WWTR aftenløb for Indycar

Den 13. afdeling af  NTT IndyCar Series 2021 blev kørt på World Wide Technology Raceway ovalen, som tidligere gik under navnet Gateway.

Will Power fortsatte de gode takter fra løbet på Indianapolis, og havde taget Pole Position, foran altid hurtigere Colton Herta, mens Power’s Team Penske holdkammerat Josef Newgarden skulle starte treer. Simon Pagenaud var tredjemanden fra holdet på P4, foran Pato O’Ward, Marcus Ericsson, Alexander Rossi, Scott Dixon, Graham Rahal, og Felix Rosenqvist.

Mesterskabsførende Alex Palou skulle starte løbet fra P21, og var derfor igen igen under pres, efter kvalifikationen, hvor han kun havde været 12. hurtigst. Spanieren havde dog også mistet nogle placeringer, da holdet igen igen måtte skifte motoren ud, og derved fik en straf for det, ligesom tidligere på sæsonen.

Bommarito Automotive Group 500 2021 start
Photo: Indycar.com/Joe Skibinski

Løbet startede kort tid inden solnedgang, hvor 24 biler skulle have det grønne flag, forud for 260 omgange.

James Hinchcliffe havde dog elektriske problemer med bilen, som mekanikerne forsøgte at løse, mens konkurrenterne kørte rundt på opvarmningsomgangene.

Newgarden forsøgte at tage andenpladsen ind i Sving 1, men Herta kom forbi igen, og tog endda føringen af løbet, omgangen efter.

Ed Jones og Graham Rahal ramte hinanden på 3. omgang, og sendte derfor Safety Car på banen. Rahal kunne køre bilen tilbage til pitten, men med store skader, mens Jones måtte udgå. Jones lå på indersiden af Rahal, og tabte bagenden, og sendte begge biler i betonen. Det kostede amerikaneren 5 omgange, inden han var på banen, med en lappet bil.

Ed Jones & Graham Rahal
Photo: Indycar.com/Joe Skibinski

Da løbet skulle til at gå grøn igen, spandt Dalton Kellett rundt, efter et lille prik fra Ed Carpenter. Heldigvis kunne han selv køre videre, så vi hurtigt kunne komme i gang igen.

Mekanikerne måtte opgive Rahals bil, efter han havde kørt nogle få omgange, da skaderne var for store.

På genstarten var der kontakt mellem Simon Pagenaud og Josef Newgarden, hvilket rykkede frontvingen af franskmandens bil, og gav endnu et Gult Flag. Heldigvis var der ikke nogen skader på Newgardens racer.

Alexander Rossi
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Løbet blev flaget grønt, men afblæst med det samme, da løbsledelsen ikke var tilfredse med Herta’s hastighed ude i front.

Det blev til 30 grønne omgange, inden Ed Carpenter satte bilen i muren i Sving 3, med en lille, men dyr kørerfejl.

Det sendte alle hold i pitten, for at tanke for første gang. Det ændrede stillingen, så Newgarden kom ud af pitten foran Power og Herta. Sebastien Bourdais var den nye førende, da han havde pittet under et af de tidligere gule flag.

Der var kæmpe drama under genstarten, da Alex Palou og Rinus VeeKay stødte sammen, mens Scott Dixon også ramte muren. Dermed var to mesterskabskandidater ude af topkampen. Replay viste at VeeKay ramte begge Chip Ganassi Racing kørere, hvilket var lidt af en præstation fra hollænderen – og bestemt ikke noget som Chip Ganassi kunne lide.

Colton Herta
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Bourdais valgte at pitte under det gule flag, for at komme tættere på konkurrenterne – men have godt 10 omganges fordel i forhold til mange af konkurrenterne.

Alexander Rossi var aggressiv ved genstarten af løbet, og dykkede på holdkammerat Herta ind i første sving. Få omgange senere tog Rossi også andenpladsen i løbet.

Romain Grosjean var på vej fremad i feltet, i sit allerførste oval løb. Det fik Kellett at føle, da canadieren blokerede franskmanden midt i Sving 3, så der var let kontakt mellem de to biler – men begge kunne fortsætte.

Scott Dixon
Photo: Indycar.com / James Black

Patricio O’Ward fik stille og roligt arbejdet sig fremad i feltet, og fik overhalet både Marcus Ericsson og Will Power, og var dermed fremme på P4. Mexicaneren skulle dog passe rigtig meget på, da han lå til at score gode point til mesterskabet, med de to nærmeste konkurrenter i garagen, med skader på bilerne.

Herta tog føringen af løbet, efter 139 omgange, med en modig overhaling på Newgarden.

Det sluttede dog ved dagens sidste pitstop, hvor den ene trækaksel på bilen knækkede, da Herta skulle sætte i gang igen fra pitten. Hjulene spandt rundt, inden bilen blev sænket ned, så den knækkede med det samme. Dog sagde han efterfølgende, at den allerede var knækket inden pitstoppet.

Der kom Gult Flag på omgange 201, da Alexander Rossi ramte muren på hans første omgang ud fra pitten. Hjulophænget var fuldstændig smadret på Andretti Autosport raceren, som dermed havde mistet to biler på få omgange.

Dalton Kellett
Photo: Indycar.com/Joe Skibinski

Løbet blev genstartet med 50 omgange tilbage, hvor Newgarden forsvarede føringen overfor O’Ward på P2.

Takuma Sato og Sebastien Bourdais kæmpede hårdt omkring 5. pladsen, hvor franskmanden brugte alle kneb til at holde den dobbelte Indy 500 vinder bag sig.

Felix Rosenqvist måtte også pitte med en knækket trækaksel, som mekanikerne heller ikke kunne fikse.

Team Penske så ud til at have ramt et godt setup, sent i løbet, hvor Newgarden var førende, Power var treer, og Scott McLaughlin var firer, mens Pagenaud havde kørt sig selv frem til P8, efter problemerne tidligere i løbet.

Romain Grosjean & Takuma Sato
Photo: Indycar.com/Joe Skibinski

Josef Newgarden vandt sæsonens første løb, foran Patricio O’Ward, Will Power, Scott McLaughlin, Sebastien Bourdais, Takuma Sato, Ryan Hunter-Reay, Simon Pagenaud, Marcus Ericsson og Jack Harvey.

Pato O’Ward er gået i front af mesterskabet, foran Alex Palou, Josef Newgarden, Scott Dixon, og Marcus Ericsson. De fem kørere ligger indenfor 60 point af hinanden, mens Colton Herta’s mesterskabschancer er så godt som slukkede, da han er 111 point fra føringen, med 159 potentielle point at køre om. Men der er næppe 5 mænd foran ham, som går fuldstændig i stå i pointscoringen, da der er point til alle kørere, som slutter i top-30 i et løb.

Josef Newgarden
Photo: Indycar.com / James Black

Den næste afdeling af NTT IndyCar Series 2021 køres den 12. september i Portland, i staten Oregon.

Relaterede nyheder