McLaren nu også aktive i Formel E

McLaren Racing går ind i ABB Formula E World Championship som aktivt hold, fra den kommende sæson.

Holdet starter dog ikke helt fra nul, da de overtager det nuværende Mercedes-EQ hold, som er en videreudvikling af HWA, som var de første til at deltage for Mercedes.

Mercedes-EQ er ikke længere selv aktive, da de har valgt ikke at bygge en drivlinje til de nye Gen3 biler, som vi omtalte her.

Graphics: ABB FIA Formula E World Championship

Dermed udvider McLaren deres aktiviteter indenfor motorsport, som allerede tæller Formel 1, Indycar, Extreme E, diverse GT3 og GT4 ræs, foruden deres gadebiler.

McLaren og Mercedes har allerede et samarbejde i Formel 1, hvor den sidstnævnte er motorleverandør til de to racere, som er kørt af Lando Norris og Daniel Ricciardo. Aktuelt er Nyck de Vries og Stoffel Vandoorne kørere for Mercedes-EQ, men det vides ikke, om de to rykker med til det nye hold.

Relaterede nyheder