85 næsten grønne omgange i Long Beach

NTT IndyCar Series var nået til gaderne i Long Beach, som var 2023 sæsonens 3. løbsweekend.

Kyle Kirkwood og Andretti Autosport tog karrierens første Pole Position, foran Marcus Ericsson i Chip Ganassi Racing, Romain Grosjean i Andretti Autosport, Alex Palou i Chip Ganassi Racing, Scott Dixon i Chip Ganassi Racing, Pato O’Ward i Arrow McLaren, Colton Herta i Andretti Autosport, Josef Newgarden i Team Penske, Scott McLaughlin i Team Penske, og med Felix Rosenqvist i Arrow McLaren på P10.

Christian Lundgaard i Rahal Letterman Lanigan satte 17. hurtigste tid, mens Benjamin Pedersen i A.J. Foyt Enterprises startede 23’er.

Acura Grand Prix of Long Beach 2023 start
Photo: Indycar.com

Det blev en ret kaotisk start, hvor der var meget spærren og slingren ned mod Sving 1.

Der kom Full Course Yellow, da Helio Castroneves satte raceren i muren allerede i Sving 2. Brasilianeren gav simpelthen for meget gas, så han tabte bagenden, og ramte muren med både for- og bagende. Efter marshals havde hjulet ham af med frontvingen, og startet bilen igen, kunne han selv køre den tilbage til pitten, og få skaderne repareret.

Da løbet blev givet frit igen, var Palou ikke sen til at overhale O’Ward, som kort tid efter også blev overhalet af Dixon.

Romain Grosjean
Photo: Indycar.com

Callum Ilott måtte pitte på 7. omgang, med en punktering på højre fordæk, efter han snittede muren i Sving 2.

Efter hat lagt på lur i mange omgange, lykkedes det Newgarden at bremse sig forbi Grosjean, på vej ind i Sving 1.

Dixon endte i dækmuren i Sving 9, efter O’Ward dykkede meget sent på newzealænderen. Det kostede en frontvinge for Dixon, foruden en Full Course Caution, så han kunne blive trukket fri af dækkene.

Det fik størstedelen af feltet til at pitte, hvor Newgarden blev den helt store vinder, og hoppede op på tredjepladsen i løbet, efter Ericsson. Agustin Canapino valgte at blive ude på banen, og var derfor den nye førende af løbet.

Agustin Canapino
Photo: Indycar.com

Da løbet blev genstartet igen, gik der kun indtil Sving 9, inden O’Ward totalt oversatsede under nedbremsningen, og røg baglæns i dækmuren. Han kunne dog selv køre derfra, så vi undgik en ny afbrydelse. Det kostede nogle placeringer for Ericsson, da han måtte undvige den spinnende bil.

Til gengæld tog Newgarden føringen af løbet, ved at overhale Kirkwood ind i Sving 1.

Der var problemer for Dixon igen, som måtte trille langsomt i pit, hvor det var helt slut for ham.

Josef Newgarden
Photo: Indycar.com

Canapino måtte desværre udgå fra løbet, da han havde haft kontakt med Castroneves, i forbindelse med genstarten af løbet. Det ødelagde hjulophænget på argentinerens bil.

Herta fik overhalet McLaughlin, og var dermed oppe på 4. pladsen.

Benjamin Pedersen fik bremset for sent i Sving 1, hvor danskeren så holdt stille midt i det hele. De modige marshalls fik starten bilen op, så han kunne komme videre – og uden afbrydelse af løbet.

Ericsson forsøgte at dykke forbi Herta i Sving 1, men fik bremset for sent, og måtte flette ind bagved igen. Svenskeren prøvede igen omgangen efter, og her lykkedes det at komme forbi.

Christian Lundgaard
Photo: Indycar.com

Josef Newgarden var den første kører, blandt de førende som pittede. Og det kostede ham ikke blot en placering til Romain Grosjean, men også til Kyle Kirkwood, som dermed var tilbage i føring af løbet.

Ericsson fik overhalet Newgarden ind i Sving 1, og dermed var amerikaneren helt nede på 4. pladsen i løbet, godt 7 sekunder fra den førende Kirkwood.

Rinus VeeKay måtte pitte med tekniske problemer, og kom ikke tilbage på banen igen.

Alex Palou fik også overhalet Newgarden, men de to biler snittede hinanden let under nedbremsningen til Sving 9.

Grosjean snittede muren let, i chikanen med springvandet, men fik heldigvis ikke nogen skader på raceren.

På næstsidste omgang af løbet røg Alexander Rossi i dækmuren, og kom ikke selv ud derfra. Men da det var så tæt på slutningen af løbet, lod de det køre videre.

Kyle Kirkwood
Photo: Indycar.com

Kyle Kirkwood vandt løbet, foran Romain Grosjean, Marcus Ericsson, Colton Herta, Alex Palou, Will Power, Felix Rosenqvist, Marcus Armstrong, Josef Newgarden, og Scott McLaughlin på P10.

Christian Lundgaard sluttede på 14. pladsen, mens Benjamin Pedersen kom i mål som 24’er.

Marcus Ericsson fører mesterskabet, foran Pato O’Ward, Alex Palou, Josef Newgarden, og Kyle Kirkwood. Christian Lundgaard er aktuel 14’er, mens Benjamin Pedersen er 26’er.

Den næste afdeling af NTT IndyCar Series køres om to uger, når der skal køres på Barber Motorsports Park.

Relaterede nyheder