Imponerende kampe i Long Beach

Seks uger efter åbingsløbet på NTT IndyCar Series 2024 blev kørt på gaderne i St. Petersburg, Florida, var serien endelig tilbage med et tællende løb på gaderne i Long Beach, Californien.

Felix Rosenqvist i Meyer Shank Racing startede fra Pole Position, foran Will Power i Team Penske, Josef Newgarden i Team Penske, Colton Herta i Andretti Global, Marcus Ericsson i Andretti Global, Alex Palou i Chip Ganassi Racing, Christian Lundgaard i Rahal Letterman Lanigan, Scott Dixon i Chip Ganassi Racing, Marcus Armstrong i Chip Ganassi Racing, og Kyle Kirkwood i Andretti Global på P10.

Feltets anden dansker, Christian Rasmussen i Ed Carpenter Racing startede fra 21. position.

Acura Grand Prix of Long Beach 2024 start
Photo: Indycar.com

Starten på 85 omgange lange løb forløb meget pænere end man før har set, men Power tog den hele vejen udenom, og førte gennem Sving 1.

Lundgaard mistede en plads til Dixon, men holdte sig tæt på den tidligere mester.

Rasmussen var tæt på at gå i stå i hårnålen, men han fik liv i raceren igen, inden motoren gik helt ud.

Newgarden kom også forbi Rosenqvist, så det var en Team Penske 1-2.

Rossi pittede efter 3 kørte omgange, da han havde en sivepunktering, efter han blev ramt af holdkammerat Pato O’Ward omkring Springvandet.

Rosenqvist fortsatte med at falde bagud i feltet, da også landsmanden Ericsson kom forbi.

O’Ward fik en Drive-through, for at have ramt Rossi, og dermed var hans løb voldsomt kompromitteret.

Efterhånden var Rosenqvist nede på P6, og blev sat under pres af Dixon. Svenskeren havde dog på forhånd sagt, at han ville starte roligt ud på løbet, og spare på dæk og brændstof.

Christian Rasmussen
Photo: Indycar.com

Dagens første Full Course Caution kom på 16. omgang, da Christian Rasmussen ramte muren i Sving 4, og herefter snittede Jack Harvey, som også fik skade på siden af raceren. Mens Rasmussen var ude på stedet, kunne Harvey trille tilbage mod pitten. Replay viste at Rasmussen allerede havde snittet muren på vej ud af hårnålen, og hans baghjulsophæng derfor allerede var halvskadet, inden det gav efter, og han ramte muren.

Det fik flere kørere til at pitte, heriblandt Power, Dixon, Lundgaard, og Kirkwood. Der var kontakt mellem Lundgaard og Kirkwood i pitten, da de var på vej ud, efter tankning og dækskifte, og det kiggede dommerne på.

Løbet blev givet frit igen på Omgang 20.

Newgarden var etter, efterfulgt af Ericsson og Herta – ingen af dem havde endnu pittet.

Harvey var virkelige i tekniske problemer, og der gik ikke lang tid inden Newgarden havde hentet englænderen. Men det tog næsten en halv omgang, inden han kunne komme forbi, på den snævre bane.

Felix Rosenqvist & Colton Herta
Photo: Indycar.com

Dixon havde fart på, og fik hurtigt overhalet Power, og begyndte også at overhale de kørere, som endnu ikke havde pittet.

Lundgaard skulle afgive 5 pladser, da dommerne vurderede det til at være Unsafe Release i pitten. Så selvom det var en straf, var det ikke så slemt som en Drive-through.

Rosenqvist pittede på 30. omgang, og var en af de første som satsede på en 2-stops strategi, med et langt første stint. Omgangen efter var Newgarden inde, sammen med Ericsson og Grosjean. De kom ud på 17., 18., og 19. pladsen. Palou pittede omgangen efter, og kom ud efter Newgarden, og blev voldsomt presset af Ericsson, som den forsvarende mester måtte forsvare sig kraftigt overfor.

Herta kom ud mellem Newgarden og Palou, så han vandt på at blive længere ude på banen, i forhold til konkurrenterne lige omkring ham før og efter pitstoppet.

Lundgaard arbejdede sig stille og roligt fremad igen, efter han skulle afgive de fem pladser. Han kom hurtigt forbi Lundqvist, og jagtede herefter Armstrong og holdkammerat Rahal.

Dixon havde efterhånden fået slået et hul på 6 sekunder til Power, hvor sidstnævnte lettede foden fra speederen meget tidligt på langsiderne, for at spare på brændstoffet, og forhåbentlig kun skulle pitte en gang mere.

Christian Lundgaard
Photo: Indycar.com

Newgarden fik stille og roligt arbejdet sig ind i top-8, og var stadig den førende af de kørere, som havde kørt langt på det første stint. Det blev hurtigt til en 6. plads, hvorefter Rahal og holdkammerat McLaughlin var de næste som stod for skud.

Lundgaard pittede efter 49 kørte omgange, da han var på en fuld attack strategi, med et 3. stop senere på løbet, med minde at der ville komme en lang Safety Car periode i den anden halvdel af løbet.

Rahal’s pitstop gik ikke optimal, da der ikke kom noget brændstof gennem tankslangen, som mekanikerne febrilsk prøvede at løse. Det kostede dem et ekstra pitstop, for at få bilen tanken.

Dixon pittede efter 51 kørte omgange, og kom ud på 10. pladsen. Kirkwood pittede omgangen efter, og kom ud bag Power, som også havde pittet for anden gang. Men de to var efterhånden 8 sekunder bag Dixon, som lå lunt i feltet.

Newgarden pittede efter 58 kørte omgange, så han kunne køre i mål uden yderligere stop. Det lykkede ham at komme ud foran holdkammerat Power, som var i gang med øko-kørsel. Men stadig 7 sekunder bagved Dixon, som han skulle forsøge at hente på de resterende 25 omgange.

Josef Newgarden
Photo: Indycar.com

Rossi var blandt de allersidste som pittede, efter hans tidligere punktering, men han kom ud på 18. pladsen, og derfor langt væk fra de sjove point.

Herta og Palou pittede efter 61 kørte omgange, og kom ud på 3. og 5. pladsen.

Newgarden hentede ind på Dixon, og var efterhånden indenfor et sekund af føringen, med 16 omgange tilbage af løbet.

Pludselig kørte McLaughlin langsomt ude på banen, men han fik bilen kørt tilbage til pitten, så vi undgik en afbrydelse.

Mens Dixon og Newgarden duellerede, kom Herta og Palou snigende op bagfra, og kunne hurtigt gøre det til en kvartet i kampen om sejren.

Pludselig kørte Newgarden langsomt på vej ud af Hårnålen, efter han fik et lille Herta. Det prik gjorde at bilen hoppede ud af gear, så Newgarden røg ned på 4. pladsen bagved Herta og Palou. Dommerne kiggede på det, men valgte ikke at gøre noget ved det, hvilket Team Penske lejren bestemt ikke var tilfredse med over radioen.

Ericsson havde også fået hentet Newgarden, og svenskeren fik et godt tilløb ned af start-mål langsiden, men kunne ikke komme forbi i det første forsøg, og var også løbet tør for Push2Pass.

Herta havde lukket hullet til Dixon, så han var under et halvt sekund fra Dixon, med to omgange tilbage.

Scott Dixon
Photo: Indycar.com

Med eminent økonomikørsel, vandt Scott Dixon og Chip Ganassi Racing løbet, foran Colton Herta i Andretti Global, Alex Palou i Chip Ganassi Racing, Josef Newgarden i Team Penske, Marcus Ericsson i Andretti Global, Will Power i Team Penske, Kyle Kirkwood i Andretti Global, Romain Grosjean i Juncos Hollinger Racing, Felix Rosenqvist i Meyer Shank Racing, og Alexander Rossi i Arrow McLaren på 10. pladsen.

Josef Newgarden holder fast i mesterskabsføringen, med Scott Dixon toer, Colton Herta treer, Alex Palou firer, og Will Power femmer.

Den næste afdeling af NTT IndyCar Series 2024 køres allerede i den kommende weekend på Barber Motorsports Park i Alabama. Løbet starter klokken 19.00 dansk tid.

Relaterede nyheder