage #59 var af banen igen, da de blev ramt af M Racing #68, men fik selv drejet bilen rundt.

Team Thor #77 fik en 1 sekunderes Stop & Go straf, da de ikke havde overholdt minimums pitstop tiden.

GMB Motorsport BMW #95
Photo: JJ Media

CD Sport #11 holdt i dækmuren i den første chikane på Mulsanne langsiden.

AF Corse Ferrari #51 fik en Drive-through for at have kørt på farlig vis i pitindkørslen.

Der var hård kamp mellem WTM by Rinaldi Racing #33 og COOL Racing #97, hvor 97’eren kom forbi, og tog den reelle føring af løbet.

HCR with CaffeineSix Porsche #86 var under hårdt pres fra Team WRT #46 for den reelle føring af GT3 kategorien. Anders Fjordbach havde Valentino Rossi helt oppe under bagvingen, og forsøgte med alle midler, at holde den flerdobbelte motorcykel verdensmester bag sig.

Nielsen Racing #7 fik 10 sekunderes tidsstraf, for at have ramt Inter Europol Competition #15 tidligere i løbet.

Team WRT #46 tog føringen af løbet, da de kom indenom HCR with CaffeineSix Porsche #86 i Tertre Rouge.

Racing Spirit of Leman Aston Martin #10 havde et spin på vej ud af Ford Chikanen, efter kontakt fra Crowdstrike Racing Lamborghini #70 bagfra.

Team WRT BMW #31 tog tredjepladsen på banen, mens Winward Racing Mercedes #57 også kom forbi HCR with CaffeineSix Porsche #86 på løbets sidste omgang.

Team Thor #77 med Colin Noble og Audunn Gudmundsson krydsede målstregen først blandt LMP3 racerne, mens AF Corse Ferrari #51 med Kei Cozzolino og Hiroshi Koizumi var de første over målstregen i GT3.

De to biler havde dog ikke taget deres straffe.

COOL Racing #97
Photo: JJ Media

Så COOL Racing #97 med David Doux og Luis Sanjuan vandt løbet, foran WTM by Rinaldi Racing #33 med Thorsten Kratz og Leo Weiss, mens CD Sport #2 med Kirill Smal og Fabien Michal sluttede treer.

Team Thor #77 røg helt tilbage på 15. pladsen, efter deres straf.

Team WRT BMW #46
Photo: JJ Media

Team WRT #46 med Valentino Rossi og Jerome Policand vandt GT3 kategorien, foran Team WRT #31 med Max Hesse og Timothy Whale, og Winward Racing Mercedes #57 med Russel Ward og George Kurtz på P3.

Det var den første sejr for Valentino Rossi indenfor bilræs, efter han var på podiet tidligere på året i GT World løbet på Brands Hatch.

AF Corse Ferrari #51 blev sendt tilbage på 16. pladsen efter deres straf.

HCR with CaffeineSix Porsche #86 med Timothy Creswick og Anders Fjordbach sluttede firer, GMB Motorsport Honda #88 med Lars Engelbrekt Pedersen og Jan Magnussen sluttede P6, GMB Motorsport Honda #55 med Thomas Andersen og Simon Birch sluttede P8, og GMB Motorsport BMW #95 med Kristian og Roland Poulsen sluttede 15’er, efter de tog deres straf tidligt i løbet.

 

Opdatering

Selvom Team Virage #16 havde en skidt weekend, lykkedes det dem alligevel at holde fast i føringen af mesterskabet. CD Sport #2 er toer, COOL Racing #97 er P3, Team Thor #77 P4, Nielsen Racing #4 P5, 360 Racing #26 P6, og M Racing #68 på P7. De 7 biler ligger indenfor 11 point af hinanden. Så mesterskabet står pivåbent.

Det ser lidt anderledes ud blandt GT3 bilerne, hvor HCR with CaffeineSix Porsche #86 fik to gange maksimumpoint, da Team WRT og Winward Racing alle var gæstekørere. Så 86’eren er gået i suveræn føring, foran Racing Spirit of Leman Aston Martin #10, Team Parker Racing Porsche #18, F Corse Ferrari #51, og GMB Motorsport Honda #88 og #55.

Anders Fjordbach oplyste efter løbet, at han måtte kæmpe med en punktering på HCR with CaffeineSix Porsche #86, og det var derfor at han mistede så mange placeringer mod slutningen af løbet.

Det næste løb for Michelin Le Mans Cup bliver den 15. juli 2023 på Circuit Paul Ricard i Sydfrankrig.

Relaterede nyheder