LMC kvalifikation på Imola

Kvalifikationen til den anden afdeling af Michelin Le Mans Cup blev kørt på en brændende varm Imola bane.

Lufttemperaturen var allerede over 28 grader, og asfalttemperaturen havde også rundet de 44 grader.

Først skulle de 7 GT3 racere på banen plus den innovative bil fra H24 Racing, som har Hydrogen som drivmiddel. Det er første gang at den deltager i en kvalifikation, og vil forsøge at deltage i løbet senere i år.

GMB Motorsport Honda #88 var den første bil til at sætte en hurtig tid, efterfulgt AF Corse Ferrari #51.

På næste omgang var Bullitt Racing Aston Martin #99 den hurtigste bil, mens flere af holdene var inde for at sætte nye dæk på bilerne, inden de ville forsøge at sætte en tid. Alt imens satte Ebimotors Porsche #46 en ny hurtigst tid.

GMB Motorsport Honda #55 var hurtig i første sektor, men mistede tid på resten af omgangen. Holdets nummer #44 var hurtigste bil i 2. sektor, men det kneb med de to andre sektorer.

Så hjemmebaneholdet Ebimotors Porsche #46 med Emanuele Busnelli (plus Fabio Babini) skal starte løbet fra Pole Position, foran GMB Motorsport Honda #44 med Jens Møller (og Gustav Birch), mens Bullitt Racing Aston Martin #99 med Stephen Pattrick (samt Theo Nouet) var 3. hurtigste bil.

Mesterskabsførende GMB Motorsport Honda #55 med Kristian Poulsen (og Kasper H. Jensen) skal starte løbet fra 4. position, mens holdets sidste bil, #88 med Lars Engelbrekt Pedersen (og Mikkel Overgaard Pedersen) satte 6. hurtigste tid.

Ebimotors Porsche #46
Photo: JJ Media

Det lykkedes H24 Racing #24 at sætte en tid, som var 6,5 sekunder fra den hurtigste GT3 bil. Det lyder måske ikke imponerende, men det er meget tættere på, end hvad holdet har været de tidligere gange, hvor de har været på banen – dog uden at deltage i hverken kvalifikation eller løb.

Herefter skulle de 32 LMP3 racere på banen.

Racing Spirit of Leman #10 var den første bil til at sætte en hurtig tid, men meget ville ændre sig på de 15 minutter.

CD Sport #37 snuppede P1 på den anden flyvende omgang, mens Team Thor #77 satte næsthurtigste omgang af alle, inden de blev overgået af WTM Racing #11 som nye på andenpladsen.

MV2S Racing #29 var på P1, med en super omgang. På den efterfølgende omgang var Jerome de Sadeleer i 29’eren på endnu en flyvende omgang, da han ramte intet mindre end hans holdkammerat Christophe Cresp i 28’eren, under nedbremsningen til Rivazza, hvor begge biler røg af banen med høj hastighed. Heldigvis var der et stort afkørselsområde, så begge biler endte i gruset, men med skader på begge biler, efter deres interne kontakt.

H24 Racing #24
Photo: JJ Media

Det udløste et Rødt Flag, så begge biler kunne løftes ud af gruset.

Med 6 minutter og 9 sekunder tilbage på uret, var der stadig muligheder for andre kørere, til at sætte en hurtigere tid.

Reiter Engineering #76 hoppede ind på 4. pladsen, med en god flyvende omgang af Freddie Hunt.

ANS Motorsport #6 spandt af banen i Variante Villeneuve, og kunne ikke selv køre videre derfra. Selvom bilen var ikke så fysisk skadet ud, kunne den ikke køre videre derfra, og der kom Rødt Flag. Med kun 1 minut og 37 sekunder tilbage, var der ikke tid nok til at genstarte kvalifikationen.

MV2S Forestier Racing #29 med Jerome de Sadeleer (og Louis Rousset) var på Pole Position, foran WTM Racing #11 med Torsten Kratz (og Leonard Weiss), mens CD Sport #37 med Fabien Michal (plus Adam Eteki) var 3. hurtigste hold. Mesterskabsførende Racing Spirit of Le Man #10 endte på 5. startposition.

MV2S Forestier Racing
Photo: JJ Media

Team Thor #77 med Audunn Gudmundsson (plus Michael Markussen) endte på 6. pladsen, mens COOL Racing #69 med Maurice Smith (plus Malthe Jakobsen) var helt tilbage på 17. startposition.

Nu har LMC holdene knap 4 timer, inden de skal holde klar på startgridden til eftermiddagens løb. Det løb starter med optakt 17.10, mens selve starten på det 1 timer og 50 minutters lange løb bliver givet klokken 17.30. Det hele kan følges på YouTube via dette link.

Relaterede nyheder