Sæsonfinalen i Michelin Le Mans Cup

Sæsonfinalen i Michelin Le Mans Cup blev kørt på en regnvåd Autodromo Internacional Algarve nær Portimo, i det sydlige Portugal.

Mesterskabsførende Team Virage #16 med Julien Gerbi og Gillian Henrion startede fra Pole Position, foran CD Sport #11 med Shahan Haig Sarkissian og Franck Chappard, og Team Thor #77 med Audrunn Gudmundsson og Colin Noble.

Team Parker Racing Porsche #64 med Alex Martin og Charles Bateman startede fra GT3 Pole Position, foran Iron Lynx Lamborghini #63 med Hiroshi Hamaguchi og Vincent Abril, mens mesterskabsførende Racing Spirit of Leman #10 med Arnold Robin og Valentin Hasse-Clot startede som treer.

HCR with CaffeineSix Porsche #86 med Tim Creswick og Anders Fjordbach startede femmer, lige foran GMB Motorsport Honda #55 med Thomas Andersen og Simon Birch. GMB Motorsport Honda #88 med Lars Engelbrekt Pedersen og Jan Magnussen startede 11’er.

På grund af vejret i kvalifikationen, var det faktisk de to første GT3 biler, som var hurtigere end hele LMP3 feltet. Men løbsledelsen valgte at dele de to op, for at undgå så meget panik mellem de to klasser som muligt.

Derudover blev løbet startet bag Safety Car, så der kunne blive kørt noget vand af banen, og kørerne kunne prøve den våde asfalt af.

Men selv bag Safety Car, spandt IDEC Sport #17 af banen i Sving 15, så der måtte en teleskoplæsser ud og løfte den tilbage på banen.

Steller Motorsport Audi #42 pittede under Safety Car perioden, men kom ud på banen med det samme igen.

Portimao 2023 start
Photo: JJ Media

Løbet blev endelig givet frit efter små 20 minutter bag Safety Car.

GRAFF Racing #39 blev med det samme beordret til at skulle den Drive-through straf, som var blevet tildelt holdet, på grund af en kollision med en anden bil under træningen.

Team Virage #59 havde et spin men kom selv videre.

24-7 Motorsport #27 fik en Drive-through, da de ikke havde fulgt instruktionerne omkring løbsstarten.

I GT3 kategorien fik Team Parker Racing #64 og Iron Lynx Lamborghini #63 hurtigt slået et hul til forfølgerne, og kom op midt i LMP3 feltet, da det var noget

Haegeli by T2 Racing #67 og COOL Racing #97 ramte hinanden i Sving 3, hvor 97’eren fik skader på raceren.

IDEC Sport #17 fik en 10 sekunders pitstops straf, da de havde overhalet for tidligt, da løbet gik i gang.

COOL Racing #97 måtte pitte, for at få udbedret skaderne efter kontakten med 67’eren.

Det udløste en kort Full Course Yellow, for at få fjernet vragdelene fra 97’eren.

GMB Motorsport Honda #88 & Team Parker Racing Porsche #18
Photo: JJ Media

MV2S Racing #28 blev skubbet af banen af intet mindre end holdkammeraten i #29. Det gav skader på begge biler, men de kunne køre derfra.

Haegeli by T2 Racing #67 fik en 10 sekunders pitstop straf, på grund af kontakten med COOL Racing #97.

Team Virage #16 røg i gruset i Sving 8, da de blev ramt af Murphy Prototypes #48, og sad uhjælpelig fast, mens 48’eren kunne køre videre. Det gav en ny Full Course Yellow, så 16’eren kunne blive trukket fri. Det åbnede døren for CD Sport #2 og Team Thor #77, men de skulle dog vinde løbet, for at kunne snuppe titlen.

GMB Motorsport #55 måtte pitte, for at få skiftet et dæk.

Inter Europol Competition #15 havde et spin, men kom hurtigt videre.

Team Parker Racing #64 og Iron Lynx Lamborghini #63 kæmpede hårdt omkring føringen i GT3 klassen.

MV2S Racing #29 fik en 10 sekunders pitstop straf, for at have ramt holdkammeraterne.

Murphy Prototypes #48 fik en Drive-through for kontakten med Team Virage #16.

Med det samme at pitvinduet åbnede, valgte flere hold at skifte fra deres Bronzekører til deres mere erfarende kører.

Nielsen Racing #4 holdt stille i Sving 4, netop som Matt Bell havde overtaget bilen fra John Melsom.

United Autosports USA #23 havde et spin i Sving 11, men kom hurtigt videre.

AF Corse Ferrari #83 ramte United Autosports #22 under nedbremsningen til Sving 3, men de kunne begge køre videre uden nævneværdige skader. Det fik 83’eren en Drive-through for.

Efter alle havde pittet, var CD Sport #11 i front af LMP3 feltet,

GMB Motorsport Honda #55 var kortvarigt af banen i Sving 1, da Simon Birch fik venstre hjulpar ud på den regnvåde curb. Heldigvis nåede han at få bilen styret tilbage på banen, uden at sidde fast i gruset.

CD Sport #2
Photo: JJ Media

Der kom Full Course Yellow med 46 minutter tilbage, da den strandede Nielsen Racing #4 skulle fjernes.

Bagenden på United Autosports #22 var gået løs, og slæbte efter bilen, så de blev beordret i pit, for at reparere skaderne.

Vejrforholdene blev kun værre og værre med tiltagende regn. Så meget at COOL Racing #97 spandt af banen UNDER Full Course Yellow perioden.

CD Sport #11 var af banen i Sving 7, men havde så meget fart på, at de kunne kom ud på den anden side af gruset. De havde så stor en føring, at de stadig var et halvt minut foran, da de kom ud af gruset.

IDEC Sport #17 holdt i gruset i Sving 1, og skulle have hjælp til at komme ud igen.

Team Thor #77 var en tur af banen i Sving 1, men kunne selv komme ud af gruset på den anden side.

Team Parker Racing Porsche #64 havde et spin i opløbssvinget, og sad fast i gruset. Så nu havde vi 2 biler i gruset, på to forskellige steder på banen.

Alt imens nærmede CD Sport #2 sig fronten af feltet, ved at køre sig frem på 3. pladsen.

Der kom Safety Car med 34 minutter tilbage af løbstiden, da de to biler skulle løftes ud af gruset.

DKR Engineering #3 måtte udgå med et teknisk problem i pitten.

HCR with CaffeineSix Porsche #86 pittede efter friske regndæk, da de alligevel køre rundt bag Safety Car.

CD Sport #11 blev undersøgt for at have kørt for hurtigt under Full Course Yellow.

Løbet blev rødflaget med 20 minutter tilbage på uret, og blev ikke genoptaget.

Dommerne gav en 10 sekunders straf til CD Sport #11, så de mistede sejren, på grund af at de havde kørt for hurtigt under en tidligere FCY periode.

Nielsen Racing #7
Photo: JJ Media

Nielsen Racing #7 med Josh Skelton og Tony Wells, foran CD Sport #2 med Kirill Smal og Fabien Michal, mens CD Sport #11 med Franck Chappard og Shahan Haig Sarkissian sluttede treer, i stedet for at vinde.

Iron Lynx Lamborghini #63
Photo: JJ Media

Iron Lynx Lamborghini #63 med Hiroshi Hamaguchi og Vincent Abril vandt GT3, foran Racing Spirit of Leman Aston Martin #10 med Arnold Robin og Valentin Hasse-Clot, mens Team Parker Racing Porsche #16 med Nick Jones og Scott Malvern sluttede treer.

Team Virage #16 med Julien Gerbi og Gillian Henrion vandt LMP3 mesterskabet, foran CD Sport #2 med Kirill Smal og Fabien Michal, og Team Thor #77 med Audunn Gudmundsson og Colin Noble med 3. pladsen. Det er første gang at Team Virage vinder LMP3 mesterskabet i Michelin Le Mans Cup.

Team Virage #16
Photo: JJ Media

I GT3 mesterskabet kan Racing Spirit of Leman Aston Martin #10 med Valentin Hasse-Clot og Arnold Robin kalde sig mestre, foran AF Corse #51 med Kei Cozzolino og Hiroshi Koizumi, og HCR with CaffeineSix Porsche #86 med Tim Creswick og Anders Fjordbach. Det er ligeledes første gang at Racing Spirit of Leman vinder GT3 mesterskabet, men de vandt LMP3 mesterskabet sidste år, og de er det første hold, som vinder titlen to år i træk – i forskellige kategorier.

Racing Spirit of Leman Aston Martin #10
Photo: JJ Media

Dermed er Michelin Le Mans Cup 2023 slut. det har været et år med fantastisk ræs, men også en del uheld, og uforudsigelige hændelser, med påkørsler, afkørsler, Safety Car og så videre og så videre.

2024 sæsonen starter den 13. april på Circuit de Barcelona-Catalunya.

Relaterede nyheder