Indianapolis 500 2021

Endnu et kapitel blev skrevet i historiebøgerne, da den 105. udgave af Indianapolis 500 blev kørt på en solbeskinnet søndag i staten Indiana.

Scott Dixon startede fra Pole Position, ved siden af Colton Herta, og Rinus VeeKay på første række, foran Ed Carpenter, Tony Kanaan, og Alex Palou –  Ryan Hunter-Reay, Helio Castroneves, Marcus Ericsson –  Alexander Rossi, Ed Jones, Pato O’Ward – Pietro Fittipaldi, Felix Rosenqvist, og sidste års vinder Takuma Sato – James Hinchcliffe, Scott McLaughlin, Graham Rahal – Conor Daly, Jack Harvey, Josef Newgarden – JR Hildebrand, Santino Ferrucci, Juan Pablo Montoya – Marco Andretti, Simon Pagenaud, Sebastien Bourdais – Stefan Wilson, Max Chilton, Dalton Kellett – Sage Karam, Will Power, Simona De Silvestro.

Udover selv løbet, skulle der også køres point ind til NTT IndyCar Series mesterskabet, der havde Scott Dixon som førende inden løbet, foran Alex Palou og Josef Newgarden.

Will Power havde lidt problemer med at få bilen i gang, og måtte skubbes ind pitten, hvor mekanikerne fik strøm på bilen, så den kunne starte. Heldigvis var der som altid mange opvarmningsomgange, inden selve løbet blev sat i gang.

Det grønne flag blev givet 12.45 lokal tid, hvor de 33 kørere blæste ind i Sving 1.

Starten blev noget rodet, men alle kom godt rundt på første omgang. Herta tog føringen af løbet på vej ind i Sving 3, og VeeKay fulgte efter og tog føringen på anden omgang.

Power havde travlt med at komme frem i feltet, og var allerede i top 25 efter 10 omgange.

VeeKay var den første kører til at pitte, efter 31 kørte omgange. Ed Carpenter kom ind omgangen efter, ligesom nogle af Honda bilerne også pittede – så det ikke kun var Chevrolet kørerne, som skulle pitte tidligt. Der var dog problemer for Carpenter, da han gik i stå i pitten, og mistede dyrebare sekunder.

Vi havde første Full Course Caution på 34. omgang, da Stefan Wilson satte bilen i pitmuren, under nedbremsningen til hans føste pitstop. Dermed var han ude af løbet.

Dixon var i føring af løbet, men havde endnu ikke pittet, hvilket var et kæmpe minus for ikke kun ham, men også Castroneves, Kanaan, Palou, Ericsson og Rossi m.v. Det gik endnu mere i hø for Dixon, da han løb tør for benzin på vej ned mod pitten. Da holdet skulle genstarte bilen, kunne de ikke få liv i den igen, og måtte i gang med at lufte ud i benzinsystemet. Det kostede ham en omgang, inden mekanikerne fik liv i bilen igen. Præcis det samme skete for Alexander Rossi, som også løb tør for benzin, og måtte igennem samme procedure. Katastrofe for to af de helt store favoritter.

Derudover måtte de begge pitte igen, for at få tanket helt op, da de kun måtte tanke nogle få liter ved det første stop – såkaldt nød-tankning, da de var ved at løbe tør for benzin, mens pitten var lukket. De valgte at tanke endnu en gang, inden løbet blev givet frit, for at kunne køre lidt længere end alle de andre biler på banen. JR Hildebrand og Tony Kanaan valgte at hoppe på den samme alternative strategi.

Max Chilton skulle falde bagerst i feltet, da han havde kørt for hurtigt i pitten.

Løbet blev genstartet med Herta som førende bil, foran VeeKay og Daly, hvor sidstnævnte havde lavet et tigerspring op igennem rækkefølgen.

Castroneves forsøgte at overhale Daly allerede i Sving 1, men blev blokeret, og måtte vente til Sving 3, inden brasilianeren kom forbi. Omgange efter kom Daly forbi igen, da Herta oppe i front kørte langsomt, da han gerne ville have VeeKay forbi igen – men det ville hollænderen ikke.

VeeKay tog endelig føringen igen, og Daly fulgte med, og tog føringen af løbet, en halv omgang senere, og var ligeglad med at spare brændstof – han ville bare føre på hjemmebanen, og så endda foran holdkammeraten VeeKay.

Rossi og Dixon var på vej tilbage gennem feltet – som allesammen skulle overhales, inden de ville være tilbage på den førende omgang. Rossi var dog lige ved at komme i klemme i Sving 1, da han forsøgte at overhale Dalton Kellett, som bestemt ikke bare trække sig.

VeeKay var igen den første mand, som pittede for anden (hele) tankfuld brændstof, hvilket var lidt mærkværdigt, da han havde lagt i slipstrømmen af Daly gennem hele hans stint.

Herta tog føringen af løbet, lige inden både han og Castroneves dykkede i pit.

Felix Rosenqvist fik en drive-through, da han havde kørt for hurtigt i pitten.

VeeKay var tilbage i føring af løbet, efter alle havde pittet to gange, foran Daly, mens O’Ward var helt fremme på 3. pladsen i løbet, efter lidt pitstrategi. Daly ville dog tilbage i front af løbet, og fik overhalet sin hollandske holdkammerat.

Dagens 3. pitstop for Daly tog lidt længere end planlagt, da mekanikeren på venstre bagdæk havde problemer med at få det nye hjul på. Det kostede ham nogle sekunder i forhold til VeeKay.

Scott McLaughlin fik en Drive-through, da han havde kørt for hurtigt i pitten.

Alex Palou var kommet i front af løbet, da Chip Ganassi Racing fik hans strategi til at virke, modsat alle holdkammeraterne.

Der kom Full Course Caution på 120. omgang, da Graham Rahal tabte bilen i pitudkørslen, og sendte bilen hårdt i muren. Det ene dæk hoppede ud lige foran Conor Daly, som ramte dækket med snuden af bilen. Det viste sig at mekanikerne ikke havde spændt venstre bagdæk på bilen, som faldt af, og sendte Rahal ud i det vilde spin.

Løbet blev genstartet med Alex Palou som førende, men Helio Castroneves tog føringen på vej ind i Sving 1. Senere på omgange kom Pato O’Ward også forbi.

Alt imens var der et vildt ræs i midterfeltet, hvor Dixon var kommet tilbage på de førende omgang, og nu skulle forsøge at kæmpe sig fremad i feltet igen. Rossi havde igen været uheldig med tidspunktet for hans pitstop, og havde pittet lige før der kom Safety Car.

O’Ward tog føringen af løbet, da han fik overhalet Castroneves på baglangsiden.

Palou tog føringen af løbet igen, få omgange senere, ligesom Castroneves også kom tilbage på P2.

Meyer Shank Racing mekanikerne var lige ved at lave samme fejl med hjulmøtrikken som Rahal Letterman Lanigan holdet gjorde tidligere i løbet – men heldigvis fik de bremset Jack Harvey, og monteret møtrikken, inden han kørte ud på banen, efter 5. pitstop.

Will Power spandt rundt i pitten, præcis som Wilson gjorde tidligere i løbet – forskellen var blot at australieren ikke ramte muren. Mekanikerne måtte dog ned og hente bilen, da motoren var gået ud.

Dixon havde mirakuløst fået kørt sig tilbage i front af feltet, og var i gang med at spare alt det brændstof som han kunne, og skulle køre 38 omgange – såfremt han kunne spare nok brændstof. Naturligt nok faldt han tilbage i feltet i forhold til konkurrenterne – men til gengæld skulle alle andre foran ham tanke igen – det skulle newzealænderen ikke…

Simona de Silvestro spandt også i pitindkørslen, men der var heldigvis ikke så langt for mekanikerne, plus hun også holdt med snuden i den rigtige retning.

Helio Castroneves var en af de første fra førergruppen i feltet, som pittede for sidste gang. Han fik fire friske dæk og en ny tankfuld brændstof. Det fik mange af de andre biler til at pitte, for ikke at blive fanget af en eventuel Safety Car.

Castroneves overhalede Palou på baglangsiden, og havde dermed bedste forudsætninger blandt de kørere, som allerede havde pittet. Dixon lå på den reelle 4. plads i løbet, men skulle spare lidt mere på brændstoffet, end alle andre kørere i feltet.

Ryan Hunter-Reay fik en Drive-through, for at have kørt for hurtigt i pitten. Dermed forsvandt hans chancer for et topresultat i løbet.

Palou tog føringen igen med 21 omgange tilbage af løbet, og skulle bare vente på at alle kørerne foran pittede. Føringen skiftede igen få omgange senere, da Helio fik et godt tilløb på Alex.

Simon Pagenaud kom snigende bagfra, og havde skruet motoren op til max power, og hentede de tre førende biler, som havde travlt med at overhale hinanden internt. Samtidig kom Ed Carpenter blæsende bagfra, da de forreste 4 var ved at gå i stå, i forhold til Carpenter, som kørte flad pedal.

7 omgange før mål tog Castroneves føringen, efter Palou havde zig-zagget gennem adskillige omgange. To omgange senere var Palou i front igen.

Felix Rosenqvist fik en Drive-through, da han havde kørt for hurtigt i pitten, i forbindelse med hans sidste stop.

To omgange tilbage, og Castroneves to føringen af løbet, med en overhaling udenom i Sving 1.

Hele førergruppen kom op til en klump trafik, som de skulle kæmpe med på allersidste omgang.

Helio Castroneves fik timet det fuldstændig perfekt, og kunne tage sin 4. Indianapolis 500 sejr i karrieren efter 2001, 2002 og 2009. Dermed kommer han op på samme antal sejre som Rick Mears, Al Unser Snr, og A. J. Foyt. Sejren er den første i Indycar for Meyer Shank Racing – og så starte med en sejr ved Indy 500.

Alex Palou sluttede toer, Simon Pagenaud treer, foran Patricio O’Ward, Ed Carpenter, Santino Ferrucci, Sage Karam, Rinus VeeKay, Juan Pablo Montoya og Tony Kanaan.

Alex Palou er den nye førende i mesterskabet, foran Pato O’Ward, Scott Dixon (som fik kørt sig hjem på 17. pladsen med en brændstofsparende strategi), Simon Pagenaud, og Rinus VeeKay.

Den næste afdeling af NTT IndyCar Series 2021 køres den 12. og 13. juni på gaderne i Detroit, med endnu en dobbeltafdeling.