Team Penske straffet – sejr frataget

Team Penske er blevet frataget deres resultater i forbindelse med 2024 Åbningsløbet i St. Peterburg, Florida.

Holdet har haft noget ulovlig software installeret på Josef Newgarden, Scott McLaughlin, og Will Power’s racere, hvoraf de to førstnævnte aktivt brugte det i St. Pete.

Softwaren gjorde at de kunne bruge Push2Pass allerede med det samme, at der blev givet grønt flag i forbindelse med starten af løbet, samt hver gang at der havde været Full Course Caution. Reglen er at man først må bruge det efter 1 kørt omgang.

Ulovligheden blev først fundet i forbindelse med sidste weekends løb på Long Beach banen. Normalvis er Push2Pass systemet kun aktivt i Warm Up samt selve løbet, så kørerne får mulighed for at teste systemet forud for selve løb.

I weekendens løb var der dog problemer med systemet under Warm Up sessionen – men pludselig blev løbets dommere opmærksomme på, at Team Penske bilerne stadig kunne bruge systemet, selvom det ikke var aktivt fra løbsarrangørernes side.

Derfor gik de i gang med at grave i bilernes software, og fandt ud af at systemet var permanent aktiveret af holdet, så bilerne ikke længere skulle vente på en klarmelding med løbsledelsen.

Ved at grave baglæns i data fra St. Pete, viste det sig at løbets vinder, Josef Newgarden samt treer på podiet, Scott McLaughlin, begge aktiverede systemet, mens andre biler ikke kunne bruge det. Derfor er begge biler diskvalificeret fra løbet.

Systemet var også aktiv på Will Power’s racer i St. Pete, men han brugte det kun på lovlige tidspunkter. Derfor får han lov til at beholde den 2. plads, som han blev rykket frem til, ved at fjerne Newgarden og McLaughlin fra resultatlisten, men mister 10 mesterskabspoint.

Derudover har teamet fået en bøde på 25.000 dollars per bil.

St. Petersburg, FL 2024 podium
Photo: Indycar.com

Teamet har i en skriftlig udtalelse meldt ud at fejlen er opstået i forbindelse med en hybridtest, hvor man manuelt har haft systemet aktiveret, for at kunne teste alle funktioner. De burde dog have fjernet det til løbsweekenderne. Det er kommet frem, at softwaren i bilerne angiveligt daterer tilbage til en test i august 2023 – men det er ikke bekræftet, om systemet har været ulovlig aktivt siden da, eller om bilerne har kørt lovligt i slutningen af 2023 sæsonen, og så fået den ulovlige software lagt på forud for 2024 sæsonstarten.

Da det blev fundet søndag morgen i Long Beach, og blev ændret inden løbet, har det ikke noget resultat på søndagens løb.

Pato O’Ward er udnævnt som ny vinder i St. Petersburg, foran Will Power og Colton Herta.

Relaterede nyheder