Rocky tilbage i GTP i Long Beach

Mike Rockenfeller vender tilbage til GTP kategorien, når IMSA WeatherTech SportsCar Championship gæster Long Beach i denne weekend.

Den tyske veteran skal køre for Proton Competition #5 i deres Mustang Sampling bemalede Porsche 963 racer, som han skal dele med italienske Gianmaria Bruni.

Rocky kørte i IMSA sidste år for JDC-Miller Motorsports, som var det allerførste privathold i IMSA til at få den nye LMDh spec fra Porsche, men der skal Tijmen van der Helm og Richard Westbrook køre gennem hele 2024.

Da Rockenfeller er Multimatic fabrikskører, blev han til 2024 sæsonen sat i en af de helt nye Ford Mustang GT3 racere i GTD Pro, men da den klasse ikke deltager i Long Beach weekenden, men “kun” GTD kategorien, havde Rocky altså mulighed for at afløse.

Proton Competition Porsche #5
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Normalt kører Neel Jani og Alessio Picariello sammen med Bruni i IMSA serien, men Jani er aktiv for Proton Competition i FIA WEC, og Picariello er aktiv i GT World Challenge Asia, som starter sæsonen på Sepang. Derfor tynder det lidt ud med kørere, som har erfaring med 963 raceren.

Eller det vil sige, at Daytona vinder Josef Newgarden ikke er aktiv i en sportsvogn denne weekend – til gengæld skal han køre NTT IndyCar Series på selvsamme bane, hvor han skal forsøge at vinde sin 3. mesterskabstitel.

IMSA WeatherTech SportsCar Championship afdelingen i Long Beach køres lørdag aften dansk tid, og starter klokken 22.30, og kan ses på Viaplay.

Relaterede nyheder