Masser af gule flag på Road America

NTT IndyCar Series kørte 2022 sæsonens 8. afdeling på den klassiske Road America bane nær Elkhart Lake, Wisconsin.

Alexander Rossi fortsatte den opadgående tendens i de seneste uger, og havde taget Pole Position, foran Josef Newgarden, Alex Palou, Marcus Ericsson, Colton Herta, Pato O’Ward, Romain Grosjean, Felix Rosenqvist, Scott McLaughlin, og Scott Dixon.

Mesterskabsførende Will Power havde kvalificeret sig helt tilbage på P15 – to pladser bag Christian Lundgaard, i det 27-bils store felt. Simona de Silvestro og Beretta Autosport var tilbage, efter deres Indy 500 deltagelse i 2021, men denne gang i et samarbejde med Ed Carpenter Racing.

Sonsio Grand Prix at Road America 2022 start
Photo: Indycar.com

Starten gik fint i det første sving, selvom Rossi zigzaggede lidt ned mod Sving 1, for at holde konkurrenterne bag sig. Der var minimal kontakt mellem O’Ward og Ericsson, men ikke noget der gjorde nogen skade. I Sving 3 var Jimmie Johnson en tur gennem gruset, men kom ud på den anden side – uheldigvis stoppede motoren, så der måtte en Full Course Caution til, for at få hans bil startet op igen.

Da løbet kom i gang igen, var Herta hurtig til at komme forbi Pagenaud.

Der gik dog kun en halv omgang, inden der var ballade igen. Alex Palou holdt i gruset i Sving 5, efter et kontakt mellem ham og holdkammerat Ericsson. Svenskeren dykkede indenom, og var meget tæt på at være forbi, da spanieren drejede ind, og snittede Ericssons baghjul. Den kontakt var nok til at ødelægge styretøjet på den forsvarende mesters bil, så Palou derved måtte transporteres tilbage til pitten. Der var også lidt kontakt mellem Rinus VeeKay og Christian Lundgaard, hvor hollænderen var en hurtig tur gennem græsset.

Den strandede #10 gav endnu en Full Course Caution.

Colton Herta
Photo: Indycar.com

Ved den næste genstart var herta igen på fremmarch, og var nu også forbi McLaughlin, og dermed fremme på P6, efter være startet 11’er.

Devlin DeFrancesco og Will Power havde kontakt i Sving 5, hvilket sendte den mesterskabsførende i betonmuren. Defrancesco fik bremset alt for sent, og skovlede Power af banen. De to havde allerede været i krig i svinget før, uden at det kontakt til decideret kontakt mellem de to. Det udløste endnu en FCC, da Power havde frontvingen i klemme under bilen, og måtte hjælp fra officials til at få den pillet af, så han kunne komme videre.

DeFrancesco fik en Stop & Go straf for kontakten.

Efter 3 gule flag på 10 omgange, kom løbet endelig ind i en rytme.

De to førende pittede efter 15 omgange i løbet. Her var Newgardens mekanikere hurtigere i pitten, og sprang foran Rossi. Faktisk mistede Rossi også en placering til Ericsson. Svenskeren lavede dog en lille fejl i Sving 7, så Rossi kunne komme forbi igen.

Herta kom forbi Grosjean, men franskmanden ville ikke bare afgivet placeringen frivillig.

DeFrancesco fik en Drive-through, på grund af at have kørt for hurtigt i pitten.

Alexander Rossi
Photo: Indycar.com

Pagenaud havde en vild tur over græsset i Sving 11, hvor han heldigvis ikke ramte muren, men lige nøjagtig kom tilbage på asfalten igen.

Newgarden pittede for anden gang efter 28 omgange. Rossi blev ude en omgang længere, for at forsøgte at komme forbi igen. Den taktik holdt ikke, og i stedet kom Rossi under pres fra Rosenqvist.

Lundgaard var forrygende på brændstof økonomien, og var køreren, som kunne køre længst af alle i løbet. Det gjorde at han var bejler til et top-10 resultat.

Ericsson havde lidt problemer i forbindelse med dagens sidste pitstop. Mekanikerne fik ikke smidt luftnøglen hele vejen tilbage til muren, så svenskeren måtte vente indtil de fik den trukket væk, for ikke at få en straf. Det betød at han i stedet kom under pres Herta. Herta lavede dog en fejl i opløbssvinget, og tabte værdifuld tid.

O’Ward var i problemer med 8 omgange tilbage, hvor bilen bare stoppede ude på banen. Det udløste en Full Course Caution, så bilen kunne slæbes i sikkerhed.

Christian Lundgaard
Photo: Indycar.com

Løbet blev genoptaget med 5 omgange tilbage – for blot at gå tilbage til Full Course Caution, da Helio Castroneves holdt stille på græsset i opløbsvinget. Brasilianeren spandt bare rundt på egen hånd, og gik i stå.

Kørerne prøvede til igen med 3 omgange tilbage. Ericsson fik overhalet Rossi på vej ind i Sving 1. Det gjorde at Rossi tabte lidt momentum, så Herta fik et tilløb, men kunne ikke komme forbi. Det gjorde at Grosjean fik et tilløb, og forsøgte at overhale – helt ude på græsset, inden franskmanden bestemte sig for at bruge asfalten i stedet.

Der blev kæmpet hårdt i midterfeltet, hvor Power var en kort tur af banen, efter en duel med VeeKay. Det kostede Power to pladser.

Grosjean tog 4. pladsen, da sidste omgang startede. Franskmanden havde en del mere Push2Pass end konkurrenterne omkring sig, mens Herta var ved løbet tør for ekstra kræfter, og dermed ikke kunne forsvare sig. Rosenqvist kom også forbi på allersidste omgang, men endte med at tabe placeringen igen, efter en lille fejl fra svenskeren.

Josef Newgarden
Photo: Indycar.com

Josef Newgarden vandt løbet, foran Markus Ericsson, Alexander Rossi, Romain Grosjean, Colton Herta, Felix Rosenqvist, Scott McLaughlin, Graham Rahal, Scott Dixon, og Christian Lundgaard.

Newgarden tog sæsonens 3. sejr – og tilmed på 3 vidt forskellige baner. Først på ovalen i Texas, herefter gaderne i Long Beach, og nu også den permanente bane i Wisconsin. Det gav ham og holdet en bonus på 1 million Dollars, som skal gives til velgørenhed.

Marcus Ericsson er tilbage i front af mesterskabet, Will Power, Josef Newgarden, Pato O’Ward, Alex Palou og Scott Dixon, mens Alexander Rossi er på 7. pladsen.

Det næste løb køres den 3. juli på Mid-Ohio Sports Car Course.

Relaterede nyheder