Problemfyldt start endte med problemfri slutning

Den 10. afdeling af NTT IndyCar Series blev kørt på Mid-Ohio Sports Car Course, hvor hele 26 biler var til start, på USA’s nationaldag – 4. juli.

Josef Newgarden holdt endnu en gang på Pole Position, med Colton Herta toer, Marcus Ericsson treer, Will Power, Scott Dixon, Alexander Rossi, mesterskabsførende Alex Palou, Graham Rahal, James Hinchcliffe og Ryan Hunter-Reay på P10.

Rinus VeeKay var klar til at køre igen, efter hans skulderskade, og havde kvalificeret sig som 11’er, to pladser foran Felix Rosenqvist, som også var tilbage i feltet, efter hans voldsomme uheld i Detroit.

Ryan Norman var ny mand i feltet, og sad i den anden Dale Coyne Racing w/Rick Ware Racing bil, og skulle starte løbet fra 26. og sidste position.

Mid-Ohio 2021 start
Photo: Indycar.com/Joe Skibinski

Der blev en rodet start, hvor Dixon fik et kæmpe tilløb ned mod første sving, og havde snuden oppe på 3. pladsen, inden han valgte at trække sig, og flette ind på P5.

Længere nede i feltet var er ballade mellem Felix Rosenqvist, Ryan Hunter-Reay, Romain Grosjean og James Hinchcliffe. Det udløste en Full Course Caution, da Rosenqvist var uheldig at motoren gik ud. Han måtte pitte med en skade på højre baghjulsophæng, ligesom Hunter-Reay måtte pitte med skade på samme hjørne.

Da løbet blev givet frit igen, fik Dixon presset Power til at lave en lille fejl, og kom forbi. Ned af baglangsiden kom australieren tilbage, mens Dixon holdt på gennem de næste sving. Power forsøgte at følge med, men ramte curben på indersiden, og spandt rundt i en kæmpe røgsky. Stakkels Ed Jones kunne intet se i røgskyen, og klippede forhjørnet af Power’s racer, ligesom han rykkede hans eget forhjulsophæng i stykker. Det udløste naturligvis endnu en Safety Car, men heldigvis var begge kørere uskadte, selvom Power klagede over lidt smerter i håndleddet.

Will Power & Ed Jones
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Løbet kom hurtigt i gang igen, og fandt heldigvis ind i en rytme, efter de mange afbrydelser i starten.

Der var store problemer hos Colton Herta, da han skulle tanke for første gang i løbet. Teamet kunne ikke få benzin i bilen, og skulle prøve til mange gange, inden at de endelig kunne tanke. Det sendte stakkels Herta ned på 7. pladsen, i stedet for den andenplads, som han ellers lå så suverænt til at tage.

Colton Herta
Photo: Indycar.com/Joe Skibinski

Mens Newgarden og Ericsson lå med stor afstand, var Dixon under hårdt pres fra Rossi, som selv var under pres fra Palou og Rahal.

Det lykkedes Palou at komme forbi Dixon, i forbindelse med dagens sidste tankstop.

Herta havde problemer igen ved dagens andet pitstop, men her var det bilen som stallede, da han skulle afsted fra pitten. Det kostede ham nogle sekunder, inden mekanikerne fik den startet, og hvilket kostede Herta yderligere et par placeringer ude på banen.

Det lykkedes Herta at få kæmpet sig fremad i feltet igen, hvor han lavede en lidt hård overhaling på Grosjean, som måtte undvige en lille smule ud i gruset, men de undgik kontakt.

Marcus Ericsson
Photo: Indycar.com / Matt Fraver

Patricio O’Ward tabte mere og mere fart på de sidste omgange, da hans dæk var helt færdige, så han raslede ned gennem feltet.

Herta måtte pitte før starten af allersidste omgang, da han var løbet tør for brændstof, hvilket kostede ham yderligere 5 placeringer.

Josef Newgarden vandt løbet foran Marcus Ericsson, Alex Palou, Scott Dixon, Alexander Rossi, Graham Rahal, Romain Grosjean, Pato O’Ward, Santino Ferrucci og Takuma Sato.

Josef Newgarden
Photo: Indycar.com / Matt Fraver

Det var sæsonens allerførste sejr for Team Penske, mens der lå hele tre Chip Ganassi Racing biler og skyggede ham på P2, P3 og P4. Samtidig var det på weekenden for et specielt Team Penske jubilæum – det var nemlig 50 år siden Team Penske vandt deres første løb i Indycar, hvor det var Mark Donohue som sad bag rattet på ovalen i Pocono.

Alex Palou holdt fast i mesterskabsføringen, foran Patricio O’Ward, Scott Dixon, Josef Newgarden, Marcus Ericsson, Simon Pagenaud, Colton Herta, Rinus VeeKay, Graham Rahal og Takuma Sato på P10.

Nu går NTT IndyCar Series på en lille sommerferie, inden serien gæster gaderne i Nashville den 8. august

Relaterede nyheder