Perrodo med stærke holdkammerater på Daytona

Den forsvarende FIA World Endurance Championship vinder i LMP2 Pro/Am, Francois Perrodo, kommer til Rolex 24 at Daytona 2023 med tre stærke holdkammerater.

Perrodo tager nemlig hans mesterskabsvindende holdkammerat fra de seneste tre sæsoner, Nicklas Nielsen med i bilen. Nielsen er Ferrari fabrikskører, og en del af deres nye Hypercar satsning i FIA WEC. Nielsen fik det store Ferrari gennembrud i GT materiel, men skiftede over i LMP2 kategorien til 2022 sæsonen, som opvarmning til Hypercar.

Matthieu Vaxiviere har tidligere kørt sammen med Perrodo, da han kørte LMP2 tilbage i 2017 og 2018-19 sæsonen. Sidenhen har han været en del af Alpine Elf Team i Hypercar, og skal i 2023 køre for holdet i LMP2.

AF Corse #88
Photo: JJ Media

Sidst men ikke mindst, skal en af de absolut bedste ægte Sølvkørere, i form af Julien Canal, i AF Corse ORECA 07 Gibson #88 raceren. Canal har kørt et utal af sportsvognsløb, og har vundet 24 timers løbet tre gange i GTE Am kategorien, mens de senere år har foregået i LMP2 materiel, hvor han har været på podiet.

Dermed bliver LMP2 kategorien noget af en dynamitklasse, hvor der bare er den ene superstjerne efter den anden – altså af dem som ikke sidder i en GTP eller GTD racer. Det bliver meget svært at forudsige, hvilket af de 10 hold som kommer til at vinde kategorien i dette års 24 timers løbet.

Løbet køres den 28.-29. januar 2023 på Daytona International Speedway.

Relaterede nyheder